Selv hvis Bibelen kunne påvises at være en ord for ord-repræsentation af skriftruller, der eksisterede fra GT og NT tidsalder, ville der stadig være en betydelig glidning i betydningen, fordi hver tidsalder, hver kultur har sin egen nuance af forståelse, sin egen idiosynkratiske betydning af ord, der simpelthen ikke kan oversættes til andre sprog, der er sætninger, der linker til kulturarv, forbindelser til lokalhistorie indlejret i betydningen, referencer til tidens digtere og forfattere osv. Disse passer ikke godt fra aramæisk til gammelgræsk , fra gammelgræsk til latin og fra latin til engelsk, eller et hvilket som helst andet sprog for den sags skyld.
Den engelske bibel er et bedste bud på, hvad der var hensigten fra den oprindelige lære.
OT er en samling af en række religioner, stærkt lånt fra egyptiske og sumeriske episke fortællinger og tro. Det er en samling af fragmenter af gamle religioner.
De 4 evangelier i NT som eksempel har mange modsætninger. Disse modsætninger påvirker ikke i alvorlig grad disse værker, som er liturgier. Det er sæt af prædikener fra lidt forskellige aldre og steder, og vi kan allerede se driften i deres former.
Det tidligste evangelium er forsigtigt om Jesus. Han er en inspireret lærer. De senere evangelier, åbenbart konkurrerende fra et publikum, har hævet Jesus til at være overnaturlig. Han har nu en baghistorie, en far, en beskæftigelse, en jomfrufødsel og han kan udføre bogstavelige mirakler til venstre, højre og i midten. Det er præcis, hvad der foregår i dag.
Vi har de glade klappere, alle syngende, alle krammehob, troshealer-mobben, tv-evangelisttyvene og forbryderne, slangekysserne, den eneste sande religion JW osv. osv. Ligesom de 4 evangelier leder alle efter det gimmick at tiltrække folk.
Svar
Citer
