Ak, ak, dette var så citaterne af en mand, der kalder sig KRISTEN! Ja, han påstår at tro Jesus, der sagde:


v21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ v22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. (Matthæus 5)

Sikken en uoverensstemmelse mellem det, den kristne mand siger, og det, som Jesus siger. Underligt? Næ, ikke ifølge de kristne selv, der skider lodret på Jesu bud... der kalder dem, der elsker Jesu bud, for farisæerere... der i sidste ende vil påstå, at man jo ikke kunne vide, hvad Jesus sagde... der vil gøre AlT for ikke at tage Jesu ord til hjertet og HANDLE på dem.

Du kan få teologi i lange baner, eller du kan lytte til Jesus. Valget er dit. Men jeg vil give dig muligheden for at låne øre til Jesus selv.

v15 Elsker I mig, så hold mine bud; v16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: v17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. v18 Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. v19 Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. v20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. v21 Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.
(Johannes 14)

Sådan er det. Der findes svar på dine spørgsmål. Helligånden, sandhedens ånd, vil lære dig svarene at kende, HVIS du holder Jesu bud.

"Men vi vil ikke", skreg de religiøse... og begyndte at traske i kirke og diskutere "fornem teologi", nogen endda på et fiiint universitet...

Kære Michael, du siger du ikke er ødipal og fanget i jalousi, det er nøjagtig hvad du er, og igen oser dit indlæg af personfnidder omkring min person, som forrige indlæg. At være ødipalt er at man aldrig bevæger sig bort fra det personlige, her bliver man stående, man vil ikke faglig sagligheden og den nye identitet, ego, der er knyttet til at man har forsøgt at dygtiggøre sig, skole sig selv. Du mener jo virkelig også i fuld alvor at man bare ved at være opmærksom kan feje 2000 års seriøs diskurs af vejen om hvad det vil sige at være menneske og kristen.

Der er en hel anden grund til at vi, mig og min kone, gik fra hinanden, den får du så lige:

Min kone kommer hjem og fortæller mig, "Kan du huske alle de hovedpiner jeg har haft alle disse år? De er væk!"

"Ikke flere hovedpiner?" Spørger jeg.

"Hvad er der sket?"

Min kone svarede, "Marie fortalte mig om en hypnotisør, og han sagde at jeg skulle stå foran et spejl, stirre på mig selv og gentage,
"Jeg har ikke hovedpine"
"Jeg har ikke hovedpine"
"Jeg har ikke hovedpine"
Og det virkede, alle hovedpinerne er forsvundet"
"Åh, det er vidunderligt" udbrød jeg.
Min kone sagde så, "Du ved, at du ikke præcist har været nogen tyr I sengen de sidste år, hvorfor prøver du ikke at gå til hypnotisøren, for at se om han kan gøre noget?"
Tøvende sagde jeg ja, til at prøve det.

Efter min konsultation, kommer jeg hjem, flår tøjet af, griber min kone og bærer hende ind I soveværelset. Jeg lægger hende på sengen og siger "Rør dig ikke, jeg er straks tilbage."

Jeg går ud på badeværelset og efter et par minutter kommer jeg så tilbage, hopper I seng og elsker hedt med min kone, som hun aldrig er blevet elsket før.

Min kone siger "WOW, det var vidunderligt!"
Jeg siger "Rør dig ikke, jeg er straks tilbage."

Jeg går igen ud på badeværelset og runde to var meget bedre end den første.

Min kone sætter sig op helt forvirret og udbryder "Du gode GUD! Har det noget med Paulus at gøre?"

Jeg siger igen "Rør dig ikke, jeg er straks tilbage."
Og igen går jeg tilbage til badeværelset.
Men denne gang fulgte min kone efter mig ganske stille, og hun ser mig stå foran spejlet og sige:

"Hun er ikke min kone!"
"Hun er ikke min kone!"
"Hun er ikke min kone!"

Derfor blev vi skilt, og jeg begyndte ovenikøbet mit nye liv på skadestuen.

Du sidder bare dér og smukkeserer dig, bag fine lånte ord. Men Gud ser hjerterne - også dit. Gå ind i dit lønkammer, og la' vær med - som farisæerne - at stille din religøsitet til skue.

Du sidder bare dér og smukkeserer dig, bag fine lånte ord. Men Gud ser hjerterne - også dit. Gå ind i dit lønkammer, og la' vær med - som farisæerne - at stille din religiøsitet til skue.