At noget ikke er, magter vi mennesker ikke at forestille os. Og at intet er, det er totalt umuligt for os.
Men væren er jo ikke en selvfølge, hvad religionernes skabelsesberetninger jo tydeligt viser os med deres forsøg på at forklare verdens væren med påstanden: Gud skabte verden. Det er så her, jeg fornemmer, at det er en for letkøbt forklaring, for hvad betyder ordet: Gud?
Når jeg så bestræber mig på at fornemme tilstanden: Ikke-væren, så opdager jeg jo snart, at ikke-væren end ikke kan være en tilstand, for det er jo kun noget værende, der kan være i en tilstand.
Det nærmeste, jeg kan komme ikke-væren er nok, hvad der sker, når noget nærmer sig et af universets mange sorte huller. Men selv de er jo værende.
Så selvom ikke-væren er den logiske modsætning til væren, så magter vi mennesker ikke at opfatte den.
Og alligevel - når man søger at nærme sig denne svimlende afgrund, så gør det i hver fald mig mere og mere klart, hvor vidunderligt et mirakel verdens væren er.
Og inde i dette mirakel fornemmer jeg noget vidunderligt og totalt ufatteligt, som jeg kun kan finde de alt for fattige ord for: det guddommelige.
Og så ved jeg pludselig, hvordan jeg vil leve mit liv
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
Når du forbinder verdens væren med det guddommelige, må ordet gud vel repræsentere den skabende og opretholdende kraft, derfor er der vel ikke noget som kan betegnes som intet da livet er noget.
I øvrigt er det jo i kraft af vores bevidsthed, vi kan forestille os forskelligt om livet, gud og andet, og alt dette kan jo meget vel eksisterer, hvis vi forestiller os mennesket ikke har en bevidsthed, men så længe vi er bevidste, kan vi ikke opleve ikke at eksistere.
- så længe vi er bevidste, kan vi ikke opleve ikke at eksistere.
uanset at ikke-væren jo er den logiske modsætning til væren.
Men jo længere vi i vores bevidsthed når ind i forestillingen om ikke-væren - verdens ikke-væren, egen ikke-væren, jo større bliver "sandhedens mirakel". Det er i hvert fald min oplevelse
Egentlig var dét vel også indeholdt i Jalal al-Din Rumi's lille 900 år gamle digt:
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel. Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
Nej, døden til intet lyder uhyggeligt forkert, men rigtigt nok så værdsætter jeg selv min midlertidige tilstand idag! Hvert øjeblik tæller...
så lyder det for mig, som om du faktisk har fanget pointen: Værens vidunderlighed - på baggrund af den logiske modsætning: Ikke-væren's ufattelige uhyggelighed.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
Det ser ikke ud til, at der er flere, der har lyst at kommentere i denne tråd. Jeg vil så blot tilføje, at miraklet: Verdens Væren fører mig til at se os mennesker på denne klode som kun en bagatel i dette univers.
At imidlertid nok alle religioner ser os mennesker som det vigtigste i den værende verden, dette univers, det siger mig, at de er menneskers smålige og selvcentrerende forestillinger, og at de mangler både ydmyghed og kærlighed til alts mirakuløse væren.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
At imidlertid nok alle religioner ser os mennesker som det vigtigste i den værende verden, dette univers, det siger mig, at de er menneskers smålige og selvcentrerende forestillinger, og at de mangler både ydmyghed og kærlighed til alts mirakuløse væren.
Nej GUD bliver dybt skuffet over vi mennesker dersom vi mennesker ikke sætter pris på skaberværket - alt liv.
"Gud fortryder ligefrem at han har skabt mennesket" hører vi i syndefalds myten.
-0-0-0-0-
Men stadig hvis du går til en bygmester og bestiller ham til at bygge et hus så forventer du vel at dette er hvad han koncentrerer sig om og at han har sin største viden og dygtighed og forstand henledt på disse opgaver.
Du går vel ikke ud til din bygmester og siger:
Du smålige og selvcentrerede Bygmester der mangler ydmyghed og kærlighed til alts mirakuløse væren. Jeg gider dig ikke mere - Føj forsvind herfra - du der kun har koncentration og fokus og øje og forstand og tanke på at bygge huse.
Når man går til kristendommen er det på nøjagtig samme måde - det er afgrænset til det forunderlige vidunderlige kærlige kreative dynamiske samspil der er mellem Gud og mennesket.
Og har du ikke brug for det forhold den relation i dit liv jamen så har du måske slet ikke brug for kristendommen.
Kristne mennesker kan være lige så optaget af naturen og alt liv og astrofysiske forhold som du er.
Det er jo ikke fordi om man er kristen så er man udelukket fra at være beskæftiget med livets forunderlige mirakel og mangfoldighed og skønhed og betydning og værdi i sig selv.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Ja, en sådan Gud, som du beskriver Hanskrist, kan man jo tro på - hvis man kan.
For mig er dét, jeg tror på - og ikke kan finde bedre ord for end "det guddommelige" - noget ufatteligt stort og helt udefinerbart, som inspirerer mig til ydmyghed - og kærlighed til miraklet: Verdens Væren. Den del af verden, vi kender lidt til, dette univers, er ved at brænde ud, siger forskere - og at solen gør det, det ved vi jo.
Og forskelle i tro går jeg ind for at respektere
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
Svar
Citer
En frelser er født...
