|
0
registrerede
545
gæster og
168
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft!
|
Kære Disciple.
Det er et spændende tema, du her rejser ved at gengive en samtale mellem en ikke-kristen biolog og en kristen videnskabsmand, der anerkender evolutionsteorien. Der er blot den hage ved historien, at den kristne videnskabsmand taler ud fra et verdensbillede, der allerede for mange år siden måtte afskrives.
Det kan tilsyneladende virke tillokkende at køre universets udvikling baglæns. Dette er ikke i sig selv i modstrid med visse symmetrier i fysikkens love. En partikel, der går fremad i tiden, kan matematisk lige så godt beskrives som dens antipartikel, der går baglæns i tiden. Men det væsentlige er i denne forbindelse, at der i så fald ikke er tale om den lineære tid, som vi oplever. De nævnte tidsbevægelser finder sted i den såkaldte ’imaginærtid’, der står vinkelret på vor lineære tid.
Jeg vil her nævne den engelske Stephen Hawking, som i samarbejde med Roger Penrose foretog det banebrydende skridt at knytte kvanteteorien sammen med gravitationen.
Hawking hører til blandt de helt store kapaciteter inden for frontlinieforskningen i den teoretisk-fysiske kosmologi, og han har gjort sig den umage at fremstille sine synspunkter i en form, der kan forstås af os lægmænd, der ikke behersker den indviklede matematik, som den moderne fysik bliver beskrevet i.
Jeg kan henvise til tre bøger af Stephen Hawking, der foreligger på dansk:
’Hawkings Univers. Fra Big Bang til Sorte Huller’. Gyldendal 1988.
’Kosmiske Tanker. Om sorte huller og babyuniverser’. Gyldendal 1994.
’Universet i en Nøddeskal’. Gad 2002.
I slutningen af dit indlæg skriver du følgende:
»Vi kan ikke forestille os det, eller rettere sagt, vi kan kun forestille os det. Vi kan kun forestille os en Gud, i hvem kærlighed kan eksistere og komme til udtryk, uden at det er selvisk kærlighed.
At tænke sig, disse svimlende dimensioner: Ikke bare kan sådan en Eksistens eksistere, men sådan en Eksistens kunne skabe et univers med en skabning som mig i,en skabning som mig, der er i stand til at tænke tanker og forestille sig billeder.
Kan man forestille sig at denne Eksistens overvejer den mulighed at skabe andre eksistenser, som virkelig, virkelig eksisterer ?
Jep, thats the question and the answer.« (Citat slut).
Hawking har i sin bog ’Hawkings Univers’ et kapitel, der handler om Universets oprindelse og skæbne. Her er han inde på den tanke, at man muligvis her skal forlade vor sædvanlige opfattelse om lineær tid og i stedet anvende den såkaldte imaginærtid.
Imaginærtiden har helt fra Bohrs og Heisenbergs dage været et velkendt begreb inden for kvantefysikken, hvor man har bevægelser i tiden såvel forlæns som baglæns. Hawking vil ikke udelukke, at Universet skal forstås i imaginærtid, og hvis dette er tilfældet, bliver det meningsløst at tale om et begyndelsestidspunkt for Universet.
Man kunne nemlig i imaginærtiden bruge en kugleoverflade som billede på Universet, men man må i så fald hele tiden have in mente, at Universet har flere dimensioner, end en kugleoverflade har. Derfor er der kun tale om et forenklet billede, men pointen ved en kugleoverflade er, at den har en endelig størrelse uden at man kan sige, hvor den begynder, og hvor den ender.
En kugleoverflade – som for eksempel Jorden – har to dimensioner: Længde og bredde. Disse er retninger, og man kan for eksempel gå i retningen nord. Men når man kommer så langt mod nord, som det er muligt at komme, og står på det punkt, som vi kalder Nordpolen, kan vi ikke komme længere i retningen nord.
Vi kan imidlertid godt komme videre ad den linie, som vi går i, men ethvert skridt bort fra Nordpolen, bliver et skridt mod syd, altså i den modsatte retning, selv om vi føler, at vi har fortsat ad den kurs, som vi hidtil har fulgt.. Det eneste, der får os til at tænke, at vi ved at fortsætte ad vor lige linie hen over punktet Nordpolen nu går mod syd, er det tænkte net af længde- og breddegrader, som vi i teorien har lagt over jordkloden, og det findes kun på landkort og globusser.
På samme måde, siger Hawking, kan vore begreber om en lineær tid, der går fra fortiden og ud i fremtiden, være et fantasiprodukt (hvilket det er i kvantefysikken), og imaginærtiden kan være mere fundamental. Hvis dette er rigtigt, vil det være meningsløst at spørge, hvad der ligger før Big Bang, ligesom det vil være meningsløst at spørge om, hvad der ligger nord for Nordpolen.
Og Hawking siger nu: »Den idé, at rummet og tiden kan udgøre en lukket flade uden grænse har også vidtrækkende konsekvenser for Guds rolle i universets forretningsgang. (…) Så længe universet har en begyndelse, kan vi formode, at det havde en skaber. Men hvis universet virkelig er fuldstændig indeholdt i sig selv, uden grænse eller kant, vil det hverken have begyndelse eller ende: Det vil simpelt hen være til. Hvor hører en skaber så til?« (Citat slut).
Derfor vil jeg tillade mig at afslutte med den samme vending, som du selv brugte:
Jep, thats the question and the answer.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
