Vor Fader har sendt eder et Budskab, et Budskab, der ikke alene er til eder, men til al Verden; men I, der bære Kristennavnet, I burde være de første til at modtage det, og ere I de første til at forstaa det, de første til at tilgive vor ældste Broder – da vise I, at I bære Navnet med Ære!
Vor Fader har bygget eder et Hus, Han har bygget eder et Tempel, og selv har Han taget Ophold derinde. Alle kunne I samles i dets mægtige Rum, under de høje Hvælvinger. Ja, sandelig, vor Fader har bygget eder et Hus, Han har bygget eder et Tempel, og dets mægtige Porte staa aabne for enhver af eder; naar I ville det, kunne I træde derind! Han selv venter eder derinde! Hans Faderrøst har kaldt, Hans Favn er aaben for eder alle! Han længes efter at modtage eder, længes efter at føle sin Kærlighed give højlydt Genklang i eders Hjerter. – Søger eders Fader! Lad Hans Kærlighed være eders, og lad den blive i eder til evige Tider; thi da er der Fred og Forligelse paa rette Maade mellem eder og Ham!
Vor Fader har bygget eder et Hus, har bygget eder et Tempel; træder alle derind uden Frygt, uden Tvivl, træder alle derind med Tillid og Kærlighed; thi vor Faders Hus er bygget paa Sandhedens faste, urokkelige Klippegrund! Og selv om Skylregnen falder, selv om Floderne stige og true med at styrte det, selv om Vindene storme og falde an mod det Hus, det bliver dog staaende i al Evighed, thi det er grundfæstet paa Sandhedens urokkelige Klippe!
Fader, du, der har sendt mig som din Talsmand til Menneskene, dine Børn, du vil lægge din Velsignelse i mine Ord, at de kunne bære Kærlighedens rigeste og skønneste Frugter! Vær med os alle nu og i Evighed! Amen!
Your friend forever
Jan
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Hej Jan. Du har din tro. Den har jeg et langt stykke ad vejen sat mig ind i, og af flere grunde, som jeg har nævnt, kan jeg ikke dele den med dig.
Så jeg respekterer din tro, men den er ikke min.
Jeg har min tro, og jeg har skrevet derom, men det er ikke mit indtryk, at du rigtig har opfattet den - og kommenteret den har du heller ikke ret meget.
Om du respekterer min tro, er jeg ikke rigtig klar over, men det er jo tydeligt, at vore skriverier her intet ændrer, så hvorfor fortsætte? Det synes jo ikke at være frugtbart.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
Kristi Tale, hvori han særlig henvender sig til Præsterne, er præget af en dyb personlig Sorg over, at ingen er kommet ham til Hjælp i hans Kamp for at retlede Menneskeheden, og han kalder Gang paa Gang paa dem af hans Brødre, der hører til hans Kres, dem der er Guds Udsendinge ligesom han selv. Denne Kristi Tale, saa fuld af Kærlighed og inderlig gribende Sorg, viser os Kristus fra en anden Side end den, der kommer frem i »V. m. L.« Dér taler han som den, der har Myndighed til at fremlægge Guds Love for Menneskene, han taler som deres Lærer og deres Leder; men her i hans anden Tale staar han for os som Vennen, som Broderen, der sørger over sine Brødre, sørger over, at de i Stedet for at hjælpe ham af med den tyngende Guddomsbyrde, vender sig fra ham og nægter at give ham den Hjælp, de, før deres Inkarnation, har lovet at yde ham. Jeg forstaar ikke, at nogen Præst kan læse disse sorgfulde Ord uden at føle sig grebet paa det dybeste — og uden straks at give sit Svar og at yde sin Hjælp.
Svar
Citer
