Hej Kristian.
Efter min oplevelse af det du skriver her på debatten, og også det jeg har læst af dig på Religion.dk, så virker du bestemt ikke tungnem.
EKIM bygger på en kanalisering af Jesus, hvor Jesus korrigere de misforståelser og misfortolkninger hans budskab i sin tid af menneskets ego blev udsat for.
EKIM er en vejledning i, hvordan det er muligt at komme i kontakt med Helligånden i det rette-sind, og ja, det er egentligt ikke nødvendigt at man tror på at det er Jesus der taler i EKIM, da EKIM og navnet Jesus også blot er symboler, eller form.
Kurset går i sin enkelthed ud på, at fjerne(ophæve) frygten i sindet, da frygt altid er det som blokere for kærligheden(sandheden).
Personligt tror jeg på det er Jesus som er formidler af budskabet i EKIM, da jeg ikke tror det ville være muligt for et menneske der identificere sig med kroppen, at have den indsigt i det som sker på det metafysiske-plan, som EKIM´s fuldkomne ikke-dualistiske budskab vidner om.
Evangelierne vidner om menneskets fortolkninger baseret på egoets´s tankesystem, og det er meget enkelt at kunne skelne imellem hvad der i sandheden kommer fra Jesus og hvad der ikke gør.
Et sind der går på kompromi med sin sande fuldkomne eenhed med Gud, vil også tro på ideen om adskillelse, og frygt og dualitet vil så også tolkes ind i virkeligheden, og opfattelsen som afspejler denne tåbelige ide, vil så bygge på noget der ikke er i overenstemmelse med virkeligheden. Virkelighed som afspejler Gud, er fuldkommen eenhed og helhed.
EKIM er bygget helt nøje op omkring den måde sindet fungere på, og det tager højde for at sindet i sin vildfarelse(sindets identifikation med egoet, form, kroppen), oplever sig selv som noget konkret, ja, hvilket den fysiske verden jo meget godt vidner om.
Alt det sindet har misskabt i sin illusoriske tilstand af frygt, omfortolker Jesus/Helligånden på een sådan måde, at det er muligt at se på det uden frygt, og når bevidstheden ikke er præget af frygt, så er det også muligt at kunne se klart.
Og meget banalt går det ud på, at forstå hvad der giver mening og hvad der ikke giver mening.
EKIM er bygget op omkring en tekstbog, der indeholder det teoretiske(ideer og principper), og så er der en vejledning i hvordan disse ideer og principper anvendes(arbejdsbogen) i praksis i ens liv.
Det fundamentale for den lærer som er i EKIM, er tilgivelse. Altså at man lærer at praktisere tilgivelse, og benytter verden som det "klasseværelse" hvor dette læres. Valget består altid imellem at tilgive eller at dømme.
Når der dømmes, så opleves det altid ubevidst som om sindet angriber virkeligheden, og ja, så har sindet fået den overbevisning(som det har lært af egoet), at angreb virkelig kan forefindes. Hvis sindet er i stand til at angribe, så tror det også på at det selv kan angribes, og ja, der har vi så illusionen om sårbarhed, frygt.
Alt hvad troen på adskillelse afføder, er baseret på frygt, og det gør at sindet misskaber udfra den årsags/virknings lovmæssighed der afspejler skabelse(udvidelse, og udvidelse skal forståes som noget der er evigt, hvilket det er meget, ja, umuligt at forstå forstandsmæssigt). Misskabelse er ifølge EKIM det samme som projektion.
Når adskillelse ses som virkeligt, så vil skyldfølelse også opleves som virkeligt(ikke at det er virkeligt, men den psykologiske oplevelse fremtræder meget meget virkeligt).
Sindet er fuldkommen abstrakt, og egentligt så er den faktiske oplevelsessfære i sindet, og ikke udenfor sindet som menneskets bevidsthed opleves. Bevidsthed knyttes til form, og så har mennesket det med at forbinde det indre med noget ydre. På den måde erkender mennesket ikke sig selv(følelser og tanker) direkte, og det gør så også at årsag og virkning opleves som adskilt. De følelser og tanker som vi ikke vil erkende i os selv, og som i virkeligheden er årsag til det vi oplever, ses oftes som noget der er adskilt fra os selv, og ja, så har mennesket det med at antage en offer-rolle overfor deres egne tanker(eller i virkeligheden er det den ubevidste reaktion på noget der ikke er sandt).
Jeg tænker at målet for mig er indre fred, og så må jeg se på alt det som forhindre mig i at have indre fred. Jeg har nu oplevet at vejen i sig selv er fyldt med oplevelser af eenhed, kærlighed, tryghed, glæde, og ikke mindst sjov og ballade med mine kære medmennesker.
For mig er det der er sandt, altid en afspejling af indre fred. Og det gør det meget enkelt at erkende hvad der er sandt og hvad er falsk. Det svære består i at acceptere det der er sandt, og ikke gå på kompromi.
Som Jesus siger, så er det indholdet der er det vigtigste, og hvis nogen ville have det svært ved at acceptere at det skulle være Jesus der taler i EKIM, så kunne man blot bruge et andet navn som ville være lettere at acceptere.
Budskabet er universelt, og nogen har lettere ved at acceptere nogle former frem for andre, og sådan vil det være indtil at det forståes, at det er indholdet der er budskabet og ikke formen.
Dette forstod de ikke for 2000 år siden, og derfor blev der lagt vægt på form og ikke på indhold, hvilket skabte splittelse og adskillelse, og ja, var så et udtryk for at mennesket valgte at lytte til egoet og ikke ånden.
Håber du har det godt kære Kristian, og at du kan bruge mit svar.
Fjing fjong og ding dong.
Kærligst Jan.