1
registreret somo
363
gæster og
123
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Den Skyldfri Verden
|
Hejsa Venner.
Jesus fortæller i EKIM:
Hvis du ikke følte dig skyldig kunne du ikke angribe, for fordømmelse er roden til angreb. Det er at eet sind dømmer et andet til at være uværdigt til kærlighed og fortjene straf. Men heri ligger splittelsen. For det sind der dømmer, opfatter sig som adskilt fra det sind der dømmes, og tror at det ved at straffe et andet vil undgå straf. Alt dette er kun sindets vildledende forsøg på at fornægte sig selv, og slippe for straffen ved at fornægte. Det er ikke et forsøg på at opgive fornægtelse, men at holde fast ved den. For det er skyld der har skjult Faderen for dig, og det er skyld der har drevet dig til vanvid. Accepten af skyld ind i Guds Søns sind var begyndelsen på adskillelsen, ligesom accepten af Soningen er dens afslutning. Den verden du ser, er det vildledende system lavet af dem der er blevet vanvittige af skyld. Se omhyggeligt på denne verden, og du vil indse at det er således. For denne verden er symbolet på straf, og alle de love der synes at styre den, er dødens love. Børn fødes ind i den igennem smerte og i smerte. Deres opvækst er ledsaget af lidelse, og de lærer om sorg og adskillelse og død. Deres sind synes at være fanget i deres hjerne, og dets magt at forfalde hvis deres kroppe såres. De synes at elske, men de svigter og bliver svigtet. De synes at miste det de elsker, måske den mest sindsyge tro af alle. Og deres kroppe visner hen, opgiver ånden og lægges i jorden, og er ikke mere. Ikke een af dem har ikke tænkt, at Gud er grusom. Hvis dette var den virkelige verden, VILLE Gud være grusom. For ingen Fader kunne udsætte Sine børn for dette som prisen for frelse, og VÆRE kærlig. KÆRLIGHED DRÆBER IKKE FOR AT FRELSE. Hvis den gjorde det, ville angreb være frelse, og det er egoets fortolkning, ikke Guds. Kun skyldens verden kunne kræve dette, for kun de skyldige kunne forestille sig det. Adams >>synd<< kunne ikke have rørt nogen, hvis ikke han havde troet det var Faderen Der drev ham ud af paradiset. For i den tro gik hans viden om Faderen tabt, siden kun de der ikke forstår Ham kunne tro dette. Denne verden ER et billede på korsfæstelsen af Guds Søn. Og indtil du indser at Guds Søn ikke kan korsfæstes, er det den verden du vil se. Men du vil ikke indse dette før du accepterer den evige kendsgerning, at Guds Søn ikke er skyldig. Han fortjener kun kærlighed, fordi han kun har givet kærlighed. Han kan ikke fordømmes, fordi han aldrig har fordømt. Soningen er den sidste lektion han er nødt til at lære, for den lærer ham, at fordi han aldrig har syndet, har han intet behov for frelse.
Kærligst Jan.
|
|
|
|