Hvad stiller vi op med dig Kommer du aldrig videre Hvordan kan der være intet, når der er noget? Lad os tænke logisk? Kan intet blive til noget? Hvorfor ikke tage udgangspunkt i noget? Hvem er ubetydelig? Gud? Mennesket? Har solen blændet dine øjne...
Your friend forever
Krishna
PS: Har jeg timet og tilrettelagt det hele for alle...
Det har så ført mig til at erkende, at det ikke er vi menneskers opgave at "snage i miraklet", men i stedet ydmygt at erkende, hvor lidt vi mennesker betyder i dette univers - og samtidig at erkende at vi dog er en lille bitte del af miraklet. Dette perspektiv føder i mig en lykkelig kærlighed til verden og får mig til at erkende, at meningen med mit liv er denne altomfattende kærlighed - at udleve alt hvad jeg kan - så længe jeg kan - og at alt andet er spild af tid
Det er interessant at høre om din måde at opleve på. Hvad der fører til en særlig oplevelse hos dig. Jeg når også til en opfattelse af "denne altomfattende kærlighed". Men for mig at se er den så essentiel og fundamental, at vi bevidste væsner ikke kan gå til grunde. Kærligheden lever i os, og vi lever i den. Guds musik spiller i os, og dette liv vil vi altid være del af.
For mig at se er vi mennesker ikke ubetydelige, men - sammen med alle andre bevidste væsner - af uendelig stor betydning.
"Den erkendende og det erkendte er ét. Jævne mennesker forestiller sig, at de skal se Gud, som om han stod dér og de her. Således er det ikke. Gud og jeg, vi er ét i erkendelsen." - Eckehart
"Dagen for min spirituelle opvågnen var dagen, hvor jeg så og vidste, at jeg så, alle ting i Gud og Gud i alle ting." - Metchild af Magdeburg
"Mit selv er Gud, ej heller kender jeg noget andet selv end min Gud." -Catherine of Genoa
"I de henseender hvor sjælen er ulig Gud, er den også ulig sig selv." (Bernhard af Clairvaux)
Eller som Aldous Huxley selv skriver - nu hvor vi også taler om Den Evige Filosofi:
"Atman, det iboende, evige Selv, er ét med Brahman, al tilværelses absolutte princip; og det endelige mål for ethvert menneske er selv at opdage denne kendsgerning og at finde ud af hvem han virkelig er." - Aldous Huxley
Hej Thomas. Et problem for mig i dine citater er, at de alle har en forestilling om, hvad de kalder Gud. For mig er sådanne forestillinger umulige - forstået på den måde, at sådant har vi mennesker - mener jeg - ikke fået evner til - og alligevel at forsøge det er for mig håbløst hovmod.
Vi har jo heller ikke mulighed for at fatte f. eks. hvordan det er at være et træ. Nogle vil sikkert sige: Ja men træer har jo ingen bevidsthed. Vel - vi ved, at træer kan kommunikere med hinanden med deres rødder. Desuden: At fremhæve bevidsthed, er det ikke blot fordi, det er en evne vi mennesker har, og som vi så mener hæver os over alt andet levende? Jeg har en stærk mistanke om, at vi mennesker på en hovmodig måde gør netop vi menneskers evner mere værd end alle andre evner. Jeg tror, at alt levende er ligeværdigt - og ligeså alt andet værende. Det minder mig Thomas Evangeliets ord i logion 77:
Citat:
Jesus sagde: Jeg er det lys, som er over dem alle. Det er mig, som er det hele. Fra mig opstod det hele, og til mig strakte det hele sig. Split et stykke træ, og jeg er der. Løft en sten, og I vil finde mig der.
som dog heller ikke magter at frigøre sig fra at personoficere, hvad jeg i mangel på et passende ærbødigt udtryk tillader mig at kalde: Det Guddommelige.
Så jeg er kommet til at elske verden - føler mig på lige fod med alt andet værende - og bilder mig ikke ind at forstå andet end lidt praktiske ting som menneske Jeg føler heller ikke behov for at forstå mere - at spilde tid på dét. For det handler om - føler jeg - at elske miraklet - universet - den værende verden- som jeg endda selv er en lille del af - det bedste jeg kan
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
Hej Thomas. Når jeg gennemlæser, hvad du og jeg på det seneste har skrevet til hinanden, er det jo tydeligt, at der er en enorm forskel imellem os angående, hvordan vi ser vi menneskers position i verden.
Hvordan det går til, at vi ser det samme så forskelligt, ved jeg ikke, men jeg gør nok forskellen endnu større, når jeg peger på, at vi menneskers eksistens som art jo nærmest er et splitsekund af universets hidtidige eksistenstid, samt når jeg tror, at vi uddør som art - senest når "vores" stjerne, solen, løber tør for brint (gætter dog, at det bliver før dét).
At universet, der udvider sig med stadigt stigende hastighed, iflg. naturvidenskaben nok også på et tidspunkt ophører at eksistere, samt at der meget muligt er flere universer, det er også en del af mit "verdensbillede"
I denne forskels-situation betyder det meget for mig, at vi bevarer den gensidige respekt for hinanden
Namaskaram... Hvem har besejret mørket Hvad går eventyr ud på Hvorfor lytte til dig Har du passet haven Lad os gå til skrifterne...
Citat:
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
Engang for længe siden Så mangler vi bare resten af ordene Er rollerne fordelt Jeg har timet og tilrettelagt det hele for alle Hvordan går det med erkendelserne...