annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4504659
Et andet syn 1173929
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 938409
Jesu ord 818915
Spirituel omsorg 773877
Galleri
Den nye synagoge i Berlin
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 5 gæster og 102 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#507 - 29/04/2008 19:24 Guds Navn
jmp
Uregistreret

Guds navn bliver heftigt diskuteret.

Igen må man vælge. Ikke alene er man, f.eks. i forhold til Jehovas Vidners tro, en person som er fordømt til fortabelse, altså betydningsløs, men er også i forhold til enhver tro, inferiør. Så man kunne jo ligesågodt holde sin kæft og kende sin plads. Hvis man så slet ikke bekender sig til nogen som helst tro er ens situation da fuldstændig miserabel, Jehovas Vidner hævder at hvis man ikke antager deres tro er man fortabt, det samme gør Islam og mange andre trosformer. Selv kristendommen hævder, i fuldstændig modstrid med Matthæus 25, 33-45, at kun hvis man bekender en tro på Jesus, eller Kristus, som de kalder ham, kan man regne med at blive frelst.

Hvor sørgeligt, at hvor man før vippede lystigt med tæerne i fuldstændig frihed, tør man nu knap nok røre sig sådant et fortabt væsen man nu er. Har man virkelig ingen ret til at eksistere hvis man ikke bekender en tro? Men nuvel, hvem frygter menneskene og deres frygtelige reaktioner eller skal man frygte ham der ejer alle sjæle. Skal jeg benægte Gud for at tækkes menneskenes velbehag.

Nej vel?

Så jeg nøjes med, her fra mit totalt fortabte udgangspunkt, at tage stilling til problematikken vedrørende Guds Navn, ved at prøve at sammenligne det med min egen situation.

Vel har jeg et navn, Michael hedder jeg. Dette navn er min personlige identitet, det er mit livs historie, min opfattelse af mig selv. Men det er mere end det. Denne opfattelse har jeg dannet mig i samspil med andre mennesker og deres opfattelse af mig som for det meste er afstedkommet af den måde jeg har været på overfor dem. I de tilfælde hvor jeg synes at de har misopfattet mig har jeg tyet til skrevne beretninger af andre mennesker således at jeg har kunnet modstå andres måske fejlagtige opfattelse af mig.

Dette, samt tusind andre ting, er min identitet og denne identitet samles i mit navn. Dette er hvad mit navn indebærer. Og jeg bliver glad når folk smiler i forbindelse med mit navns nævnelse selvom der er tusinder af andre der hedder det samme.

Men når jeg sidder alene og vipper med mine tæer betyder dette mit navn intetsomhelst.

Jeg må i sandhed erkende at jeg ikke er mit navn.

Hvorfor skulle Gud så være sit navn?
Top Svar Citer
annonce


Seneste indlæg
Lyser på vej
af somo
25/02/2020 08:21
Mellemrummet
af Simon
25/02/2020 05:00
Mening med mit liv?
af ABC
22/02/2020 12:51
Gerth Drost
af Gerth
17/02/2020 08:13
Hvad HansKrist dog skriver
af ABC
13/02/2020 19:04
Nyheder fra DR
To mænd er skyldige i drab på radiovæ..
25/02/2020 10:03
Sydkorea vil teste 200.000 medlemmer af ..
25/02/2020 09:37
Anja og Alice tog chancen og friede til ..
25/02/2020 09:24
Sundhedsstyrelsen skærper beredskabet: ..
25/02/2020 09:14
Tyskland: 18 børn blandt de kvæstede e..
25/02/2020 09:09
Nyheder fra Religion.dk
Når De 10 Bud siger, at man ikke må sl..
24/02/2020 07:27
Min kæreste og jeg vil gerne have en is..
20/02/2020 07:17
Dyrene minder os om kroppen som en livsg..
18/02/2020 06:21
Hvad er holocaustteologi?
17/02/2020 06:18
Blasfemilov i Finland skaber martyrer fo..
13/02/2020 06:30