At noget ikke er, magter vi mennesker ikke at forestille os. Og at intet er, det er totalt umuligt for os.
Men væren er jo ikke en selvfølge, hvad religionernes skabelsesberetninger jo tydeligt viser os med deres forsøg på at forklare verdens væren med påstanden: Gud skabte verden. Det er så her, jeg fornemmer, at det er en for letkøbt forklaring, for hvad betyder ordet: Gud?
Når jeg så bestræber mig på at fornemme tilstanden: Ikke-væren, så opdager jeg jo snart, at ikke-væren end ikke kan være en tilstand, for det er jo kun noget værende, der kan være i en tilstand.
Det nærmeste, jeg kan komme ikke-væren er nok, hvad der sker, når noget nærmer sig et af universets mange sorte huller. Men selv de er jo værende.
Så selvom ikke-væren er den logiske modsætning til væren, så magter vi mennesker ikke at opfatte den.
Og alligevel - når man søger at nærme sig denne svimlende afgrund, så gør det i hver fald mig mere og mere klart, hvor vidunderligt et mirakel verdens væren er.
Og inde i dette mirakel fornemmer jeg noget vidunderligt og totalt ufatteligt, som jeg kun kan finde de alt for fattige ord for: det guddommelige.
Og så ved jeg pludselig, hvordan jeg vil leve mit liv
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
Når du forbinder verdens væren med det guddommelige, må ordet gud vel repræsentere den skabende og opretholdende kraft, derfor er der vel ikke noget som kan betegnes som intet da livet er noget.
I øvrigt er det jo i kraft af vores bevidsthed, vi kan forestille os forskelligt om livet, gud og andet, og alt dette kan jo meget vel eksisterer, hvis vi forestiller os mennesket ikke har en bevidsthed, men så længe vi er bevidste, kan vi ikke opleve ikke at eksistere.
Registeret: 27/12/2018
Indlæg: 2478
Sted: Odense, Danmark
Abstrakte overvejelser sker måske sundt eller for skørt! Drøm/virkelighed? Det guddommelige kan fantasere med uendelig intelligens alt i sig selv som ren ånd, hvilket mirakler beviser. Illusion/virkelighed... Selv en underholdende opdigtet figur i tegnefilm-spil-film-leg udtrykker ligesom dukker skaberens tanker, følelser og handlinger via en historiefortælling. Har mennesket ikke en sjæl, så dømmes han/hun/hen ikke om vilje-gerninger-straf/belønning-bedrifter- konkurrence-krav i samfundet/præstation og sport, da vedkommende jo ikke eksisterer. Bedømmelser men uden fordomme/fordømmelser er i orden. ´Jeg´ har gudsbevidsthed!
- så længe vi er bevidste, kan vi ikke opleve ikke at eksistere.
uanset at ikke-væren jo er den logiske modsætning til væren.
Men jo længere vi i vores bevidsthed når ind i forestillingen om ikke-væren - verdens ikke-væren, egen ikke-væren, jo større bliver "sandhedens mirakel". Det er i hvert fald min oplevelse
Registeret: 27/12/2018
Indlæg: 2478
Sted: Odense, Danmark
Du: "Men jo længere vi i vores bevidsthed når ind i forestillingen om ikke-væren - verdens ikke-væren, egen ikke-væren, jo større bliver "sandhedens mirakel".
Nej, døden til intet lyder uhyggeligt forkert, men rigtigt nok så værdsætter jeg selv min midlertidige tilstand idag! Hvert øjeblik tæller...
Nej, døden til intet lyder uhyggeligt forkert, men rigtigt nok så værdsætter jeg selv min midlertidige tilstand idag! Hvert øjeblik tæller...
så lyder det for mig, som om du faktisk har fanget pointen: Værens vidunderlighed - på baggrund af den logiske modsætning: Ikke-væren's ufattelige uhyggelighed.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
Det ser ikke ud til, at der er flere, der har lyst at kommentere i denne tråd. Jeg vil så blot tilføje, at miraklet: Verdens Væren fører mig til at se os mennesker på denne klode som kun en bagatel i dette univers.
At imidlertid nok alle religioner ser os mennesker som det vigtigste i den værende verden, dette univers, det siger mig, at de er menneskers smålige og selvcentrerende forestillinger, og at de mangler både ydmyghed og kærlighed til alts mirakuløse væren.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
At imidlertid nok alle religioner ser os mennesker som det vigtigste i den værende verden, dette univers, det siger mig, at de er menneskers smålige og selvcentrerende forestillinger, og at de mangler både ydmyghed og kærlighed til alts mirakuløse væren.
Nej GUD bliver dybt skuffet over vi mennesker dersom vi mennesker ikke sætter pris på skaberværket - alt liv.
"Gud fortryder ligefrem at han har skabt mennesket" hører vi i syndefalds myten.
-0-0-0-0-
Men stadig hvis du går til en bygmester og bestiller ham til at bygge et hus så forventer du vel at dette er hvad han koncentrerer sig om og at han har sin største viden og dygtighed og forstand henledt på disse opgaver.
Du går vel ikke ud til din bygmester og siger:
Du smålige og selvcentrerede Bygmester der mangler ydmyghed og kærlighed til alts mirakuløse væren. Jeg gider dig ikke mere - Føj forsvind herfra - du der kun har koncentration og fokus og øje og forstand og tanke på at bygge huse.
Når man går til kristendommen er det på nøjagtig samme måde - det er afgrænset til det forunderlige vidunderlige kærlige kreative dynamiske samspil der er mellem Gud og mennesket.
Og har du ikke brug for det forhold den relation i dit liv jamen så har du måske slet ikke brug for kristendommen.
Kristne mennesker kan være lige så optaget af naturen og alt liv og astrofysiske forhold som du er.
Det er jo ikke fordi om man er kristen så er man udelukket fra at være beskæftiget med livets forunderlige mirakel og mangfoldighed og skønhed og betydning og værdi i sig selv.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Siger du, at universet er døende ligesom det modsatte af Big Bang knaldet (årrh)? Jeg håber, at verden er i brand inklusiv min dumme ung hashrygende nabo, som stressende råber-skriger-griner højlydt i mange timer hver dag og aften til computerspil med andre, hvor han gerne rensende enten ryger ned eller op. Jeg har tidligere klaget til boligforeningen vedrørende hans om natten støjende festlig hærværk, hvor de stillede en stjålen cykel i trappeopgangen og om mit dørhåndtag. Han laver også andre generende beskidt rodet ting der. Her sidder jeg i det mindste istedet for dette stille og roligt til med høretelefoner musik ved jeres kamp imod hinanden. Selv mine tanker, følelser og handlinger skabes - I nuet ligesom evigheden sker det midlertidige, men måske jeg personligt glemmer dette liv, som jeg alligevel ikke savner i den åndelig Himlens rige derefter på grund af prøvelsens ekstreme modgang og fortsat endnu lort fra den dæmoniske Homo Sapiens mishandling imod mig tilmed uden fysisk sex-omsorg og kærlighed fra mennesker (belønning). Jeg udholder endda også her en profils grimt forkerte ord, hvilke jeg kun skimmer tavst. Det guddommelige er alvidende, som derfor husker min sjæls erfaring og skabelsen, så alt igen ikke gentages forevigt ligesom et konstant mønster, deja vu eller loop på grund af glemselen. Kun det gode er muligt på en anden måde i den kun åndeligt Himlens rige (ren ´nydelses´dimension med kun godt). Nå, men tilfredsstillelse af mit egos behov hvilket forsvindet igen, så virker dermed dette heller ikke som det vigtigste uden en guddoms vilje... Sindet fatter ikke alt ligesom den menneskelige begrænsning. Jeg forstår din ikke væren tankeleg, men vedrørende det netop her førnævnte virker ifølge min opfattelse faktisk sådan både evigt åndelig liv og Det guddommelige overvældende om eksempelvis ingen begyndelse og ende - Ikke tid og rum i virkeligheden om en´ guddoms bevidsthed (ånd) som eksistens (tidløst uendelig).
Registeret: 27/12/2018
Indlæg: 2478
Sted: Odense, Danmark
Nu prikker du drillende (eller mobning) til mig igen med ordene: "Hvad med at finde dig en kvinde?" Ligesom i film om mutanten Professor X-savior foran skærmen med ´hjelm´ (høretelefon) leder jeg også efter dem, som istedet for forbandelsen byrden og lidelsen Homo Sapiens er Gudemennesket, men jeg har endnu ikke mødt ligesindede folk. Du må da vide noget om folks for primitiv frygt imod det ukendte? Min seksuelle uerfarenhed ved den modne alders ikke længere supersexet udseende misopfatter ´de´ kvinder som en desværre usikkerhed og forkert, hvor jeg afvises derfor. Jeg er jo heller ikke normerne! Ligesom GT og NT er jeg anderledes end det kendte, som for de ikke-oplyste nok ubevidst ligner en trussel. Det guddommelige har ikke lovet mig miraklet ´et parforhold´ med elskov. Hvad i mennesker selv synes om dette og måske mit snart analsex er jeg ligeglad med! Prisen ved åndsgaverne om mig sker ved, at dette kræver netop åndelig den stærkeste integritet, synes jeg! Jeg bekæmper dog ikke min seksualitet, jer og sygdom.
Registeret: 27/12/2018
Indlæg: 2478
Sted: Odense, Danmark
Rihanna ser desværre dejligt ung ud om seksuel tiltrækning tiltrods for, at nogen synes jeg har karisma, en pænt slank krop og flot ansigt (symmetrisk).
Svar
Citer
En frelser er født...
