annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15705206
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383701
Et andet syn 1992932
Åndelig Føde 1529625
Jesu ord 1524671
Galleri
Glædelig Jul og et Godt Nytår
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 483 gæster og 33 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 60 af 245 < 1 2 ... 58 59 60 61 62 ... 244 245 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#33255 - 12/09/2021 17:55 Re: Åndelig Føde [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7209
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas:
Du skriver til mig:
Citat:
Jeg skrev:

Hvor ved du fra, at det guddommelige ikke kan melde sig i mennesket som Kærlighed?

Du svarer, at det er helt hen i vejret, at jeg skriver sådan. Men det kan jeg nu ikke se, at det er. Jeg har forstået dig sådan, at du fordømmer de mennesker, som kalder Gud Kærlighed, eller som mener, at Gud er kærlig. Du bruger ord som "storsnudede", "utilbørlig", "utilgivelig frækhed" og "snage", om det de gør. Har jeg misforstået dig på dette punkt?
Mit svar:
Ja!
De fordømmende ord er rettet mod mig selv - ikke mod mine medmennesker! - i fald jeg begyndte at bedømme det guddommelige.
Dét, mener jeg, var tydeligt, men hvis ikke det var tydeligt nok, så er det hermed fastslået.

I øvrigt mener jeg jo selv at opleve, at det guddommelige har skabt kærlighed i mig - den vigtigste begivenhed i mit liv - så at "skyde mig det modsatte i skoene" er da helt gak!

Du skriver også om mig:
Citat:
Du tillægger ikke Gud egenskaber. Ergo tillægger du ikke Gud at være kærlig. Omvendt mener du om dig selv, at du er kærlig med en "altomfattende kærlighed".

Og du konkluderer så, at du hermed er meget ydmyg blinker

Er dette korrekt forstået?
Mit svar:
Nej!
Nu lyder du lidt som den spanske inkvisition: Hvis jeg ikke hævder at Gud er kærlig, så skal jeg fordømmes blinker
Men min ydmyghed indeholder, at jeg ikke vover at bedømme det guddommelige.
Min opfattelse er at vi mennesker har mulighed for at opleve det guddommeliges væren, men hvordan det guddommelige er, det har vi mennesker ikke mulighed for at fatte eller rumme.
Og kærligheden i mig, det mærker jeg klart, er det guddommeliges værk - ikke mit.

I øvrigt og generelt om vores dialog har jeg en vis fornemmelse af at det provokerer dig, at jeg holder fast i mine oplevelser af det guddommeliges væren, min ydmyge taknemmelighed for den kærlighed dette har skabt i mig, og som jeg mærker er mit livs mening - mens udforskning af det guddommelige for mig ikke er tilstedeligt.

M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed smiler heart
Top Svar Citer
#33256 - 12/09/2021 18:11 Re: Åndelig Føde [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Hej Arne

Citat:
De fordømmende ord er rettet mod mig selv - ikke mod mine medmennesker! - i fald jeg begyndte at bedømme det guddommelige.
Dét, mener jeg, var tydeligt, men hvis ikke det var tydeligt nok, så er det hermed fastslået.


Tak, Arne. Det glæder mig smiler

Citat:
I øvrigt mener jeg jo selv at opleve, at det guddommelige har skabt kærlighed i mig - den vigtigste begivenhed i mit liv - så at "skyde mig det modsatte i skoene" er da helt gak!


Jeg har IKKE skudt dig i skoene, at Gud ikke har skabt kærlighed i dig, men blot påpeget at du IKKE vil kalde Gud god eller kærlig (det har du vel selv været ret klar omkring). Dette en følge af at du ikke vil tillægge Gud egenskaber.

Citat:
Nu lyder du lidt som den spanske inkvisition: Hvis jeg ikke hævder at Gud er kærlig, så skal jeg fordømmes


Det er meget tarveligt sagt, synes jeg. Jeg forsøger at forstå dig, også når du om dig selv påstår, at du indtager en meget ydmyg position. Generede den blinkende smiley dig? Den bruger du vist selv temmeligt hyppigt.

Citat:
Men min ydmyghed indeholder, at jeg ikke vover at bedømme det guddommelige.
Min opfattelse er at vi mennesker har mulighed for at opleve det guddommeliges væren, men hvordan det guddommelige er, det har vi mennesker ikke mulighed for at fatte eller rumme.


Det, som du ikke ser ud til at forstå, er, at du faktisk bedømmer det guddommelige ved at sige sådan. Du bedømmer det jo på den måde, at det guddommelige har skabt os på en sådan måde, at vi IKKE har mulighed for at fatte eller rumme, hvordan det guddommelige er. Dette er vel også en "vovet bedømmelse".

Citat:
I øvrigt og generelt om vores dialog har jeg en vis fornemmelse af at det provokerer dig, at jeg holder fast i mine oplevelser af det guddommeliges væren, min ydmyge taknemmelighed for den kærlighed dette har skabt i mig, og som jeg mærker er mit livs mening - mens udforskning af det guddommelige for mig ikke er tilstedeligt.


Der tager du fejl. Det generer mig ikke spor smiler

Interessant er det for mig at sammenligne din position med den kristne.

Du vil ikke tillægge Gud nogen egenskaber. Du vil derfor ikke kalde Gud god eller kærlig. Du har end ikke den opfattelse, at Gud elsker sin skabelse og alle levende væsener. Dette at du ikke vil sige noget om, hvad det guddommelige er eller rummer, er alt sammen en følge af, at du nægter at tillægge Gud nogen egenskaber. Og derfor vil du ikke en gang medgive, at Gud er god og kærlig. Helt anderledes er det i forhold til dig selv: Du fortælle ofte, at du elsker alt og alle med en altomfattende kærlighed.

Dette kalder du ydmyghed.

Den kristne har omvendt ikke disse tanker om sig selv, hverken i forhold til egen godhed eller ydmyghed, men giver Gud al æren. Det eksemplificeres godt med følgende historie:

Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Jesus svarede ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud."

Du finder det ”storsnudet”, ”utilgiveligt frækt” og ”utilbørligt” (dvs. stridende mod god moral) at kalde Gud god (som Jesus gjorde her i historien), fordi du mener, at det begrænser Gud. Men er det ikke dig selv, der begrænser Gud ved at sige sådan? Du ved da ikke, om Gud netop elsker sin skabelse og har skabt os sådan, at Gud gerne giver sig selv til kende for os, så vi erkender, at Gud vitterligt er god. Dette tror jeg på.

Hermed fik jeg sammenlignet vores positioner. Det har været meget afklarende.

Tak for dialogen smiler
Top Svar Citer
#33257 - 12/09/2021 19:22 Re: Åndelig Føde [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7209
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.
Du citerer mig for ordene:
Citat:
Men min ydmyghed indeholder, at jeg ikke vover at bedømme det guddommelige.
Min opfattelse er at vi mennesker har mulighed for at opleve det guddommeliges væren, men hvordan det guddommelige er, det har vi mennesker ikke mulighed for at fatte eller rumme.
Og du besvarer dem med:
Citat:
Det, som du ikke ser ud til at forstå, er, at du faktisk bedømmer det guddommelige ved at sige sådan. Du bedømmer det jo på den måde, at det guddommelige har skabt os på en sådan måde, at vi IKKE har mulighed for at fatte eller rumme, hvordan det guddommelige er. Dette er vel også en "vovet bedømmelse".
Min replik:
En raffineret "finte" - set med mine øjne - at når jeg udtaler mig om egne og menneskers her svigtende evner, så gør du det til en vurdering af Gud som skaber af mennesker.
På den måde kan man jo intet sige om noget som helst værende, uden at blive påduttet, at det er en vurdering af den skabende Gud
Den finte "køber" jeg ikke!
Men jeg kan da godt se, hvor fint det passer ind i dine tidligere nævnte idéer om at ophøje mennesker til "Guds forvaltere".

I øvrigt: Er verden skabt - eller er den evig, men foranderlig?

M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed smiler heart
Top Svar Citer
#33258 - 12/09/2021 19:44 Re: Åndelig Føde [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Hej Arne

Citat:
En raffineret "finte" - set med mine øjne - at når jeg udtaler mig om egne og menneskers her svigtende evner, så gør du det til en vurdering af Gud som skaber af mennesker.


Mener du ikke en "sober pointe"?

Citat:
På den måde kan man jo intet sige om noget som helst værende, uden at blive påduttet, at det er en vurdering af den skabende Gud


Du har faktisk selv brugt pointen i en anden sammenhæng, nemlig i forhold til theodicé. Sådan som jeg ser det.

Men er det et problem? Pointen er vel bare, at det er svært at påstå, at man står uden antagelser om virkeligheden.

Citat:
Men jeg kan da godt se, hvor fint det passer ind i dine tidligere nævnte idéer om at ophøje mennesker til "Guds forvaltere".


Hvem taler om at "ophøje"? For mig ligner det mere en tjenergerning. Ophøjer du dig selv ved at kalde dig ydmyg og kærlig? Så langt strækker den kristne sig ikke.

... men lad det nu ligge ...

smiler

Citat:
I øvrigt: Er verden skabt - eller er den evig, men foranderlig?


Ja, her må jeg jo indrømme, at jeg ikke er så sikker på "min egen" opfattelse, som du tilsyneladende er på din. Jeg svinger nok et sted mellem kristendommen og de østlige religioner.

Skal man tro kristendommen, så er verden skabt af Gud Skaberen. Men - som jeg hørte en filosof sige - så er verden i sin nuværende tilstand snarere en skygge-skabelse. En skygge af hvad den vil blive. Den er nemlig ment til at være uden lidelse, død og ondskab.

Da verden blev skabt, tog den kollektive "menneskesjæl" imod skabelsen aktivt. Mennesket var ment til at holde sig til Gud og Guds vilje, men greb i stedet for ud efter autonomien til selv at definere godt og ondt (Kundskabens Træ). Det lider skabelsen under (Syndefaldet). Og endnu venter skabelsen på at blive befriet fra trældom, når mennesket igen griber sit kald om at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i verden.

Den tid, vi kan undersøge og kigge tilbage på, helt tilbage til Big Bang er ifølge denne filosof "falden tid - falden kosmos". Og al den lidelse og død som har eksisteret, inklusiv evolutionen af arterne, er del af dette. Vi er del af dette; vi er heller ikke, hvad vi er ment til at være. Både vi og skabelsen led et knæk i syndefaldet og trådte således ind på scenen som Homo Sapiens på godt og ondt.

... Om det også er min opfattelse ... Det kan jeg ikke svare klart på. Jeg finder det meningsfuldt at tro på, at skabelsen vil strække sig ind i Guds evighed. Men jeg er også nysgerrig på de østlige religioners opfattelse.
Top Svar Citer
#33260 - 12/09/2021 23:16 Re: Åndelig Føde [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7209
Sted: Sydsjælland
Hej Gerth.
Jeg føler mig meget overbevist om, at du har noget væsentligt at sige, men jeg må erkende, at det oftest ikke lykkes mig at forstå dig, og det, synes jeg, er virkelig ærgerligt.

Det får mig til at tænke på, om det kunne være muligt for dig at finde et menneske, der både kan og vil gøre dig mere forståelig, sådan at dine ord meget bedre trænger igennem til os, der læser dem.
Bare en idé.

Jeg ville i hvert fald gerne forstå dig meget bedre.

M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed smiler heart
Top Svar Citer
annonce
Side 60 af 245 < 1 2 ... 58 59 60 61 62 ... 244 245 >


Seneste indlæg
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 16:10
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Vigtige præciseringer
af somo
27/04/2024 08:22
Min ”religion”
af Anonym
27/04/2024 07:03
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Store mængder kokain fundet i banankass..
27/04/2024 16:14
20 soldater dræbt i Cambodja ved eksplo..
27/04/2024 15:51
Støttedemonstration vil have Spaniens p..
27/04/2024 15:26
Danske badmintonkvinder åbner Uber Cup ..
27/04/2024 15:24
Svensk politi siger, at de besøgende ti..
27/04/2024 15:05
Nyheder fra Religion.dk