|
1
registreret Arne Thomsen
18
gæster og
126
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
En raffineret "finte" - set med mine øjne - at når jeg udtaler mig om egne og menneskers her svigtende evner, så gør du det til en vurdering af Gud som skaber af mennesker.
Mener du ikke en "sober pointe"?
På den måde kan man jo intet sige om noget som helst værende, uden at blive påduttet, at det er en vurdering af den skabende Gud
Du har faktisk selv brugt pointen i en anden sammenhæng, nemlig i forhold til theodicé. Sådan som jeg ser det.
Men er det et problem? Pointen er vel bare, at det er svært at påstå, at man står uden antagelser om virkeligheden.
Men jeg kan da godt se, hvor fint det passer ind i dine tidligere nævnte idéer om at ophøje mennesker til "Guds forvaltere".
Hvem taler om at "ophøje"? For mig ligner det mere en tjenergerning. Ophøjer du dig selv ved at kalde dig ydmyg og kærlig? Så langt strækker den kristne sig ikke.
... men lad det nu ligge ...
I øvrigt: Er verden skabt - eller er den evig, men foranderlig?
Ja, her må jeg jo indrømme, at jeg ikke er så sikker på "min egen" opfattelse, som du tilsyneladende er på din. Jeg svinger nok et sted mellem kristendommen og de østlige religioner.
Skal man tro kristendommen, så er verden skabt af Gud Skaberen. Men - som jeg hørte en filosof sige - så er verden i sin nuværende tilstand snarere en skygge-skabelse. En skygge af hvad den vil blive. Den er nemlig ment til at være uden lidelse, død og ondskab.
Da verden blev skabt, tog den kollektive "menneskesjæl" imod skabelsen aktivt. Mennesket var ment til at holde sig til Gud og Guds vilje, men greb i stedet for ud efter autonomien til selv at definere godt og ondt (Kundskabens Træ). Det lider skabelsen under (Syndefaldet). Og endnu venter skabelsen på at blive befriet fra trældom, når mennesket igen griber sit kald om at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i verden.
Den tid, vi kan undersøge og kigge tilbage på, helt tilbage til Big Bang er ifølge denne filosof "falden tid - falden kosmos". Og al den lidelse og død som har eksisteret, inklusiv evolutionen af arterne, er del af dette. Vi er del af dette; vi er heller ikke, hvad vi er ment til at være. Både vi og skabelsen led et knæk i syndefaldet og trådte således ind på scenen som Homo Sapiens på godt og ondt.
... Om det også er min opfattelse ... Det kan jeg ikke svare klart på. Jeg finder det meningsfuldt at tro på, at skabelsen vil strække sig ind i Guds evighed. Men jeg er også nysgerrig på de østlige religioners opfattelse.
|
|
|
|
