T: "Livskilden - før Big Bang - forestiller jeg mig som bundet energi. Altså uvirksom og i et tomrum. Livskilden ændrede sig til en virksom kraft og var årsag til big bang og derved blev universet skabt."
Hov, livskraften udviklede ikke sig ´selv´ til en virksom kraft, fordi den uden selvbevidsthed ikke er skaberen.
Det er korrekt, at biblen taler om en personificeret skaber, men den uvirksomme livskilde jeg forestiller mig ”sov” som frøet før det spirede, men i øvrigt kan gud – der bibelsk forstås som ånd - blive til det han vil. Intet er umuligt –
Vakuumenergi er vel en mulighed - hvad ved jeg. Ingenting! - og udvidelse af universet betinger vel ikke en intelligens -
Vakuumenergien kan jo ha aktiveret den bundne energi i livskilden –
Frøet der sås som en bundet energi vokser jo heller ikke af sig selv …
… men hvad er det universet udvider sig i?
**
Helligånden.
Bibelsk får Jesu disciple - grundet troen på hans død og opstandelse - den hellige ånd, når de tjener gud – altså gør hans vilje.
Ånden er hellig fordi den forstås som ren – omtales også som sandhedens ånd – og nej den er ikke gratis, men ja en gave – en hjælper der fås i kraft af tro og gerning.
Bibelsk ser gud en Jesu discipel som ren, fordi Jesu blod renser en, så man kan ha´ et godkendt forhold til ”vor” himmelske far.
Om gud er uselvisk?
Jeg vil sige det sådan, at bibelsk giver han mennesket en lang line i håb om omvendelse inden dommen.
Mennesket er guds ejendom - og man må sige han er tålmodig, vi lever jo stadig på den 7, dag
***