I dine to sidste indlæg skriver du bl.a. at du ikke er klar over at der i nutiden er mennesker med Jesus Kristus oplevelser.
Gør jeg det? Det tror jeg ikke.
Jeg påpeger via skriften:
og give mig til kende for ham
Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«
... og der er tanke vel at, Jesus vil ,,tale,, gennem Helligånden til de som holder hans bud og elsker faderen og hamselv -
... men ork folk ser/oplever mangt og meget, og det er jo svært at sige, det ikke er sandt, når det sandsynligvis er det for dem selv, lige som Paulus havde en direkte telefon linje til Jesus, som der blev sagt en dag i Bibelen Leth fortalt.
Kristendommen er jo en åbenbaringsreligion
*
Ang. størrelsen på kristendommen har den vel den størrelse den skal há
Jeg mener, jeg har aldrig skænket det en tanke, hvilken størrelse kristendommen har eller burde há.
Det handler jo om menneskets forhold til Gud, og i øvrigt også om hvordan mennesket er og kan blive - og så dette - at grundlaget for kristendommen er Jesu død og opstandelse.
Mange ting i bibelen er interessant og kan bruges i eget liv, og selv om det dobbelte kærlighedsbud hviler på profeterne, vil jeg mene, at det kan efterleves også uden at tro på dette og på Gud -
... og derved vil omsorgen til livet når man kigger væk fra sig selv komme af sig selv når man husker taknemmeligheden.
Der er vel ikke noget som er større end kærligheden.
.
Svar
Citer
