1. Du spurgte, hvor der i den jødiske bibel fandtes legitimitet for, at hedninge ikke skulle omskæres.

Paulus henviste i Romerbrevet kapitel 4 til 1. Mosebog 15:6, hvor der står, at Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed – før han blev omskåret.

Det brugte Paulus som argument for, at troen – ikke omskærelsen – var afgørende.

Så ja, Paulus fandt sin legitimitet i den jødiske bibel, men han læste den i lyset af Kristustroen.


2. Du skrev, at Paulus’ budskab ikke fandtes i Skrifterne (GT og Toraen).

Det er rigtigt, at Paulus’ teologi ikke stod ordret i GT – men han trak netop på disse skrifter som autoritet, når han argumenterede for sin forståelse af Kristus og troen.

Han læste dem i lyset af Kristustroen, ja – men han anvendte dem stadig som en central kilde til autoritet.

Paulus citerede og udlagde skrifterne igen og igen, og det var en del af hans måde at vise, at budskabet ikke var frit opfundet. Samtidig henviste han til sin erfaring med den opstandne Kristus og til Helligånden som garant for det, han forkyndte.

Hans breve var lejlighedsbreve – skrevet til konkrete menigheder med konkrete udfordringer – og derfor var hans vejledning et samspil mellem Skrifterne, Kristus og Ånden. Det var ikke enten-eller, men både-og.


3. Kristustroen

Når Paulus læste skrifterne i lyset af Kristustroen, handlede det om troen på, at Jesus var den opstandne Kristus – den lovede Messias, som Gud havde oprejst fra de døde.
En eksistentiel tillid til, at Gud havde handlet gennem Jesus og bekræftet det med opstandelsen.

Helligånden - Guds Ånd, som virkede gennem Kristus bekræftede/bekræfter troen i den enkelte.
Paulus talte om, at Ånden boede i de troende og vidnede om deres tilhørsforhold til Kristus.

Så Kristustroen var/er troen på opstandelsen, på Jesus som Guds udsendte frelser, og på Guds nærvær gennem Ånden – en tro, som ikke kunne/kan læses frem, men som troende mente/mener erfares.

.

Er du bimmer mand/kvinde der er intet der kommer i nærheden deraf.

"men han trak netop på disse skrifter som autoritet, når han argumenterede for sin forståelse af Kristus og troen"

"Han læste dem i lyset af Kristustroen, ja – men han anvendte dem stadig som en central kilde til autoritet".

nej ikke som autoritet men fordi han var i samtale med Skrifttro Jøder og jødekristne. Og så må han selvfølgelig drøfter skrifterne, men autoriteten var Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber, menigheder og samfund. Autoriteten for Paulus er og bliver at i Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - Helligånden. Du kunne jo læse 2 Kor 3 og 1 Kor 2 og mange mange andre steder.

"Paulus citerede og udlagde skrifterne igen og igen, og det var en del af hans måde at vise, at budskabet ikke var frit opfundet."

Ikke for at vise budkskabet ikke var frit opfundet, men fordi han var i en til tider ret voldsom drøftelse og skænderi med de Skrifttro jøder og jødekristne.

Paulus ide om de nye skabninger vi er i Kristus - i forbindelse med Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus er autoriteten for Paulus (ikke skrifterne) og kaster et forklarelsen lys over jødernes hellig skrifter og ikke omvendt. Det er ikke skrifterne der forklarer Jesus Kristi Gud Fader og vores SønFader eller Jeg'Du samspils virkelighed med Gud men Helligånden.

Det er det Paulus TROR på og som TRO og TROEN i en Ny Testamentlig paulinsk sammenhæng dækker over og ikke en tro på Skrifterne som Autoritet. Altid er det Gud og Gud Helligånden og dens gerninger der er autoritet for Paulus. Paulus's TRO drejer sig om at i Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - Helligånden. Det er Ånden - Gud HelligÅnden der gør levende og ikke bogstaverne og skrifterne. Nøjagtig dette forhold er Paulus religionshistorisk verdenskendt for netop ikke at være Skrift'troende men TROENDE som Jesus på Gud og Guds Ånd og dets virker i verden som båret ind af Jesus Kristus.

-0-0-0-


"Hans breve var lejlighedsbreve – skrevet til konkrete menigheder med konkrete udfordringer – og derfor var hans vejledning et samspil mellem Skrifterne, Kristus og Ånden. Det var ikke enten-eller, men både-og".

Skrifterne spiller den rolle at han taler med skrifttro jødekristne, dette fremgår tydeligt. Og for de skrifttro jødekristne er deres hellige skrifter autoriteten men ikke for Paulus og jeg har forklaret ovenfor hvad der var autoriteten for Paulus.



-0-0-0-

Så Kristustroen var/er troen på opstandelsen!

Det er noget vrøvl - ingen mennesker kan ved egen kraft tro på opstandelsen - da det er en Helligåndens ÅbenbaringsGave og Vished gennem de nye skabninger vi er i Kristus - opstået til nyt liv i kraft af Gud. Opstandelsen omfatter altid også os hos Paulus, det er ikke isoleret til Jesus.

Hos Paulus er opstandelsen altid forbundet uløseligt til vores KristusParticiperende EksistensForvandlende Ny Natur eller de nye skabninger vi er i Kristus.

Og du nægter stadig at drøfte hvordan Paulus forstod opstandelsen. Selv om du dogmatiserer om opstandelsen i tide og utide uden at du tilsyneladende gider beskæftige dig med hvordan Paulus forstod opstandelsen.

Er opstandelsen isoleret til Jesus?

Salme 27 siger det så smukt så smukt

han aldrig hjem til Himlen gik,
hvis ikke os han med sig fik.

Udløs vort liv af dødens bånd
med almagtshånd,
genfød os ved din Helligånd!

K.L. Aastrup 1935.

Salme 27

Du gav os efter dit behag.



Hvorfor du nægter at læse 1 Kor 15 til ende er mig en gåde

Paulus skrev ikke specifikt til de skriftkloge, men mange af hans breve henvendte sig til de ofte små græsktalende menigheder i hjemmene i diasporaen.

Brevene cirkulerede dog, så skriftkloge har sikkert læst dem.

Når de jødiske helligskrifter blev brugt som grundlag for forkyndelsen – om hvem den lovede og ventede Messias var - sammenholdt med Kristus som opstanden og Paulus egen oplevelse af kontakt med den opstandne, så vægtede det som en samlet helhed stærkere, end hvis han blot havde fortalt om sine syner og åbenbaringer.

Jeg tænker:

Skulle jeg forkynde for fremmede, der intet vidste om Jesus, og slet ikke som opstanden, og jeg kun fortalte om mine åbenbaringer, ville folk nok tænke sit.

Men som vi ved, troede Paulus tiden var knap, at Jesus var førstegrøden, og de troende ville følge efter, når Kristus kom igen.

Paulus var en apokalyptisk jøde, men græsk påvirket, som troede Jesus var Guds søn – og at jorden ville gå under lige om lidt. Kunne han bare hjælpe én til frelsen, ville han være glad.

Dét Paulus troede og håbede, skete så ikke.

Vi venter stadig.

Derved er den kristne tro stadig levende – og ikke blot fortidshistorie.

Underligt nok sættes der ikke spørgsmålstegn ved Paulus idé om Helligånden som virkelig.

Men hvad er det også for en størrelse, andet end noget større end ens hverdagsoplevelser?

.

Det skal jeg da love for han gør - nogle afsnit har direkte adresse til de SkriftTro og LovTro Jødekristne - det fremgår ganske tydeligt at det er dem han henvender sig til flere steder i sine breve.

Ja Thessaloniki Brevet er dejligt befriet for al hans polemik mod de Lov og SkriftTro Jødekristne.





De blev ikke brugt som grundlag for forkyndelsen er du bimmer - grundlaget for forkyndelsen var Kristus Begivenheden eller Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber menigheder og samfund og senere Kirkerne.

Jamen Jesus som Kristus/Messias stemmer overhovedet ikke overens med de jødiske hellig skrifters Messias forventninger. Hvilket du jo godt er klar over.

"sammenholdt med Kristus som opstanden" hvad mener du med det?




Nej sådan er det i det første brev Paulus skriver - det til Thessaloniki


Som Albert Schweitzer påpeger det, løser Paulus det problem at Kristus ikke kom igen gennem udarbejdelsen af sin Kristus Mystik - vores mystiske participation og væren i Kristus og de Nye Skabninger vi er i Kristus.

GudsRiget bliver nu forbundet med at Kristus bliver alt i alle og derfor har vi ikke længere brug for at nogen kan pege og sige, se der er Kristus - fordi Kristus er opstanden og allestedsnærværende og i os og med os i kraft af Gud. Vi er her og nu i Kristus og har ikke brug for kommende igen stående i front foran os også det Johannes er inde på ud fra sin forståelse Paulus.

"som troede Jesus var Guds søn – og at jorden ville gå under lige om lidt. Kunne han bare hjælpe én til frelsen, ville han være glad".

Vrøvl han troede ikke jorden ville gå under

Det er vist et andet Skrift i Nye Testamente du refererer til som Paulus aldrig i livet ville abonnere på.

Hvad mener Paulus med at Jesus var Guds Søn???

Prøv nu at forstå Paulus på et dybere plan end bare ufordøjede udenadslære og floskler.

Alt hvad Paulus skriver om uddyber han også opstandelsen som du konstant undviger at forstå ud fra Paulus's ellers grundige redegørelse herfor.



Nej kristne venter sgu da ikke - Jehovas Vidner som alt tyder på du har været en del af de venter og iøvrigt er bibelfundamentalistisk troende som dig uden nogen som helst Åndelig forståelse noget.




Folks Helligånds SPIRITUALITET eller Ekstatiske Begejstring og Glæde og Jubel og Entusiasme og Engagement var så tydeligt at ingen satte spørgsmålstegn ved dette fænomen.

Som ej heller nogen stiller spørgsmål ved min begejstring for golf.

Hvorfor skulle man stille spørgsmål ved noget du ser foregå i menigheden og de kristne fællesskaber.



"Men hvad er det også for en størrelse, andet end noget større end ens hverdagsoplevelser?"

Du kender tydeligvis ikke Helligånden. Og ellers kan du læse om Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os hos Paulus - han redegør meget udførligt herfor - men det bedste var at du selv anerkendte Guds Ånd - Ånden og Friheden fra Gud i Kristus.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Kan du vise mig stederne du tænker på?

.