Jeg oplever desværre gentagne ´problemer´, hvor derfor jeg derfor ekstra spild af tid med mere koncentreret må gennemløst rette dette. Her er måske den bedre version:
På en måde havde enhver frelserskikkelse unikt ingen ligesindet men, en kristen mand til nogen omtalte mig på den anden måde som: "I ham har jeg fundet en ligesindet." Vi har haft i timevis flere samtaler, hvor vi har ligesom et ´hjem´ og fokus igennem alt med Helligåndens kraft sammen også Biblen tilfælles. Også religiøse og spirituelle er p.t. forskellige. På det seneste mødte jeg på det sociale værested overraskende ham den kristen gammel mand vistnok ikke i psykiatrisk behandling, da han der sammenlignet med flertallet ved sjældent anderledeshed gerne vil tænke over vores samtale, som tilsyneladende ikke afviser mig ligesom endnu også de andre religiøse men, han lyder anderkendende, altså ganske for mig uventet rummelig. I princippet kan min rolle bekræfte de kristnes tro og/eller omvende dem til fornyelse af den. Jeg sagde følgende til ham: "Som åndelig arv kom jeg ikke fra mennesket som en søn fra synd (myten Adam af jord) og jeg sker heller ikke senere som profetier om af faderen og himlen. Istedet for den gamle verdensorden handler min rolle om ´den nye jord og himmel´. Jeg Er ikke fortiden ej heller fremtid! Jesus om hans rolle henviste til skrifterne, hvor jeg lignende istedet refererer til Biblen. Jesus sendte jo Talsmanden/Helligånden som påmindelse om hans Ord og således Kristi genkomst. Moses var ikke en ægte Israelit også kom Jødedommen - Jesus var ikke en rigtig jøde også kom Kristendommen - Jeg er heller ikke virkelig kristen også kommer jeg med (Himmelen med stort H betyder diskret gudsnavnet og/eller Guds bolig - dog også om en anden muligt åndelig paradisisk virkelighed - Himlen dengang var derfor et andet diskret navn på forbudt en ´guds´ navn) Himlen på Jorden idag som Guddommens Rige ´væren´. Derfor relevant om både vedkommende som sender mig til folket og min identitet - Jeg er den, jeg er."