Michael, det er på mange måder et flot indlæg, du har skrevet til Hanskrist.

Selv har jeg ikke tid til at deltage i debatten i dag, men det er rart at se, at du hele arbejder på sporet af dybets dimension

Det er også rigigt, at vi (især Hanskrist) nogle gange tolker dine begreber over i den østlige kontekst, hvilket du gerne frabeder dig. Jeg er dog ikke helt sikker på, at det ikke er tilfældet. Hermed mener jeg, at man godt kan være østlig inspireret uden at hælde til okkultimse, new age osv. Du forsøger jo netop - i din religiøsitet - at holde fødderne på jorden.

Der er dog bl.a. et begreb, jeg skuler en smule til: det er vedrørende dit begreb om "ikke-handling". Hvad mener du i grunden?

Jeg ville nok ikke sige, at Jesu tre sidste dage er ensbetydende med ikke-handling. For i øvrigt skal vi have slået fast, om Jesu tre sidste dage er fra korsfæstelsesdagen til opstandelsesdagen? Eller om det er de tre dage op til korsfæstelsen?

Fra et kristent synspunkt lider Jesus ikke af ikke-handling. Hans handling består i lydighed og tro. Han er midtpunktet i korsfæstelsesbegivenheden. Hvad kunne han gøre? Springe ned af korset og derved frelse sig selv? Nej, frelsen ligger alene i selve begivenheden, at Gud handler med os. Det er i og for sig en troens begivenhed. Kaldet lyder, at vi skal følge Jesus ind i døden og livet. Loven er ikke længere de døde bogstaver men derimod det levende forhold til Gud selv i Vor Herre Jesus Kristus.

Mvh
Anne

Ole Bjørn, jeg er dig to svar skyldig, et vedr. det kulturradikale og et vedr. korset.

Det, der skiller os, er, at jeg er troende, og du er ikke-troende (ateist). Jeg forstår mennesket horisontalt/vertikalt og udlægger ofte min tilgang i forlængelse af Kristusbegivenheden, hvorimod du bruger lige så uforståelige begreber fra din vindeskabelige kordinationssystematiske verden.

Vi kan derfor ikke diskutere, hvilken af vores tilgange, der er mest sand/korrekt, idet det er to helt forskellige paradigmer, som vi skal passe på ikke at blande sammen.

At korsbegivenheden i bund og grund - historisk set - er en korsfæstelsesbegivenhed er klart. Hvad korset endvidere kan fortælle os er, at det hurtigt blev et kristent symbol på den korsfæstede og opstandne Kristus, som sammen med fællesmåltidet blev grundlaget for de første menigheder som f.eks. Thessalonikermenigheden grundlagt af Paulus.

Korsets blev desværre også "fanen" gennem de mange brutale korstoge. Dette tolker jeg som historiske begivenheder mellem mennesker (religionskrige). Betyder det så, at korset eller pælen som henrettelsesredskab og krigsfane gør korset til et symbol for drab? Nej, det mener jeg ikke. Det symbolske er ikke just de historiske udfald men repræsenterer derimod det lag i vores tilværelse og essentielle væren, vi bedst kan betegne og definere vha. symboler som f.eks. det der for en troende kan forstås som 'Guds virkelighed' eller 'Guds handlen med os'.

Mvh
Anne

Kære Anne.

Problemet er, at du ser subjektivt på korsets symbol, og jeg ser objektivt på det.

For dig er det et symbol på din tro, for korsridderne var det et symbol på deres sag, nemlig at tilbageerobre Jerusalem fra de vantro, for fundamentalistiske muslimer er det et symbol på en fjende, som skal dræbes, og for KuKluxKlan er det et symbol på, at Gud har sat dem over de sorte.

Det farlige ved alle den slags symboler er, at de får folk til at holde op med at tænke selv og i stedet underkaste sig symbolets autoritet, og dermed at underkaste sig de ledere, der anvender symbolet i styringsøjemed.

Vil du styre menneskenes tanker og handlinger, må du erstatte deres selvstændige tankevirksomhed med et symbol, der repræsenterer de tanker, du vil have dem til at tænke. Dette er det psykologiske grundlag for styring af mennesker, og det ved enhver despot og enhver kyndig marketingekspert.

Hvorfor tror du at mærkevarefabrikanter kan få 5-10 gange så meget for deres varer, som de reelt er værd? Fordi de har gjort mærket til et symbol for et eller andet eftertragtelsesværdigt.

Hvorfor tror du at hundreder af millioner hysterisk tilbeder en tysker ved navn Ratzinger? Fordi han er blevet gjort til et symbol for den katolske tro. Ikke fordi han er et specielt godt eller mere troende menneske. Ikke fordi han har udrettet store ting for menneskeheden. Kun fordi da han fik manøvreret sig frem til at sætte sig i pavestolen og fik fiskeringen på sin hånd, blev han den fysiske manifestation af apostelen Peters symbolske autoritet.

Kun et fåtal af mennesker på denne jord har bevaret evnen til nogenlunde fordomsfri tænkning, og der er ingen religiøse iblandt dem.

Mvh

Ole Bjørn ;)

På vej ud af døren, så blot dette:

Nej, jeg ser ikke blot subjektivt (forstår hvad du mener) på korset, for i mit sidste indlæg til dig redegør jeg med få ord både for det subjektive og objektive forhold ved korset.

Troen er jo heller ikke særlig objektiv. Det er jeg ganske klar over, og har nævnt det for dig før.

Mvh
Anne

Hej Ole Bjørn,

Du skriver:

Når de biofysiske processer stopper ved hjernedøden, så stopper tankevirksomheden også. Alene det faktum burde få dig til at indse, at alle dine tanker og forestillinger er resultater af biofysiske processer i dig, også din opfattelse af et ego, som blot er et feedbackkredsløb, der ind imellem kan gå i selvsving hos dig. Citat slut.

”alle dine tanker og forestillinger er resultater af biofysiske processer i dig, også din opfattelse af et ego”


nej de biofysiske processer kunne aldrig i livet have givet mig mine tanker, ej heller dem jeg har om egoet.

Mine tanker er som du også ved et udtryk for den sociokulturelle skoling jeg har været under. Biofysisk, altså uden kultur, ville jeg og du have været lallende sindssyge, demente.

Der er et og andet du overhovedet ikke, med de store naturvidenskabelige aspirationer du bærer rundt på, magter at forstå.



Du skriver:

Jeg fatter udmærket din "kulturpsyke", som er et resultat af dit fylogenetiske og ontogenetiske erfaringsmateriale, som din hjernens processer baserer sig på. Citat slut.

Du forklarer ikke hvordan det fylogenetiske og ontogenetiske erfaringsmateriale, som min hjerne basere sine processer på, er kommet ind i verden. Hvor kommer de fra, forklar mig det?

Det beskæftiger jeg mig med at forklare, men vi får aldrig en forklaring fra dig af, da du er fanget i en naturvidenskabelig reduktionistisk ”DET” tænkning, der ikke forstår at menneskets kommunikative relationer er dets biologi, at biofysikken ikke blot består i at fede sig i mad, i substans, men at mennesket skabes af ordet, af sproget (mennesket er et sociokulturelt historisk sprogvæsen). Regel nummer 1 er vel at tegn og liv er koekstensive, at semiotikken og biologiens områder er sammenfaldende, hvilket jeg holder mig konstant for øje, men hvilket jeg konstant skal minde dig om, da du med din klassiske gammeldags biologiske forståelse ikke har fået dette forhold med indbygget, indberegnet (og i så fald du mener du har taget højde herfor, så må du lade det skinne tydeligere igennem).

Hvad biologi er for menneskets vedkommende, kan man i dag intet vide om uden at man har forstået menneskets omgivelser, menneskets miljø, som i dag er kulturelle og ikke naturlige (mennesket er et skolet væsen (skolet gennem sproget)).

Så den menneskelige natur og biologi er kulturbestemt, og kan ikke forklares ud fra nogen som helst biofysisk grundvidenskab, der ikke er åben overfor information, kode, program, kommunikation, inhibering, repression, mm som kybernetikken og DNA forskningen lod os ane for år tilbage. En ren biofysisk grundvidenskab findes ikke, selv om du gør dit til at fremmane et sådant spøgelse for øjnene af os alle sammen. Hvis du vil forstå den menneskelige natur, må du ind og beskæftige dig med den menneskelige kultur, menneskets sociokulturelle historiske sproglige oprindelse. Sprogkulturen er den kuvøse der har frembragt den moderne hjerne, vi tænker med i dag, og ingen biofysisk videnskab der ikke vil tage hensyn til det forhold kan forklare Homo Sapiens, hjernen vores og bevidstheden vores.



Det er netop mig der accpeterer denne evolutionsbiologiske fylogenetiske forklaring om at mennesket er et historisk tænkende sprogligt væsen der frembringer kultur og lader sit yngel opvokse og skole i denne kultur det selv har skabt, hvorved vi får forklaringen på hvordan det menneskelige liv, Homo Sapiens er fremkommet. Jeg ser hvordan ånd, ord og liv hører uløseligt sammen for menneskets vedkommende, mennesket er et kulturelt historisk væsen og biologien må med indregne dette faktum i forståelsen af os og hvordan vi er blevet til og har fået denne mærkelige monstrøse frygtindgydende store hjerne, især forhjerne, på halsen.

Med venlig hilsen Hanskrist.


PS: hvis jeg gør dig uret, må du bare bide fra dig, hvilket du jo ej heller plejer at stå tilbage for.

Men min tro forhindrer mig ikke i at se nøgtern og rationel og videnskabelig på livets udvikling. Jeg er en meget ivrig tilhænger af evolutionsteorien.


Netop evolutionsteorien vil kunne redegøre for hvorfor en bakterie kan kende forskel på ude og inde og endda er udstyret med hensigt og tiltrækning i forhold til hvad der måtte befinde sig i det ydre miljø, udenfor den selv. Om du husker hvad vi tidligere har drøftet om Hoffmeyers eksempel.

Evolutionsteorien forklarer alt for meget til at vi kan forlade den. Den bringer, eller kaster lys og forståelse, på så mange forhold i naturen og i den menneskelige psyke, bevidsthed og adfærd, at det ville være synd ikke fortsat at skænke den den største opmærksomhed, for det fortjener den. Derfor er jeg forfærdet når jeg konstatere at ID får så megen opmærksomhed i kristne kredse.

På et tidspunkt i vores fortid, relaterer vi mennesker næsten udelukkende til de historiske og kulturelle omgivelser vi vokser op i, og ikke så meget til de naturlige omgivelser. Således er menneskets miljø, menneskets omgivelser, primært de historiske og kulturelle omgivelser (vores sociokulturelle sproglige opvækstvilkår). Og vi forholder os til naturen (de naturlige omgivelser) via indlærte og indøvede praksisser, redskaber, teorier, myter og fortællinger, som vi erhverver os gennem vores sociokulturelle sproglige opvækstvilkår, vores forlængede barndom (forlænget ekstremt meget i forhold til næsten alle andre arter). Det man skal huske på når man beskæftiger sig med evolutionsteorien, er at mennesket først og fremmest er et historisk og kulturelt (religiøst/spirituelt) væsen via vores sociokulturelle sproglige opvækst, mere end det er et naturligt biologisk væsen; hvorfor man også skal beskæftige sig med den historiske sociokulturelle evolution og ikke kun biologisk evolution, for menneskets vedkommende.