Jeg har tidligere nævnt noget om grundlæggende værdier i menneskets sjæl vedrørende min kritik af folks strid imod hinanden om sten, klippesten og bjerg.

En profil på Religion.dk siger jo: "Haram al-Sharif (Tempelbjerget) I Klippehelligdommen ved pladsen Haram al-Sharif (Tempelbjerget) i Jerusalem står den sten, som Muhammed efter sigende stod på, da han steg til himmels. Stedet er af samme grund en af islams vigtigste helligdomme - den tredje største efter Mekka og Medina.Stedet har også en stor betydning i både jødedommen og kristendommen, hvor det bedre kendes som Tempelbjerget, og kan med rette siges at være et sandt religiøst epicenter. Det er det helligste sted i jødedommen, og her hvor jøderne mener, at Gud er mest til stede på Jorden. Det er også her hvor Abraham skulle have ofret sin søn Isak, og hvor jødernes Første Tempel og Andet Tempel lå, inden de blev destrueret af hhv. babylonerne og romerne. Ved pladsen findes også Grædemuren, som er resterne af jødernes Andet Tempel." Sikke et afguderi ligesom om Profeten Moses folk ´guldkalven´, fordi Tempelbjerget kendes lignende som stedet, hvor Jesus Kristus kommer igen via Den Gyldne Port, men altså han var jo heller ikke et rigtigt lam. Jøderne havde ofret en due, hvilket minder om Helligånden Guds Jesus endda ligesom nadveren en selvopofrelse til sammen forenet om en ´guds´ vilje, men egentligt blev Johannes døberens hoved faktisk serveret på et sølvfad. En guddoms trone og krone findes ikke således igennem alverdens rigdomme og mennesker overmagt for kun sig selv. Ligesom om gudsrigets bolig er mit hjerte og forstands oplyst brændende liv (sjæl) ikke forstenet ligesom det om profeten Lot om Sodoma og Gomorra asken.
Arrh - Også opdager jeg om hovedet igen på internettet online:" Tamar, at hun, da hun var blevet voldtaget af sin bror, "strøede aske på sit hoved" og rev sin lange kjortel i stykker, mens hun gik skrigende bort (2. Samuelsbog 13,19). Det er her et tegn på hendes sorg over at være blevet vanæret." Det ligner Profeten Moses bud i kisten, hvilken bedrekendes som hans pagts ark ligesom Jesus Kristus død og begravelse men senere så om ´Himlen´ på Jorden...

Uhha - Jeg har lige på en åbenbart både ubevidst og selvbevidst ligesom åbenbaring oplyst om klæder i henhold til ´facaden´ (udseendet) også ikke-tilfældigt finder jeg følgende: "Man fortalte Muhammad om striden og bad ham om råd. Der opstod vild forvirring, da Muhammad bad om at få bragt et stort klæde – hvad skulle det nu gøre godt for? Men man bragte ham, hvad han havde bedt om. Muhammad bredte klædet ud på jorden og lagde Den Sorte Sten midt på klædet. Nu bad Muhammad den ældste fra hver stamme tage fat i klædet, og sammen løftede de klædet med Den Sorte Sten op til det sted, hvor stenen skulle sættes. Da tog Muhammad selv stenen og satte den på sin plads. Nu var alle tilfredse, for de følte alle, at de havde været med til at sætte Den Sorte Sten på plads. Og ved sin klogskab havde Muhammad forhindret blodsudgydelser. På det tidspunkt vidste endnu ingen, at Muhammad en dag skulle blive en stor profet og være med til at rense Kabaen for alle gudestøtterne. Og at Kabaen igen skulle være midtpunktet for tilbedelsen af én eneste gud." Nå, ligesom flerguderi har trosretningerne idag endnu forskellige guder og gudinder...
Århhh, Ord sker med jeg som en del af virkeligheden?! Og dog ikke ligesom Arne om Kejserens nye klæder men, jeg er ikke herskeren

Det er jo mennesker der har bragt sig selv ud af harmoni med skabelsen - vores oprindelige samhørighed med naturen i Edens Have hvor også LIVETS TRÆ stod helt centralt.

Men vi åd og gnaskede i os de moralske æbler der hang på Kundskabets Træ om godt og ondt - om moral.

Med vores egne idéer og tanker og bevidsthed og optagethed af moralske ondt og godt spørgsmål mistede vi kontakten til EDENS HAVE - vores harmoni med skaberværket naturen og især LIVETS TRÆ der stod helt centralt i EDENs HAVE.

Nu det er vi mennesker der er skyld i at vi har ødelagt vores oprindelige harmoni med naturen skaberværket pga af vores SELVRETFÆRDIGHED - selv at kunne bedømme hvad der er ondt og godt - den rigtige adfærd - igennem at vi spiste af Kundskabets Træ om ondt og godt.

Vi afskår os selv fra LIVETS TRÆ - LIVETS ÅNDS LOVE i og med GUD - i EDENS HAVE - SKABERVÆRKET NATUREN.

Ja nu når det er mennesket der er problemet så er det vel også mennesket der skal korrigeres (skal hjælpes) - skal lære at ændre deres adfærd så det er i overensstemmelse med LIVETS ÅNDS LOVE der fra SKABELSEN af var skrevet i deres HJERTER af GUD at vandre i - leve i overensstemmelse med.

Så det giver da god mening at FRELSEN eller HJÆLPEN til at ændre adfærd bliver sendt til vi mennesker.

Det er jo vores forkerte adfærd, synden, der er problemet ikke?

At vi ikke længere lever i pagt med NATUREN og LIVETS TRÆ - LIVETS ÅNDS LOVE der oprindeligt var skrevet i vores HJERTER at vandre i.