annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15713427
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2384425
Et andet syn 1993640
Åndelig Føde 1531563
Jesu ord 1526022
Galleri
18 september Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 519 gæster og 56 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 4 af 15 < 1 2 3 4 5 6 ... 14 15 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#3993 - 09/09/2008 00:24 Re: Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft! [Re: ole bjørn]
disciple Offline
godt igang
Registeret: 22/08/2008
Indlæg: 55
Sted: det sydlige Århus
Hej Ole Bjørn

Du fortsætter med at "misforstå" hvad jeg oprindelig skrev og så kommer dette makværk af "forståelse". Du har åbenbart virkelig svært ved at forstå hvad jeg skrev tydeligt og klart, for så kommer denne ynkelige returnering:

Citat:
Den måde, du serverede historien på, virkede som om det var noget en teolog og ID tilhænger havde skrevet for at så tvivl om Big Bang teorien. ID-tilhængerne anerkender jo evolutionen, selv om det åbenbart ikke er gået op for dig. Til gengæld hævder de, at universet og dets love er skabt af en intelligens, og at genesis skal forstås symbolsk.

Citat slut.

Kommentar:
Virkede ??? Jeg bad dig om at læse mit indlæg engang til, fordi du havde læst noget som ikke stod der samt at du skrev noget som jeg overhovedet ikke havde anført i mit indlæg!
Og så fortsætter du uanfægtet med at "misforstå" og at det måtte være min oversættelse fra engelsk som var problemet.
Jeg kan efter 2 års ansættelse i England og rimelig mange års erfaring fra erhvervslivet med projekter og uddannelse af projektledere rundt om i verden garantere dig for, at mit engelsk er der intet i vejen med.

Citat:
JV'erne bruger præcis den samme strategi til at så tvivl om den anerkendte videnskab. De kommer med pseudovidenskabelige argumenter og citater fra kendte "videnskabsmænd", som ofte viser sig at være fra Darwins tid, når man undersøger sagen nærmere. Selv om du ikke kan fordrage JV'erne, så holder du dig åbenbart ikke for fin til at bruge deres metoder.

Citat slut.

Kommentar:
Hvad kommer det sagen ved hvad JVèrene gør, det er jo bare din form for bortforklarelse af din fejlopfattelse af mit indlæg.
Og hvad angår deres metoder så ligner dine indlæg her desværre deres temmelig meget- ikke hvad angår deres tro- men derimod deres manipulation med indholdet i modpartens indlæg.

I øvrigt har jeg jo i et andet indlæg om 800 videnskabsfolks underskrifter på en proklamation om ytringsfrihed til at stille spørgsmål ved den traditionelle evolutionslære tydeligt givet udtryk for at disse både er kristne og ikke-kristne og der drejer det sig ikke om ID, men derimod om ytringsfriheden.

Citat:
Og endnu engang for de tungnemme: Kristne forskere "tror" ikke på evolutionen. De ved, at den har fundet sted.
Citat slut.

Kommentar:
Hurra ! Sikke dog en gang ordstrid du kan starte kære Ole Bjørn.
Tag nu og læs mit første indlæg een gang til og læs det der står,og tag venligst kikkerten fra det blinde øje. ler

mvh
disciple


Top Svar Citer
#3994 - 09/09/2008 02:02 Re: Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft! [Re: disciple]
tros Offline
godt igang
Registeret: 01/04/2008
Indlæg: 92
Disciple

Jeg har læst dine indlæg og undrer mig.

Hvad vil du egentlig her?

Du synes at være totalt 'religiøsifiseret'! Du vil sikkert protestere og påstå, at du overhovedet ikke er religiøs?

Men dit paradigme er altså bundet i en trostilstand, og den, kan du ikke mene, er umiddelbar tilgængelig for os, som må være en slags hedningeyngel.

Er du i gang med at missionere?
Eller
Skal du have afstivet din til tider vaklende tro?
Eller
Debatterer du alene for debattens skyld i et forsøg på at sætte det 'dræbende' debatstød ind i opponenten, så du kan glæde dig over en noget ukristelig aktion?
Eller ???

PS: Jeg blander mig, fordi du er så provokerende, indbildt selvsikker i din trosverden.


Redigeret af tros (09/09/2008 02:04)
Top Svar Citer
#3995 - 09/09/2008 04:31 Re: Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft! [Re: disciple]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære disciple.

Stop nu din udenomssnak, og lad os få nogle fakta på bordet.

Hvad er det du har oversat? Hvad er navnene på den kvindelige biolog og den "kristne videnskabsmand" som er uvidende om Big Bang teorien og placerer middelalderen før vikingetiden i overgangen mellem broncealderen og jernalderen, og gjorde jorden 3 milliarder år ældre end den er, og hvad lavede de to iøvrigt på Galapagos øerne?

Eller er din historie endnu engang fra "hemmelige kilder" som din konspirationsteori om en ateistisk mafia på alle amerikanske universiteter inklusive alle de kristent financierede og ledede.

Lad os se, om din lille opbyggelige historie kan holde vand. Det er vel ikke for meget at bede om, medmindre selvfølgelig at du har manipuleret med fakta. Så kan jeg da godt forstå, at du kryber udenom. griner

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Du burde efterhånden vide, at når du skal debattere med mig, så skal du have dit hjemmearbejde i orden. Ukontrollérbare postulater tæller ikke hos mig. engel

Top Svar Citer
#3996 - 09/09/2008 10:30 Re: Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft! [Re: disciple]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Disciple.

Det er et spændende tema, du her rejser ved at gengive en samtale mellem en ikke-kristen biolog og en kristen videnskabsmand, der anerkender evolutionsteorien. Der er blot den hage ved historien, at den kristne videnskabsmand taler ud fra et verdensbillede, der allerede for mange år siden måtte afskrives.

Det kan tilsyneladende virke tillokkende at køre universets udvikling baglæns. Dette er ikke i sig selv i modstrid med visse symmetrier i fysikkens love. En partikel, der går fremad i tiden, kan matematisk lige så godt beskrives som dens antipartikel, der går baglæns i tiden. Men det væsentlige er i denne forbindelse, at der i så fald ikke er tale om den lineære tid, som vi oplever. De nævnte tidsbevægelser finder sted i den såkaldte ’imaginærtid’, der står vinkelret på vor lineære tid.

Jeg vil her nævne den engelske Stephen Hawking, som i samarbejde med Roger Penrose foretog det banebrydende skridt at knytte kvanteteorien sammen med gravitationen.

Hawking hører til blandt de helt store kapaciteter inden for frontlinieforskningen i den teoretisk-fysiske kosmologi, og han har gjort sig den umage at fremstille sine synspunkter i en form, der kan forstås af os lægmænd, der ikke behersker den indviklede matematik, som den moderne fysik bliver beskrevet i.

Jeg kan henvise til tre bøger af Stephen Hawking, der foreligger på dansk:

’Hawkings Univers. Fra Big Bang til Sorte Huller’. Gyldendal 1988.
’Kosmiske Tanker. Om sorte huller og babyuniverser’. Gyldendal 1994.
’Universet i en Nøddeskal’. Gad 2002.

I slutningen af dit indlæg skriver du følgende:

»Vi kan ikke forestille os det, eller rettere sagt, vi kan kun forestille os det. Vi kan kun forestille os en Gud, i hvem kærlighed kan eksistere og komme til udtryk, uden at det er selvisk kærlighed.
At tænke sig, disse svimlende dimensioner: Ikke bare kan sådan en Eksistens eksistere, men sådan en Eksistens kunne skabe et univers med en skabning som mig i,en skabning som mig, der er i stand til at tænke tanker og forestille sig billeder.
Kan man forestille sig at denne Eksistens overvejer den mulighed at skabe andre eksistenser, som virkelig, virkelig eksisterer ?

Jep, thats the question and the answer.
« (Citat slut).

Hawking har i sin bog ’Hawkings Univers’ et kapitel, der handler om Universets oprindelse og skæbne. Her er han inde på den tanke, at man muligvis her skal forlade vor sædvanlige opfattelse om lineær tid og i stedet anvende den såkaldte imaginærtid.

Imaginærtiden har helt fra Bohrs og Heisenbergs dage været et velkendt begreb inden for kvantefysikken, hvor man har bevægelser i tiden såvel forlæns som baglæns. Hawking vil ikke udelukke, at Universet skal forstås i imaginærtid, og hvis dette er tilfældet, bliver det meningsløst at tale om et begyndelsestidspunkt for Universet.

Man kunne nemlig i imaginærtiden bruge en kugleoverflade som billede på Universet, men man må i så fald hele tiden have in mente, at Universet har flere dimensioner, end en kugleoverflade har. Derfor er der kun tale om et forenklet billede, men pointen ved en kugleoverflade er, at den har en endelig størrelse uden at man kan sige, hvor den begynder, og hvor den ender.

En kugleoverflade – som for eksempel Jorden – har to dimensioner: Længde og bredde. Disse er retninger, og man kan for eksempel gå i retningen nord. Men når man kommer så langt mod nord, som det er muligt at komme, og står på det punkt, som vi kalder Nordpolen, kan vi ikke komme længere i retningen nord.

Vi kan imidlertid godt komme videre ad den linie, som vi går i, men ethvert skridt bort fra Nordpolen, bliver et skridt mod syd, altså i den modsatte retning, selv om vi føler, at vi har fortsat ad den kurs, som vi hidtil har fulgt.. Det eneste, der får os til at tænke, at vi ved at fortsætte ad vor lige linie hen over punktet Nordpolen nu går mod syd, er det tænkte net af længde- og breddegrader, som vi i teorien har lagt over jordkloden, og det findes kun på landkort og globusser.

På samme måde, siger Hawking, kan vore begreber om en lineær tid, der går fra fortiden og ud i fremtiden, være et fantasiprodukt (hvilket det er i kvantefysikken), og imaginærtiden kan være mere fundamental. Hvis dette er rigtigt, vil det være meningsløst at spørge, hvad der ligger før Big Bang, ligesom det vil være meningsløst at spørge om, hvad der ligger nord for Nordpolen.

Og Hawking siger nu: »Den idé, at rummet og tiden kan udgøre en lukket flade uden grænse har også vidtrækkende konsekvenser for Guds rolle i universets forretningsgang. (…) Så længe universet har en begyndelse, kan vi formode, at det havde en skaber. Men hvis universet virkelig er fuldstændig indeholdt i sig selv, uden grænse eller kant, vil det hverken have begyndelse eller ende: Det vil simpelt hen være til. Hvor hører en skaber så til?« (Citat slut).

Derfor vil jeg tillade mig at afslutte med den samme vending, som du selv brugte:

Jep, thats the question and the answer.


Med venlig hilsen

Kristian

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#3997 - 09/09/2008 10:39 Re: Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft! [Re: tros]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland
Kære Tros.

Citat:
Jeg har læst dine indlæg og undrer mig.

Hvad vil du egentlig her?


Det, som du her skriver til Disciple, undrer så til gengæld mig. Hvis ikke et debatforum, der hedder 'Trosfrihed.dk' er den rette plads for bekendende kristne som Disciple, Hanskrist, ALH, Arentzen m.fl. at gå i dialog med andre på, så er der noget, som du efter min opfattelse har misforstået.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
annonce
Side 4 af 15 < 1 2 3 4 5 6 ... 14 15 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
28/04/2024 15:42
Min ”religion”
af Arne Thomsen
28/04/2024 13:31
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Oklahoma i undtagelsestilstand efter tor..
29/04/2024 01:44
Fare for, at stilladset ved Børsen kan ..
28/04/2024 21:48
Biden og Netanyahu har talt sammen
28/04/2024 20:46
Nødhjælpsorganisation genoptager arbej..
28/04/2024 18:53
Prins Harry markerer tiåret for Invictu..
28/04/2024 18:32
Nyheder fra Religion.dk