Arne:
Oprindeligt var jeg imod alt det der religionsvæsen, men jeg mødte en Kristus Ikon, der gjorde et dybt og godt indtryk på mig.
Siden har jeg set på forskellige religioner, og jeg har fundet noget godt i dem alle, men jeg har også fundet noget dårligt i dem alle.
Da jeg så læste om, hvad sufien Rumi kaldte sandhedens mirakel, gik det på et tidspunkt op for mig - blev det klart for mig - oplevede jeg - at det guddommeliges væren findes ikke blot foran en Kristus Ikon, men overalt.
Efterfølgende mærkede jeg en styrkelse af de følelser, jeg nævner i min underskrift.
Dermed blev alle religioner med deres myter, dogmer og ritualer egentlig overflødige for mig, hvor smukke de end måtte være, for alene dét at fornemme det guddommeliges væren i alt var mere end fuldt tilstrækkeligt.
Jeg har ikke kunnet finde andre, der skriver herom, og jeg ved jo, at mange har sagt farvel til religionerne.
Så kan det vel ikke helt udelukkes, at det, jeg oplever, kunne interessere nogle.
"Oprindeligt var jeg imod alt det der religionsvæsen, men jeg mødte en Kristus Ikon, der gjorde et dybt og godt indtryk på mig."VRØVL - du havde bestilt en rejse hvor at slutte af i en Kirke med et Jesus Kristus Ikon var en naturlig del af det hele --- så du må have været interesseret i noget allerede før din afrejse fra Danmark
"Dermed blev alle religioner med deres myter, dogmer og ritualer egentlig overflødige for mig"VRØVL
du er det mest dogmatiske indstillede menneske jeg nogensinde har mødt,
du har opfordret til debat i den danske folkekirke om "filoque-problemet" -- hvilket er dogmatisme af værste skuffe
du har evigt og altid villet tale om "teodicé" problemstillingen -- igen dogmatisme af værste skuffe
din agnosticisme fremfører du på en uhyggelig dogmatisk måde - så meget at din Jesus Kristus Ikon oplevelse må være på skrømt og falsk -
"alene dét at fornemme det guddommeliges væren i alt var mere end fuldt tilstrækkeligt.
Jeg har ikke kunnet finde andre, der skriver herom"jo new age er fyldt med det samme intetsigende forblommede snak som du disker op med, så stort set alle skriver det samme tågesnak som du disker op med,,, så det er en lodret løgn at du ikke har
"kunnet finde andre der skriver herom"du forsøger at gøre dig selv interessant -
men så længe du ikke formår at sætte dine tanker ind i en moderne tværvidenskabelig kontekst, sammenhæng er og forbliver dine skriverier "volapyk" eller intetsigende meningsløs snak - nøjagtig som Gerth
begge mangler I forståelse for det I gerne vil skrive side op og ned om her på trosfrihed - begge er I overaktive her på siden uden at I lykkedes med at få noget sagt der kan bringe os videre, og det fordi I begge overhovedet ikke formår at kontekste tværvidenskabeligt til et moderne videnskabeligt verdensbillede
det var det Kræn-p gang på gang roste mig for at magte, og jeg vil sige at det også er hvad jeg tilstræber og forlanger af mig selv --- og hvilket også ville klæde dig og Gerth om I forsøgte at gøre det samme, men begge springer I over hvor gærdet er lavest og fylder os her på siden med ligegyldige filosofiske gisninger og spekulationer --- I formår ikke at gøre noget konkret og praktisk - det er bare jeres egne private subjektive hjælpeløse beskrivelser af noget der "foresvæver" jer - som I ikke har en klar forstandig forståelse af (1)*
I burde begge sendes på skolebænken - studere eller også begynde at lytte til hvad jeg skriver
få nu lidt fod på tingene I to "tågesnakker" - selv om I er meget forskellige dig og Gerth har I dog det til fælles at I ikke kan kontekste tværvidenskabeligt hvad I skriver om - og derfor er og bliver det uinteressant (Gerth kan ikke engang formulere sig så det kan læses af andre hvad han skriver (det er virkelig skizofrent psykotisk tænkning (manden lever i sin egen private verden)))
(1)*:
Gerth's helligånd er blot panteistisk seksuel energi - primitiv livsenergi løsrevet fra kærlighed og mening - og det kalder han for helligånden - vor herre til hest - magen til umoden vrøvl skal man lede længe efter - det har ALDRIG været i nærheden af noget med helligånden
og med Arne er det at jo mere han forsøger at leve op til sin dogmatiske agnosticisme - jo mere intetsigende selvmodsigende ligegyldigt vrøvl presser han sig selv ud i at fremføre