Hej igen Zen.
Tak for din korte introduktion i meditation.
Og ja, jeg tror også på, at det uforanderlige og evige er sandheden og virkeligheden.
Men med hensyn til skabelse, så tror jeg på vi er skabt, men som Kristus. Vores Sande Selv er som sin Skaber, evig, uforanderlig og fuldkommen kærlighed.
Det splittede sind, er og forbliver illusion, og den verden som opfattes og ikke Vides, ses igennem det splittede sind, og er derfor kun, ja, drømme-billeder i sindet.
Med hensyn til meditation, så bruger jeg begrebet lidt som synonym med tilgivelse. Siden sindet elsker at dømme, og vi gør det både ubevidst og automatisk, så er det også nødvendigt at træne sindet til ikke at dømme.
Det at disciplinere ens sind, kan meget hurtig blive tolket som noget negativt, men det er kun fordi det ikke forståes med hvilke middler det skal gøres. Tålmodighed, tillid, accept og glæde er faktisk det som udspringer fra den rette beslutning, fordi disse egenskaber afspejler ånden, og ikke egoet. Så egentligt er det ens beslutning som gør det muligt at praktisere den sandhed som Jesus praktiserede.
Og hvis man virkelig ser klart på denne ide om, at vi er evige, så giver synd, skyld og frygt overhovedet ingen mening. Og at reagere på at synd, skyld og frygt skulle være virkeligt, afspejler vel så egentligt en fornægtelse af at man i sandheden er evig og fuldkommen ånd.
Nå men, ja, fjing fjong og ding dong.
Ps. Kender du til årsags og virknings princippet?
Svar
Citer
