Min tro er baseret på universets guddommelighed og på yin/yang i stedet for det gode/det onde samt på kristendommens guddommelige kærlighed til og mellem mennesker (mens resten af universet desværre synes ignoreret).
Det giver mig mening med mit liv:
Elske verden med ærbødighed og omsorg.
Det er jo en påstand, at universet har en guddommelighed - ligesom det også er en påstand, at tale om den kristne Gud som en virkelighed, uanset hvilken form man giver denne Gud.
Men – jeg må sige: Din tekst fremstår som et kludetæppe, og det irriterer mig.
Du taler om ,,kristendommens guddommelige kærlighed til og mellem mennesker,, - men dén kærlighed forstås i kristen sammenhæng som noget, der kommer fra Gud – den Gud, du ikke vil anerkende.
Derfor: Når der tales om ,,tro,, betyder det trofasthed mod Gud og tillid til hans løfte til Abraham – et løfte, der i kristen forståelse opfyldes i Kristus og bekræftes af Helligånden –
Som jo også er en påstand 
.
Svar
Citer
