Hej Kristian Pedersen!

Lad mig være den første til at ønske dig til lykke, efter at Ole Bjørn har udnævnt dig til overdommer her på debatten.

Gennem årene har jeg lyttet til mange forskellige typer procedurer, men jeg har dog aldrig lyttet til en, der var helt blottet for argumenter. Det nærmeste eksempel er nok en advokat som i sin procedure indskrænkede sig til at anmode om rettens mildeste dom, inden sagen blev optaget til dom.

Den anden yderlighed var den kendte forsvarsadvokat Willhelm Leifer, en ældre nobel gentleman, hvis kontroverser med et nazivenligt politikorps under besættelsen, da han var hhv. politimester og chef for Fremmedpolitiet, og en af modstandsbevægelsens ledere, bragte ham en byge af anklager på halsen på alt fra massedrab til værnemageri efter befrielsen.

Samme dag Leifer efter flere år i den juridiske skærsild blev pure frikendt for alle anklager (omkring 50 forhold så vist jeg husker) begik en højtstående politimand selvmord på Politigården med sin tjenestepistol.

Leifer var nok sin tids mest frygtede og forhadte forsvarsadvokat, og tillige lå han i sin ungdom i konflikt med en anden juridisk enfant terrible, kommunisten Carl Madsen, idet de begge gjorde haneben til den samme unge smukke kvinde.

Den borgerlige gentleman Leifer vandt pigens hjerte og det tilgav Madsen ham aldrig. Dette har jeg fra "hestens egen mund", idet jeg engang havde et møde på Leifers kontor hvor han beredvilligt berettede om skærmydslerne i ungdomsårene.

Men sagen er, at jeg faktisk een gang har oplevet Leifer procedere som forsvarer i en straffesag. Og det var en ganske særlig og sjælden oplevelse. Han startede altid med Romerretten og bevægede sig yderst sindigt frem mod Straffelovsreformerne af 1919 og 1930, mens dommer og anklager krummede tæer i utålmodig fortvivlelse. Efter således at have tyndslidt nerverne på rettens tjenere i en halv times tid, kom han til sagen. Jeg har aldrig hørt så mange gode og velunderbyggede argumenter for at frikende en tiltalt, som det lykkedes Leifer at remse op. Det er lige før man kan overveje, om underretternes dommere ikke simpelt hen frifandt eller gav så milde domme, at sagen ikke blev anket til Landsretten, hvorefter hele tre dommere skulle igennem Leifers vridemaskine. Tre Landsretsdommeres vrede turde en dommerfuldmægtig i byretten nok ikke risikere at udsætte sig selv for. Det var faktisk Leifer, som gjorde mig alvorligt interesseret i jura. Desværre er advokater af hans format i dag lige så sjældne som ærlige politikere.

Blot en lille anekdote du kan varme din juridiske sjæl ved, nu da du er blevet udnævnt til agtværdig dommer.

Hilsen

Ipso Facto


---------
DOMMEREN: De står tiltalt for kvaksalveri, ved at sælge en eliksir der giver evigt liv. Har De tidligere bedrevet noget lignende strafbart?

DEN TILTALTE: Ja, Hr. dommer. I 1246, 1516 og i 1920.

DOMMEREN: Så ser jeg ingen anden mulighed, end at idømme Dem lovens strengeste straf.

Uden intentioner i øvrigt om at blande mig, så er dette en perle:



Ku' det være:

Fængsel i livstid? Sådan a la USA-domme på ti gange 90 år eller mere.

Nå, som sagt, bare en indskudt bemærkning.

Jerry

- som af salig (RIP) Jens Madsen er idømt en billion modbydelige, dyriske reinkarnationer - uden eleksir.

Kære Jeppe.

Når jeg har overladt bevisførelsen til Kristian, så skyldes det udelukkende et "klart udtrykt" ønske fra Kristian selv om, at jeg ikke blander mig i hans dialoger med dig.

Jeg skal derfor nøjes med at kommentere følgende udtalelse, som du er kommet med i et andet indlæg.


Lad os først se på min udtalelse om, at selv Einstein tog fejl. Den har jeg skam fra Einstein selv. I hans første udgave af den almene relativitetsteori var Steady-state-teorien den anerkendte forklaring på universet. Einsteins ligninger viste noget andet, så i stedet for at stole på sine ligninger, indførte han en størrelse, som han kaldte "den kosmiske konstant".

Da Hubble påviste, at universet ekspanderede, indså Einstein sin fejl, som han udnævnte til "the biggest blunder of my life". Konstanten blev fjernet fra ligningerne, så alt var i den skønneste orden.

Det er det ikke længere. I dag har vi jo konstateret, at størstedelen af universets masse/energi er hvad vi kalder "dark matter/energy". Vi har endvidere konstateret, at universets ekspansion ikke er lineær, men accellererer. Det skyldes mængden af dark energy. Vi bliver derfor nødt til påny at indføre en kosmisk konstant i ligningerne, omend en anden end den, som Einstein brugte.

Problemet er, at vore måleinstrumenter ikke er fine nok til at afgøre forholdet mellem dark matter og dark energy, så vi kan ikke fastsætte konstantens størrelse. Det er denne unøjagtighed, som professor Dr. William D. Phillips vil søge at komme til livs med forbedrede målemetoder.

Men hvordan skulle du bære dig ad med at forstå dette, når du ikke forstår selv de simpleste fysiske begreber.

Dette handler altså om den almene relativitetsteori, men der er som bekendt to. Det er i den specielle relativitetsteori fra 1905 det fastslås, at lysets hastighed i vacuum er den højest mulige. Det er også herfra vi har den berømte ligning E = mc2. Hvis lysets hastighed kunne overskrides, så må vi (som det tydeligt fremgår af ligningen ) ikke bare skrotte denne ligning, men også alle andre naturlove, for så bryder universet sammen.

Jeg har ikke hørt nogen seriøs forsker sætte spørgsmålstegn ved denne ligning nogensinde. Det kan kun uvidende ignoranter finde på, for den er til overflod bevist, bl.a. gennem påvisningen af tidsregressionen. Derimod kan den numeriske værdi af lysets hastighed godt fastslås med større nøjagtighed af cæsiumure ved 0 grader Kelvin, og det er denne nøjagtigere numeriske værdi, som Phillips vil bruge til at forbedre den almene relativitetsteori.

Der findes ikke noget, der hedder kvantumforskere. Din hjemmelavede titel ville iøvrigt ikke kunne hæftes på Feynman, eftersom han er teoretisk fysiker, og en af de bedste, som verden har set. Når Feynman taler om kvantemekanikkens uforståelighed, så hentyder han til forståelsen af "hvorfor", ikke "hvordan" som vi bl.a. takket være Feynman forstår i dag.

Du har således endnu engang demonstreret din evne til at misforstå, hvad du læser, og får som sædvanligt fyret en masse vrøvl af. Det var netop alt det vrøvl, som selvglade filosoffer kommer med, der fik Alfred Nobel til at fastsætte, at der ikke skulle uddeles nogen pris for filosofi, kun for litteratur som han kunne se i modsætning til filosofi tjente et praktisk formål og berigede menneskeheden.

"Desværre" omfattes mit speciale heller ikke af Nobel-kategorierne, da det ikke eksisterede på Nobels tid, men du kan selvfølgelig indstille mig til fredsprisen. Så skal jeg til gengæld indstille dig, og i lyset af, hvem der har fået den i de senere år, er dine chancer nok større end mine.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn.

Jeg har bedt dig holde kæft, da du blandede dig i det forhold, at Ipso Facto og jeg var i færd med at skabe en gensidig forståelse om, at vi skulle forsøge os med en saglig drøftelse af begrebslogikken.

Men i dette anliggende ville jeg tværtimod være glad for din deltagelse, hvis du vel at mærke navigerer uden om unødvendige personrelaterede ubehageligheder.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Kære Kristian.

Jeg blandede mig ikke i jeres diskussion. Jeg kommenterede et personligt angreb mod mig, som var indlagt i hans indlæg.

Jeg har herover redegjort for Jeppes fejltagelser udi fysikken.

Hans fejltagelser indenfor epistemologien må du selv afklare, da den Sørlanderske/Jeppesenske begrebsfilosofi ikke har nogen interesse for fysikere eller erkendelsesteoretikere.

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Du skal bare tænke som en fysiker. Så springer fejlene lige op i øjnene på dig.