1. Du spurgte, hvor der i den jødiske bibel fandtes legitimitet for, at hedninge ikke skulle omskæres.

Paulus henviste i Romerbrevet kapitel 4 til 1. Mosebog 15:6, hvor der står, at Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed – før han blev omskåret.

Det brugte Paulus som argument for, at troen – ikke omskærelsen – var afgørende.

Så ja, Paulus fandt sin legitimitet i den jødiske bibel, men han læste den i lyset af Kristustroen.


2. Du skrev, at Paulus’ budskab ikke fandtes i Skrifterne (GT og Toraen).

Det er rigtigt, at Paulus’ teologi ikke stod ordret i GT – men han trak netop på disse skrifter som autoritet, når han argumenterede for sin forståelse af Kristus og troen.

Han læste dem i lyset af Kristustroen, ja – men han anvendte dem stadig som en central kilde til autoritet.

Paulus citerede og udlagde skrifterne igen og igen, og det var en del af hans måde at vise, at budskabet ikke var frit opfundet. Samtidig henviste han til sin erfaring med den opstandne Kristus og til Helligånden som garant for det, han forkyndte.

Hans breve var lejlighedsbreve – skrevet til konkrete menigheder med konkrete udfordringer – og derfor var hans vejledning et samspil mellem Skrifterne, Kristus og Ånden. Det var ikke enten-eller, men både-og.


3. Kristustroen

Når Paulus læste skrifterne i lyset af Kristustroen, handlede det om troen på, at Jesus var den opstandne Kristus – den lovede Messias, som Gud havde oprejst fra de døde.
En eksistentiel tillid til, at Gud havde handlet gennem Jesus og bekræftet det med opstandelsen.

Helligånden - Guds Ånd, som virkede gennem Kristus bekræftede/bekræfter troen i den enkelte.
Paulus talte om, at Ånden boede i de troende og vidnede om deres tilhørsforhold til Kristus.

Så Kristustroen var/er troen på opstandelsen, på Jesus som Guds udsendte frelser, og på Guds nærvær gennem Ånden – en tro, som ikke kunne/kan læses frem, men som troende mente/mener erfares.

.

Er du bimmer mand/kvinde der er intet der kommer i nærheden deraf.

"men han trak netop på disse skrifter som autoritet, når han argumenterede for sin forståelse af Kristus og troen"

"Han læste dem i lyset af Kristustroen, ja – men han anvendte dem stadig som en central kilde til autoritet".

nej ikke som autoritet men fordi han var i samtale med Skrifttro Jøder og jødekristne. Og så må han selvfølgelig drøfter skrifterne, men autoriteten var Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber, menigheder og samfund. Autoriteten for Paulus er og bliver at i Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - Helligånden. Du kunne jo læse 2 Kor 3 og 1 Kor 2 og mange mange andre steder.

"Paulus citerede og udlagde skrifterne igen og igen, og det var en del af hans måde at vise, at budskabet ikke var frit opfundet."

Ikke for at vise budkskabet ikke var frit opfundet, men fordi han var i en til tider ret voldsom drøftelse og skænderi med de Skrifttro jøder og jødekristne.

Paulus ide om de nye skabninger vi er i Kristus - i forbindelse med Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus er autoriteten for Paulus (ikke skrifterne) og kaster et forklarelsen lys over jødernes hellig skrifter og ikke omvendt. Det er ikke skrifterne der forklarer Jesus Kristi Gud Fader og vores SønFader eller Jeg'Du samspils virkelighed med Gud men Helligånden.

Det er det Paulus TROR på og som TRO og TROEN i en Ny Testamentlig paulinsk sammenhæng dækker over og ikke en tro på Skrifterne som Autoritet. Altid er det Gud og Gud Helligånden og dens gerninger der er autoritet for Paulus. Paulus's TRO drejer sig om at i Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - Helligånden. Det er Ånden - Gud HelligÅnden der gør levende og ikke bogstaverne og skrifterne. Nøjagtig dette forhold er Paulus religionshistorisk verdenskendt for netop ikke at være Skrift'troende men TROENDE som Jesus på Gud og Guds Ånd og dets virker i verden som båret ind af Jesus Kristus.

-0-0-0-


"Hans breve var lejlighedsbreve – skrevet til konkrete menigheder med konkrete udfordringer – og derfor var hans vejledning et samspil mellem Skrifterne, Kristus og Ånden. Det var ikke enten-eller, men både-og".

Skrifterne spiller den rolle at han taler med skrifttro jødekristne, dette fremgår tydeligt. Og for de skrifttro jødekristne er deres hellige skrifter autoriteten men ikke for Paulus og jeg har forklaret ovenfor hvad der var autoriteten for Paulus.



-0-0-0-

Så Kristustroen var/er troen på opstandelsen!

Det er noget vrøvl - ingen mennesker kan ved egen kraft tro på opstandelsen - da det er en Helligåndens ÅbenbaringsGave og Vished gennem de nye skabninger vi er i Kristus - opstået til nyt liv i kraft af Gud. Opstandelsen omfatter altid også os hos Paulus, det er ikke isoleret til Jesus.

Hos Paulus er opstandelsen altid forbundet uløseligt til vores KristusParticiperende EksistensForvandlende Ny Natur eller de nye skabninger vi er i Kristus.

Og du nægter stadig at drøfte hvordan Paulus forstod opstandelsen. Selv om du dogmatiserer om opstandelsen i tide og utide uden at du tilsyneladende gider beskæftige dig med hvordan Paulus forstod opstandelsen.

Er opstandelsen isoleret til Jesus?

Salme 27 siger det så smukt så smukt

han aldrig hjem til Himlen gik,
hvis ikke os han med sig fik.

Udløs vort liv af dødens bånd
med almagtshånd,
genfød os ved din Helligånd!

K.L. Aastrup 1935.

Salme 27

Du gav os efter dit behag.



Hvorfor du nægter at læse 1 Kor 15 til ende er mig en gåde