Agape – den guddommelige, betingelsesløse kærlighed. Den højeste form for kærlighed. Det er Guds fuldkomne, opofrende og uegennyttige kærlighed til mennesket (Joh 3,16). Den er ikke styret af følelser, men af et bevidst valg om at ville det bedste for andre.

a):

Den højeste form for kærlighed. Det er Guds fuldkomne, opofrende og uegennyttige kærlighed til mennesket

b):

Den er ikke styret af følelser, men af et bevidst valg om at ville det bedste for andre.

-0-0-

A kaldes også Guds Kærlighed Kristus der er udgydt i vore Hjerter gennem Helligånden Rom 5

Hvordan denne kærlighed (Guds Kærlighed Kristus) pludselig bliver til et bevidst valg om at ville det bedste for andre må du gerne forklare

Jeg er nu mere på Luthers og Paulus's side: at det ikke er noget vi skal konsultere vores bevidsthed om - og gøre det til et bevidst valg - det er mere vores svar og reaktion på at være elsket - vores svar på Guds Kærlighed Kristus - så vi reagerer på noget der ikke har med vores bevidsthed og bevidste vilje at gøre - men på Guds Kærlighed Kristus som er udgydt i vore Hjerter gennem Helligånden og altså meget meget forskelligt fra vores bevidsthed og bevidste vilje

Nøjagtig som hvis du har oplevet kærlighed så har det intet som i INTET med et bevidst valg om at ville det bedste for den anden - det er en "dans" tango mellem to der elsker hinanden og jeg tror man ville blive dybt skuffet hvis den anden elskede os som et bevidst valg - bevidstheden eller vores ånd skal og må ikke være årsagen til den kærlighed

Guds Kærlighed Kristus har som sagt intet at gøre med vores bevidsthed og bevidste valg og vilje - og vores svar og reaktion herpå forbliver på samme plan og synker ikke ned i den menneskelige vilje og bevidste valg om at ville det bedste - det er nemlig ikke moralsk men den SupraMoralske Ny Væren i forbindelse med Guds Kærlighed Kristus

Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. TRO VIRKSOM i KÆRLIGHED er ikke et bevidst viljes valg om at ville det bedste for andre

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Men du lever fuldt ud op til at du er din bevidsthed og så kan du jo ikke forholde dig til 1 Kor 2 eller Jung eller Edgar Morin og Tor Nørretranders og hvad HansKrist i årevis har skrevet om ud fra 1 Kor 2 og Edgar Morin og Jung og Tor Nørretranders - det vil være udenfor din horisont


A religion which cannot say "God himself is present" becomes a system of moral or doctrinal rules which are not religious, even if they are derived from originally revelatory sources. Mysticism, or the "felt presence of God", is a category essential to the nature of religion. Paul Tillich.

En religion, der ikke kan sige "Gud selv er til stede", bliver til et system af moralske eller læremæssige regler, som ikke er religiøse, selvom de stammer fra kilder, der oprindeligt var baseret på åbenbaring. Mystik – eller "den følte Guds-nærværelse" – er en kategori, der er afgørende for religionens væsen. Paul Tillich.



Det du repræsenterer og præsenterer os for er ikke ægte religion men

et system af moralske eller læremæssige regler, som ikke er religiøse

Tikka er på sit niveau som er at hun er sin bevidsthed. I 1 Kor 2 hører vi om at mennesket er så vildt meget mere end sin ånd bevidsthed. Men Tikka er også ateist eller ikke troende har hun forklaret os utallige gange så der er ikke plads til Gud og Guds Ånd og hvem vi mennesker er i Gud og med Gud - hvem vi er i Kristus.

Det jeg savner hos Tikka er alt det der står i 1 Kor 2 og 2 Kor 3 bare for at holde os til to af Paulus's helt store kapitaler. Jeg finder kun den menneskelige sinds og bevidstheds moralske niveau - ikke religion, ikke tegn på den religiøse spirituelle åndelige dybdedimension overhovedet - hun er i sig selv og er sin bevidsthed.

I det lys skal efterfølgende læses:

Q:

Er Kirken en fejring af Guds Nærvær - at i Jesus Kristus er Gud blevet os nærværende virkelighed gennem sin Ånd Gud Helligånden og som Jesu Kristi Gud Fader og vi Guds Børn med Guds Ånd?

A:

Ja, teologisk set kan man i den grad sige, at Kirken er en fejring af Guds nærvær. Dit udsagn rammer kernen i den kristne tro på, hvordan Gud fællesskabsstifter med mennesker gennem den treenige virkelighed.

Her er, hvordan de elementer, du nævner, hænger sammen i Kirkens selvforståelse og fejring:

1. Jesus Kristus som det synlige nærvær

I kristendommen er inkarnationen – at Gud blev menneske i Jesus Kristus – det ultimative tegn på, at Gud ikke er fjern. Jesus kaldes ofte Immanuel, hvilket betyder "Gud med os". Gennem ham blev Gud en mærkbar, historisk og nærværende virkelighed i vores verden.

2. Helligånden gør nærværet levende i dag

Da Jesus ikke længere var fysisk på jorden, efterlod han sin Helligånd. Det er Helligånden, der gør Jesu nærvær til en realitet for os i dag. Ved pinsen (Kirkens fødselsdag) blev Ånden givet til de troende, og det er netop gennem Ånden, at Kirken overhovedet eksisterer som et levende fællesskab. Når Kirken fejrer gudstjeneste, er det Ånden, der forbinder os med Gud.

3. Guds børn og Gud som Fader

Gennem Helligånden adopteres vi så at sige til at være Guds børn. Som der står i Det Nye Testamente (f.eks. i Romerbrevet 8,15), giver Ånden os frimodighed til at råbe "Abba, Fader" til Gud. Kirken er dermed ikke bare en bygning eller en organisation, men en søskendeflok – et åndeligt familiefællesskab, hvor Gud fejres som vores kærlige Gud Fader.

Kort sagt

Når Kirken samles, fejrer den netop, at vi ikke er efterladt alene. Den fejrer, at Gud Fader gennem Sønnen (Jesus) og ved Helligåndens virke har gjort sig selv til en nærværende, levende virkelighed midt iblandt os og indeni os.

Er der en bestemt tekst, sang eller teologisk retning, du tænker på i forbindelse med denne smukke beskrivelse af Kirken?

Q:

A religion which cannot say "God himself is present" becomes a system of moral or doctrinal rules which are not religious, even if they are derived from originally revelatory sources. Mysticism, or the "felt presence of God", is a category essential to the nature of religion. Paul Tillich.

A:

Dette citat af den tysk-amerikanske teolog Paul Tillich rammer præcis kernen i det, du beskrev i dit forrige spørgsmål. Tillich argumenterer for, at religion mister sin sande sjæl, hvis det levende og mærkbare nærvær af Gud forsvinder.

Her er en uddybning af, hvad Tillich mener med denne skarpe opdeling:

1. Religion vs. Moralske systemer

Hvis en religion ikke længere kan forkynde eller erfare, at "Gud selv er til stede", reduceres den ifølge Tillich til ren etik eller kolde dogmer (doctrinal rules). Selvom disse regler oprindeligt stammer fra hellige skrifter eller åbenbaringer (revelatory sources), bliver de tomme og ikke-religiøse, hvis den levende kilde – Guds nærvær – tørrer ud. Religion må aldrig bare blive en moraliserende løftet pegefinger.

2. Mystik som religionens kerne

Tillich fremhæver mystikken – forstået som den "følte oplevelse af Guds nærvær" (the felt presence of God) – som noget fuldstændig essentielt for religionens natur. Mystik handler her ikke om noget esoterisk eller mystisk i okkult forstand, men om den direkte, personlige og eksistentielle erfaring af det guddommelige.

Sammenhængen med din beskrivelse af Kirken

Når du beskriver Kirken som en fejring af Guds nærvær gennem Helligånden og Jesus Kristus, er det netop denne "felt presence", Tillich taler om.

Uden Helligånden og det levende nærvær ville Kirken blot være en klub for moralsk genopdragelse eller filosofiske diskussioner.

Med Helligånden bliver Kirken til det, du beskrev: En virkelighed, hvor vi som Guds børn rent faktisk møder og fejrer vores Fader.

Tillichs pointe er altså, at det er erfaringen af Guds levende nærvær, der gør Kirken og kristendommen ægte religiøs og livsforvandlende.

Studerer du Paul Tillichs teologi i øjeblikket, eller leder du efter, hvordan hans syn på Guds nærvær passer sammen med specifikke traditioner i folkekirken eller mystikken?


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Nyd nu læsningen af det ovenfor og bliv klogere - lad jer forundres over at dette at være kristen - hvad det kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET dækker over. Hvad det vil sige at være KIRKE og gå i KIRKE.


Uden Helligånden og det levende nærvær ville Kirken blot være en klub for moralsk genopdragelse eller filosofiske diskussioner.

Med Helligånden bliver Kirken til det, du beskrev: En virkelighed, hvor vi som Guds børn rent faktisk møder og fejrer vores Fader.

Tillichs pointe er altså, at det er erfaringen af Guds levende nærvær, der gør Kirken og kristendommen ægte religiøs og livsforvandlende.


-0-0-0-


Hos Tikka slår Guds Kærlighed Kristus slår øjeblikkeligt over i elendigt moralsk menneskemakværk: "et bevidst viljes valg om at ville det bedste for andre" - altså mennesket formår ikke at have en reaktion på Kristus uden at de falder ned i Loven.

Hos Tikka er det stadig under Loven som Opdrager vi befinder os - vi har ikke opnået Guds Kærlighed Kristus som vores opdragelse og nye fødsel - Åndelige Fødsel.

Ingen spiritualitet kun tænkning og bevidsthed - vores bevidsthed der lukker os inde i os selv og gør vores liv uden Gud og Guds Ånds mange NådeGaver findes ikke hos Tikka også derfor modstanden mod Paulus fx 1 Kor 2 og 2 Kor 3 og Tor Nørretranders og Jung og Edgar Morin og HansKrist.


Når man har lært om religion som "a system of moral or doctrinal rules" er det svært at slippe igen og vi havner i det rent menneskelige "et bevidst viljes valg om at ville det bedste for andre". Så har man ikke forstået hverken religion eller kristendom.

A religion which cannot say "God himself is present" becomes a system of moral or doctrinal rules which are not religious, even if they are derived from originally revelatory sources. Mysticism, or the "felt presence of God", is a category essential to the nature of religion. Paul Tillich.


Tikka bærer på en dom og en hård skæbne jeg skal helt uden Gud og Frelse i Kristus bære rundt på følgende dagligt: "et bevidst viljes valg om at ville det bedste for andre" - undskyld mig men det må ikke være sjovt - hvilken plage - hvilket overjegs helvede - hvor er Friheden og Ånden - hvor er Guds Kærlighed Kristus der befrier os fra os selv og vores egen bevidsthed?

Der transcenderer vores egen ånd bevidstheds endelighed og elendighed og dødelighed og depression - nedtrykthed????


PS:

Jeg håber Tikka kan se bort fra mine religiøse spirituelle indslag og hun kan fortsætte sammen med Kierkegaard at prædike moral - at indsætte os under Loven som om Guds Kærlighed Kristus den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne spirituelle fællesskaber menigheder og samfund og senere Kirkerne ikke nogensinde har set dagens lys.

HK:

Man siger det er Gud som drager, men han tvinger ingen til tro ej heller til kærlighedsgerninger.

Vil man ikke modtage, så kan der ikke udgydes nogen helligånd eller tro om frelse, er tanken.

Hvis man derimod åbner sit hjerte, som det hedder, så forpligter Guds kærlighed til os; og så gør vi gerningerne med Åndens kraft, selv om det er en pligt

Vi SKAL elske gud og næsten som os selv.

Denne kærlighed er ikke helt ens.
Fordi næsten skal vi elske som os selv – en slags selvkærlighed, hvorimod Gud skal vi elske af HELE vort hjerte, og det kan man vel først når/hvis Gud har draget en.

Det største bud:

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Faderen i fortællingen om den fortabte - hjemvendte søn traf da et bevidst valg. Han tilgav sønnen og slagtede fedekalven? – broderen traf også et valg. Dog et ukærligt valg.

.

Det er helt fint du fortsætter med at forstå den Bibelfundamentalisme du er rundet af. Det vil du hellere end debatten. Trist synes jeg. Du vil docere det kristne kætteri du er rundet af. Ingen Ånd og ingen Frihed og ingen Guds Kærlighed Kristus spores. Det må ikke være rart at være sin bevidsthed og at have læst sig til kristendommen. Forstår godt du beskriver dig selv som ikke troende.