Sagen som jeg ser den - er: Dit mønster.

Tre dage efter vedvarende fnidder i en tråd, der stort set er ødelagt fra start, serverer du et link - som om intet er sket.

Du væver lidt, mikser begreber og påstår, at universet er guddommeligt uden nærmere forklaring.

Du tilføjer en gammel kending om manglende interesse for universet, som - formoder jeg - ignoreres af kristendommen.

Til sidst fremholder du en af dine kæpheste: ,,Elske verden med ærbødighed og omsorg.,, som synes at være din egentlige pointe med indlægget - og derfor: Intet nyt under solen.

Du skriver:
Min tro er baseret på universets guddommelighed og på yin/yang i stedet for det gode/det onde samt på kristendommens guddommelige kærlighed til og mellem mennesker (mens resten af universet desværre synes ignoreret).

Det giver dig mening med dit liv.

Det kunne være interessant at få forklaret, hvordan man konkret elsker verden med ærbødighed og omsorg, og hvad du egentlig mener med: ,,Min tro er baseret på universets guddommelighed.,,

Hvordan vil du forklare dén påstand, du fremholder som tro.



Når jeg irriteres, skyldes det ikke din tro som sådan - men din sammenblanding.

Du laver et kludetæppe af begreber og misbruger kristendommens forståelse af kærlighed, og kalder den guddommelig - men anerkender ikke den Gud, hvorfra den kommer. Dét irriterer mig! Det har jeg påpeget før.

Hvorfor ikke bare sige: Kærligheden i mit liv betyder meget? - Det ville være uden teologisk forvirring.


Jeg giver dig her en mulighed

.