Befriende læsning fra dig af

Og noget af en Bombe du lod springe

Jeg håber du lige bliver stående lidt ved dit ståsted - så der aftegner sig et mere klart billede for os andre

Fx om din "tros rejse"

For da noget af en rejse du har været på


Også en lettelse befrielse for mig at skulle forholde mig til din tro (og ikke skal blive kolerisk over hvad du påstår om Paulus der kunne se ud til at være hovedårsagen til at du ikke føler dig hjemme i Kirken (men det er du ikke ene om - utallige har kasseret Kirken og det kristne trosliv og dets tilhørende spiritualitet pga først og fremmest Paulus og efter hvad du skriver han byder dig imod (modbydelig finder du ham tydeligvis - ham kan du ikke døje og fordøje og sluge (eller også er det fordi du får ham galt i halsen - hvilket jo kan ske med de mest livgivende måltider nadver i vi menneskes liv at vi får tingene galt i halsen))

Du tilhører en hel række navnkundige debattører her på Trosfrihed der har forkastet Kirken og det Kristne Trosliv og dets tilhørende SPIRITUALITET pga Paulus. Jeg kunne godt nævne en lang række debattør navne og nu kan vi føje dig til ser det ud til.

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Forstår ikke din forbavselse.

Man kan jo ikke tro på en gud og helligånden, hvis begreberne er erfaring.


*

Hvis jeg vil leve efter dét at elske gud og næsten som sig selv, må jeg først finde ud af, hvad dette betyder – bag ordene.

Jeg mener at vide, hvad det dækker, og jeg mener også, jeg kan efterleve det til de fleste tider.

Det betyder derved, at jeg også elsker Paulus - og en fundamentalist ville aldrig kalde Paulus for fanatisk.

Det betyder ikke, at jeg ikke kan se hans fanatisme og videre udvikling, og ej heller er jeg blind for, at han levede i en anden tid end mig, og at han udviklede sig fra noget skidt til noget bedre. Det er jo ofte det, der sker med mennesker, som de modnes.

Så – mener ikke jeg har fået Paulus galt i halsen. Så skulle du jo også have fået mig galt i halsen, når jeg ikke siger det, der kildrer dine ører


*

Paulus var et menneske som jeg. Begge med en bevidsthed.

Hvordan denne virker, handler om flere ting. Og ofte er der flere lag i forhold til ,,rejsen,, og dens retning, som kan være både en ydre og indre rejse – og begge samtidig – eller adskilt for nogen og smeltet sammen til en enhed for andre.

Når Paulus taler om tro, håb og kærlighed, hvor kærligheden er størst, er det jo meget menneskeligt, da det handler om dét, der i et menneskes liv betyder noget.

- Og når kærligheden er størst, er der fred, da fraværet af den inviterer det selviske i front.


*

Angående kirker er det et vidt begreb, selv om vi kun ser på folkekirken.

Det afgøres af menighedsrådet og den præst, som betjener menigheden.

Jeg kommer som sådan ikke i kirken, men det er udelukkende på grund af deres gudstjenestetider om formiddagen, men - hører gerne fra radioen, hvis jeg kan lide prædikantens stemme.


*

Jeg var engang til et arrangement: ,,Lad os tale om tro,, – og mest gik snakken på dødsangst, men det jeg vil fortælle derfra er:

Jeg blev spurgt, om jeg troede på gud.

Og indrømmet : Hvad siger man til en gruppe mennesker fra folkekirken på et ja/nej-spørgsmål?

Dog svarede jeg på spørgsmålet: ,,Nej, men gud tror på mig,,

Ingen spurgte ind til det, men alle kiggede lettere stivnet, og jeg havde jo svaret.

Jeg er ikke kommet til de andre samlinger, da det første ikke levede op til mine forventninger.

Ville gerne høre hvad andre forstod ved tro, og ikke om deres dødsangst.

.