|
0
registrerede
586
gæster og
51
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: HOLDER RELATIVITSTETEORIEN?
|
Hej Kristian Pedersen!
Lad mig være den første til at ønske dig til lykke, efter at Ole Bjørn har udnævnt dig til overdommer her på debatten.
Gennem årene har jeg lyttet til mange forskellige typer procedurer, men jeg har dog aldrig lyttet til en, der var helt blottet for argumenter. Det nærmeste eksempel er nok en advokat som i sin procedure indskrænkede sig til at anmode om rettens mildeste dom, inden sagen blev optaget til dom.
Den anden yderlighed var den kendte forsvarsadvokat Willhelm Leifer, en ældre nobel gentleman, hvis kontroverser med et nazivenligt politikorps under besættelsen, da han var hhv. politimester og chef for Fremmedpolitiet, og en af modstandsbevægelsens ledere, bragte ham en byge af anklager på halsen på alt fra massedrab til værnemageri efter befrielsen.
Samme dag Leifer efter flere år i den juridiske skærsild blev pure frikendt for alle anklager (omkring 50 forhold så vist jeg husker) begik en højtstående politimand selvmord på Politigården med sin tjenestepistol.
Leifer var nok sin tids mest frygtede og forhadte forsvarsadvokat, og tillige lå han i sin ungdom i konflikt med en anden juridisk enfant terrible, kommunisten Carl Madsen, idet de begge gjorde haneben til den samme unge smukke kvinde.
Den borgerlige gentleman Leifer vandt pigens hjerte og det tilgav Madsen ham aldrig. Dette har jeg fra "hestens egen mund", idet jeg engang havde et møde på Leifers kontor hvor han beredvilligt berettede om skærmydslerne i ungdomsårene.
Men sagen er, at jeg faktisk een gang har oplevet Leifer procedere som forsvarer i en straffesag. Og det var en ganske særlig og sjælden oplevelse. Han startede altid med Romerretten og bevægede sig yderst sindigt frem mod Straffelovsreformerne af 1919 og 1930, mens dommer og anklager krummede tæer i utålmodig fortvivlelse. Efter således at have tyndslidt nerverne på rettens tjenere i en halv times tid, kom han til sagen. Jeg har aldrig hørt så mange gode og velunderbyggede argumenter for at frikende en tiltalt, som det lykkedes Leifer at remse op. Det er lige før man kan overveje, om underretternes dommere ikke simpelt hen frifandt eller gav så milde domme, at sagen ikke blev anket til Landsretten, hvorefter hele tre dommere skulle igennem Leifers vridemaskine. Tre Landsretsdommeres vrede turde en dommerfuldmægtig i byretten nok ikke risikere at udsætte sig selv for. Det var faktisk Leifer, som gjorde mig alvorligt interesseret i jura. Desværre er advokater af hans format i dag lige så sjældne som ærlige politikere.
Blot en lille anekdote du kan varme din juridiske sjæl ved, nu da du er blevet udnævnt til agtværdig dommer. 
Hilsen
Ipso Facto 
---------
DOMMEREN: De står tiltalt for kvaksalveri, ved at sælge en eliksir der giver evigt liv. Har De tidligere bedrevet noget lignende strafbart?
DEN TILTALTE: Ja, Hr. dommer. I 1246, 1516 og i 1920.
DOMMEREN: Så ser jeg ingen anden mulighed, end at idømme Dem lovens strengeste straf.
|
|
|
|
