Aktiv dødshjælp (klik) bliver mere og mere udbredt i Europa og et borgerforslag her i landet fører til at vore politikere nu tvinges til at forholde sig til en eventuel dansk lovliggørelse.
Emnet blev også i går taget op i dagbladet Information, hvor abonnenter kan kommentere på bladets hjemmeside. Der er flertal blandt os danskere for at lovliggøre aktiv dødshjælp, men de fleste kommentarer i dagbladet var imod. Jeg skrev to kommentarer:
Citat:
Arne Thomsen 28. juni, 2023 - 15:57 Dyreværnsloven, kapitel 4, § 20, Stk. 2: En dyrlæge, der tilser et tilskadekommet eller sygt dyr, skal opfordre den ansvarlige til at lade dyret aflive, hvis det ikke kan helbredes, og det vil medføre unødig lidelse at lade det leve. Aflives dyret ikke, skal dyrlægen indberette forholdet til politiet. Hvorfor behandler vi dyr i vores varetægt bedre end os selv?
og
Citat:
Arne Thomsen 28. juni, 2023 - 19:18 Forslag: Mennesker, der selv ville kunne tage livet af sig på anden vis - såsom ved skydning, hængning eller drukning - og som på klart overbevisende måde erklærer, at de ønsker at dø, kan få en tablet, som de selv skal tage, og som de dør af. Mennesker i samme situation, men som ikke er i stand til at tage en sådan tablet, kan få en injektion med samme virkning af en faguddannet person, som er villig til at påtage sig opgaven. Retten til at dø bør være en menneskeret.
Det kunne være interessant - synes jeg - om andre ville tilkendegive deres holdninger her på Trosfrihed.dk.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
Det er ikke noget jeg har tænkt så meget over, men det har Carsten Ploug Olsen (taget inde fra Facebook)...
Citat:
Aktiv dødshjælp
Statsminister Mette Frederiksen åbner på Folkemødet op for en fornyet diskussion om aktiv dødshjælp.
Igen et følsomt emne med stærke - og velbegrundede - holdninger for og imod. Som i tilfældet med provokeret abort angår spørgsmålet os vitalt. Det er en lovgivning vi skal leve - og dø med.
Som troende ved jeg med sikkerhed - ud fra værket Vandrer mod Lyset - at både provokeret abort og aktiv dødshjælp er imod Guds love og ønsker.
Og det menneske, der eventuelt ville gøre brug af en ret til at vælge livet fra støttet af staten, vil hurtigt opdage, at de lidelser man måske søger at flygte fra, ikke stopper ved en selvvalgt død (heller ikke ved selvmord). Derfor er der ikke tale om aktiv døds'hjælp', men om en ny tragedie, idet lidelserne som sagt ikke stopper her, men bliver værre.
Men da Gud ikke tvinger nogen til at gøre det rette, og undlade at gøre det forkerte, og da flertallet af danskere formentlig står helt uforstående og måske afvisende overfor en religiøs vinkel på spørgsmålet, vil jeg angribe problemet fra en måske mere spiselig vinkel - for menneskers egen skyld, ikke for min, og ikke for Guds:
Med de universelle menneskerettigheder følger - selv om de ikke er nedskrevet og ratificeret af noget land - visse menneskepligter. En af disse pligter - kan vi tænke - er pligten til livet.
Livet er - fra undfangelse til (naturlig; ikke selvpåført og ikke påført af andre) død - både en ret og en pligt.
Hvis ikke livet på den måde beskyttes i begge ender, vil vores liv, dets værdi og værdighed, være relativ, og ikke absolut. Dermed bliver livet billigere og lettere at tage - også for andre.
Respekten for og værdsættelsen af livet i begge ender af livsforløbet er derfor i vores egen interesse.
Eller man kan tænke over lidelsen som sådan. Det er jo forståeligt, at ingen ønsker at lide, og det er hårdt - også som behandler (læge, sygeplejerske osv) - at se mennesker lide ubærligt.
Men lidelsen kan - uanset hvor dyb og langvarig den er og hvor udsigtsløs den kan virke - tænkes at have en funktion:
Nemlig at vi ved lidelsen kan blive mere empatiske og forstående overfor andres lidelser - fordi vi kender den fra os selv. Derfor kan vi også blive mere villige til at ville hjælpe andre, der lider.
Lidelsen kan på den måde afrunde os som mennesker, og det er store menneskelige kvaliteter og værdier, man ødelægger eller umuliggør ved døds'hjælpen'.
Hvis livet ikke må kunne mærkes - også når det gør ondt - vil vi tilsidst ikke kunne mærke os selv. Vi ødelægger da let det bedste i os.
Hvem skal kunne trøste den lidende, hvis ingen - levende - forstår, hvad lidelse er?
I sidste ende må det være et samvittighedsspørgsmål, som hver enkelt må gøre op med sig selv og netop den, samvittigheden.
Vores samvittighed - vores inderste sans for godt og ondt - kender svaret. Så mærk efter og find det.
Hej Jan. Jeg forstår, at du går ind for, hvad Carsten Ploug Olsen mener om aktiv dødshjælp, og når jeg læser, hvad du viser om ham, ser jeg to argumenter: 1. Det er imod Guds vilje. og 2. Livet er - fra undfangelse til (naturlig; ikke selvpåført og ikke påført af andre) død - både en ret og en pligt.
Guds vilje er der jo tydeligvis kun et mindretal, som respekterer, og påstanden om, at livet er en pligt, er der jo et flertal, som benægter.
Man kan jo også spørge: Hvorfor skal dette alene gælde mennesker, men ikke husdyr i vores varetægt?
Vi har ytringsfrihed men ikkke dødsfrihed. Er det mon en irrationel form for angst, der ligger bag denne modstand?
Det bliver spændende - synes jeg - at se, hvordan denne sag udvikler sig i nærmeste fremtid her i Danmark.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
Der er forskel på dyr og mennesker. Dyrene reinkarnere ikke. Hvorfor skulle mennesker som Hitler ikke have lov til at lide i mange inkarnationer? Kan vi bare gøre som det passer os? Uden konsekvenser? Har du ikke et problem med at blive tortureret? Hvorfor har du fået et lidelsesfuldt legeme? Kan lidelserne lære os noget? Hvad ligger der bag modstanden? En god livsforståelse? Jeg vil runde af med nogle videoer om dyr og mennesker og reinkarnation. Håber din computer overlever...
Det kunne være interessant at få andre indover vores samtale om aktiv dødshjælp - kan vi bare gøre som det passer os? Hvorfor skulle mennesker som Hitler ikke have lov til at lide i mange inkarnationer? Skal vi så ikke have medlidenhed med dem som lider? Selvfølgelig skal vi det. Og vi skal gøre hvad vi kan for at mildne lidelserne. Men det har altså konsekvenser at torturere andre mennesker. Lad dem få et legeme fyldt med lidelser. Er det en hård dom? Hvad siger dem, som blev tortureret? Skal vi bare tilgive og komme videre i teksten? Hvis vi ikke bare kan det, hvad så? Så må retfærdigheden ske fyldest? Bødlen må lide og lære af det? Måske bødlen slet ikke har angret og bedt om tilgivelse? Mens tid var? Der er mange ting at skulle tage højde for = bødlen kan have tortureret offeret til døde og dermed gjort det lidt svært for sig selv at opnå forsoning med offeret? Hvorfor har du fået et legeme fyldt med lidelser? Hvad har du gjort galt? Har du tortureret nogen i et fortidigt liv? Kan der være andre grunde til at du har fået et legeme fyldt med lidelser? At du har været ligeglad med andres lidelser? Hvem ved...