Hej Jacob!Tak for dit næstseneste bidrag, der trods alt viser, at du tænker over tingene.
Igen er der tale om en tradition der bygger på ordet ateismes etymologi, som jeg har fulgt. Grundbetydningen af ateisme er fastlagt af negationen af begrebet
"theos" der betyder gud i ental, hvorfor ateisme
"a theos" rent etymologisk hentyder til en benægtelse af entalsformen af begrebet gud.
For at komme ud over denne begræsning, kan man anvende andre begreber i stedet for det belastede begreb
"gud" og i stedet tale om en eller flere omnipotente metafysiske entiteter (OME) som også kan omfatte det som tros i panteismen og i buddhismen.
Men også dette giver definitionsmæssige problemer, fordi det synes umuligt at konstruere en konsistent metafysisk fællesbetgenelse som dækker alt hvad det er muligt at tro om metafysiske entiteter som enten er omnipotente eller ikke er der, eller er delvist omnipotente. Der er i princippet ingen grænser for hvad mennesker kan tænke om gud/OME m.v. og derfor er det nok umuligt at definere et fællesbegreb der på konsistent vis dækker hele spektret.
Dette er for så vidt i overensstemmelse med nogle af filosofffen Witt-Hansens religiøse afmagtspostulater:
"Umuligt af definere religion (religion er en elementær kendsgerning)".
Umuligt at oversætte eller transformere religiøse erfaringer til fuldt dækkende sproglig beskrivelse.
Umuligt at forstå begreber som gud, djævel, himmel, helvede, frelse, fortabelse, mystik, bøn, meditation, guds-skuen uden førstehåndskendskab og personlig (introspektiv) erfaring af begrebernes indhold.
Usædvanlige og stærke subjektive oplevelser som ikke kan henføres til noget i den fysiske verden må nødvendigvis beskrives i det sprog som enten af evolutionen eller fordi det ikke kunne være anderledes har givet selvbevidste sansende logiske væsener som os mulighed for at udvikkle - det vi kalder normalsproget eller universalsproget. Med et sådant sprog kan vi umuligt beskrive noget som principielt ligger uden for denne verdens fysiske og logiske grænser. Hvis man prøver, som de troende gør, så havner man uvægerligt i selvmodsigelser og absurditeter.
Hvis ateismen alene definerer sig selv som en negation af hvad de troende kan finde på at hævde om gud/guder/det transcendente etc. etc. - kald det hvad du vil - så bliver den jo lige så udefinerbar som det den er en negation af.
Det var måske en god idé hvis du prøvede at tænke lidt dybere over sådanne sammenhænge, som jeg allerede har været lidt inde på i tidligere indlæg.
Der er selvfølgelig en grund til, at Dawkins anvender sine 7 kategorier, og den grund er for mig at se, at de begreber der anvendes i ateismen lige så lidt som begreberne i teismen kan beskrives konsistent i vor normalsprog. Begge dele drejer sig dybest set om subjektive fornemmelser hvad angår det rent metafysiske eller transcendente niveau, for om dette kan hverken teister eller ateister have sikker viden. Og om det man ikke kan have sikker viden om, er man nu engang overladt til at
tro på, hvis man vil holde det for sandt.
For at benægte denne sammenhæng, skal du først ændre definitionen af begreberne TRO og VIDEN, men det indebærer, at vi ikke længere kan anvende disse begreber på en konsistent måde til at beskrive virkelighheden med.
Så indtil videre vil jeg lade min påstand stå uændret, men samtidig overlade det til enhver, at definere begrebet "gud" som vedkommende synes og føler det bør defineres. Når blot der er tale om et metafysisk begreb, så må man for min skyld gerne sætte troen på eksistensen af ubrydelige historiske love i guds sted, således som man gjorde i den marxistiske-leninistiske pseudo- eller erstatningsreligion. Igen et spørgsmål om definitioner, for i buddhismen tror man heller ikke på personlige almægtige guder, hvorfor det kan være vanskeligt at afgøre, om vi her står over for en filosofisk lære eller en egentlig religion.
Måske er gud blot et kvantefænomen der forstyrrer de neurale netværk i hovederne på hovedparten af menneskeheden? Hvem kan afgøre dette spørgsmål? Og hvordan kan det i det hele taget afgøres?
Det kan de begavede debattører så prøve at udgranske, mens jeg lige smutter de 20 meter ned til stranden med lidt Sangria og evaluerer de seneste bikinimodeller, for lissom at få genetableret kontakten med virkeligheden.
Hilsen
Ipso Facto ------------
"Gravitation is not responsible for people falling in love." - Albert Einstein.