VORES KRISTUSPARTICIPERENDE EKSISTENSFORVANDLENDE NY NATUR.
VORES VÆREN KIRKE I VERDEN - GUDs FOLK i verden.
At tage imod begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - betyder at være i KRISTUS - er lig med vores i KRISTUS væren.
Begivenheden KRISTUS er en universel opstandelses begivenhed - hvilket betyder at den i kraft af GUD HELLIGÅNDEN virker på samme måde til alle tider og steder også efter Jesus død. Altså vi mennesker idag erfarer nøjagtig det samme som Peter og Paulus og alle de andre første kristne - derfor KIRKE i verden, derfor vi kan være KIRKE i verden den dag i dag - altså tage imod begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus selv den dag i dag.
Det betyder at sige JA til Guds Ånd - Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden som dette "i KRAFT af GUD" bryder igennem og manifesterer sig omkring Jesus.
Det betyder også at sige JA til mennesket i Gud - mennesket skabt i Guds Billede. Adam mennesket i paradiset have, naturen, med adgang til Livets Træ før syndefaldet - før Logos gik sin egen moralske fornuftens fordømmelses vej igennem livet ved at forlade Mythos - Guds lov og retfærdighed - rette færd/adfærd som de er skrevet i HJERTET på os - den Guds Visdom og GNOSIS vi modtager udenom logos fornuften men direkte fra Gud gennem ÅBENBARINGER (INTUITION og INSPIRATION) som: urbilleder syner og drømme og idéer motiver og MOTIVATIONER eller ARKETYPER.
Vi gik i sort (vi fik en depression (blev ordblinde)) gennem alfabetets og bogstavens fornuft og LOGOS tænkning omkring moralske spørgsmål, bogstaven og loven (der uden MYTHOS slår os ihjel) - ja katastrofen er at vi mistede forbindelsen til MYTHOS - dette at kunne tænke i billeder - de motiver MOTIVATIONER ARKETYPER idéer og syner vi igennem ÅBENBARINGER har direkte fra Gud.
Altså er vi i KRISTUS - udtrykker vi og er vi ekstatisk karismatisk i det Guds Billede (motiv MOTIVATION - den arketype) vi er skabte i og til der på unikt enestående vis er den mening, betydning og det kald (den INDIVIDUATION) og tanke og idé Gud har med os. Neurovidenskab ved en masse om disse neopaleo limbiske motivations forhold som også psykiatrien og psykofarmaka kredser omkring det forhold at mennesket er uden MOTIVATION (idé og hensigt - formål og mening) og derfor sejler depressivt ateistisk (Gudløs og ideløst) afsted på livets flod i et åndeligt religiøst vakuum og derfor konstant truet af selvmord og livslede - manglende TRO og MOD på livet. Nøjagtig som Trosfrihed ofte er en trist ateistisk benægtelse af at ville være KIRKE i verden, en benægtelse af begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.
”Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”
Når vi er i Kristus, har vi fået ”del i guddommelig natur” (2. Peter 1:4). Gud tager selv bolig i vore hjerter, igennem Helligåndens person. Vi er i Kristus, og Kristus i os.
I Kristus bliver vi genoplivet, fornyet, og født på ny hele tiden i kraft af Gud, som vi iklædes vores SPIRITUELLE HIMMELSKE LYS ENERGI KRAFT og HERLIGHEDS -LEGEME - hvorigennem alle vore underfulde HELBREDELSER kommer i stand såvel som den HELLIGGØRELSE der gør at vi vokser og modnes i KRISTUS og ikke forbliver spæde pattebørn og pjattebørn der ikke forstår sig på det åndelige for åndelige - der ikke forstår den religiøse spirituelle diskurs og derfor hele tiden snakker enten bogstaveligt overtroisk om tingene eller pjattet og fjollet om tingene som her på trosfrihed fx, hvor vi aldrig gør fremskridt så vidt det religiøse spirituelle men forbliver stående på samme "pseudo religiøse ateistiske" arne negativ teologi niveau år efter år fordi manden har berøringsangst overfor Nye Testamentes SPIRITUALITET og GUD HELLIGÅNDS LIVET - men ikke mindst benægtelsen af at vores GUDs Relation kan være så intimit dynamisk og kreativt som Jesus og Paulus demonstrerer det og fører vidnesbyrd herom.
Som 1 Kor 2 hamre det fast for tid og evighed så selv et barn kan forstå det.
Er Paulus Breve svære at læse? Ja hvis man er bibelfundamentalist og ateistisk - altså uden sans for religiøse spirituelle erfaringer. Det siger sig selv at et menneske der ingen direkte spirituelle erfaringer og kommunikation har med Gud gennem at Gud åbenbarer og meddeler sig til os gennem sin Ånd - at et sådant menneske umuligt kan forstå Nye Testamente og ja GT.
Et sådant menneske har Trosfrihed og det er meningsløst at drøfte noget med ham da han benægter enhver direkte personlig meddelt åndelig skabende kontakt mellem Gud og vi mennesker. Derved benægtes Platon, Jung, kristendommens Gudsforståelse - den kristne SPIRITUALITET og GUDs religiøsitet - ja hvordan kan man overhovedet være en del af den vestlige kristne kultur hvis man hævder som vores pseudo religiøse ateistiske vrøvlehoved her på stedet.
Trosfrihed kommer aldrig videre pga vores pseudo religiøse ateistiske vrøvlehoved og så pga bibelfundamentalisterne. Jeg for mit vedkommende orker ikke mere at vi ikke flytter os - at der ingen er der tør tale sandt om hvad de oplever, for enten at blive slået i hovedet af 1): firkantet naiv bibelfundamentalistisk overtroiskhed eller blive 2): spundet ind i den forvirring vores pseudo religiøse ateistiske astrofysiske værens vrøvlehoved konstant skaber i sin hårdnakkede benægtelse at der kan være tale om nogen direkte kommunikation og kontakt mellem mennesket og Gud.
-0-0-0-0-0-
PS:
Hvad er tro? Ny Testamente ser ikke sådan på det, at der findes en synlig virkelighed, som vi ved noget om med sikkerhed, og så findes der noget andet, Gud f. eks., som vi bare kan tro på. Det er lige modsat: Gud er virkeligheden. Han er grundlaget for alt liv og skaberen af hvert eneste øjeblik i mit liv. Tro er at hengive sig til denne realitet, dette mysterium, som Gud er. Det modsatte af tro er ifølge Paulus, at man vil rose sig af sine gode og store gerninger, sit pæne og hæderlige liv.
Tro er at stole på Gud, tage sin tilflugt til ham. Citat Erik L.
Hvem her på trosfrihed roser sig af sin ydmyghed og pæne og hæderlige liv og opførsel???? Samtidig med at vedkommende benægter at mennesket kan stå i direkte kommunikation og skabende relation til Gud som far og søn - som brud og brudgom etc etc ja billederne fra Bibelen er utallige om den intime vidunderlige nyskabende kontakt der er mellem Gud og mennesket, vi mennesker. Og det er forøvrigt derfor jeg skriver og er her. For også at vidne herom. Dette Guds Kærligheds Mysterium KRISTUS er i vores liv.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.
Det kræver da vist en nærmere forklaring i lyset af denne afhandling...
En Fader har mange Børn; blandt disse er der en Søn, men kun een eneste, der i sit Væsen er et fuldendt Udtryk for en kærlig, opofrende, lydig og lærvillig Søn; alle de andre Børn er mer eller mindre vanartede: letsindige, ulydige, dovne, opsætsige, altid stridbare, altid uenige. Paa mange Maader har Faderen forsøgt at retlede sine Børn, at stifte Fred imellem dem, at bringe dem til at arbejde og til at være lydige. Men intet har hjulpet, de vil ikke høre og følger derfor ikke hans Anvisninger. Faderen kalder da paa den kærlige og lydige Søn og siger: »Se, du er den eneste af alle mine Børn, der er som et Barn skal være, derfor er du ogsaa min kæreste Søn; men dine Søskende er vanartede, og de følger ikke mine Raad og Formaninger, intet kan forbedre dem. Men nu vil jeg give dig alle de Stokkeslag, som dine Søskende egentlig burde have, og som de ærligt fortjener. Jeg vil lade Naade gaa for Ret og straffe dig, og den Ydmyghed, hvormed du gør dig til dine Søskendes Stedfortræder og modtager deres Straf, skal sikkert forbedre dem; thi de vil glæde sig over at være gaaet fri af Straffen, de vil elske dig og søge at gaa i dit Fodspor; og gennem den Straf, som jeg giver dig, der er uden Skyld i deres Forseelser, vil jeg finde en Udløsning for min Vrede imod dem.« Mon en saadan faderlig Handling vilde blive efterfulgt af de øvrige Børns Forbedring? Og hvilken Menneskesøn, selv den bedste, den kærligste, vilde bøje sig for sin Faders Ønske og som Stedfortræder bære sine Søskendes Straf? Og hvad vilde andre Mennesker – Fædre og Mødre – sige, naar de hørte om en Fader, at han vilde forbedre sine Børn paa denne Maade? Men hvis denne Fader nu gik et Skridt videre og bød, at den kærlige og lydige Søn skulde have sit Liv forbrudt for de øvrige Børns Forsyndelser, og hvis Sønnen i sin Kærlighed til Faderen og til sine Søskende frivillig havde bøjet sig og givet sit Liv for at sone sine Søskendes Synder – hvad saa? Hvad vilde andre Fædre og Mødre sige eller gøre? Mon en saadan Handlemaade ikke vilde vække deres Harme og Afsky mod en saa unaturlig Fader? Mon de ikke hurtigst muligt vilde gøre ham uskadelig ved at fratage ham Fadermyndigheden? Ingen Mennesker vilde i deres Samfund taale en saadan Fader, ikke een eneste vilde højagte ham eller takke ham derfor. Altsaa: intet Menneske (her tales kun om Mennesker fra civiliserede Samfund) vilde finde sig i en saadan Handlemaade, hvis den fandt Sted i deres Midte! Men det er denne Handlemaade, der tillægges Jāh’u. Og selv om Pauli Udlægning skal forstaas ud fra en aandelig Opfattelse, saa bliver dog Jesu Korsfæstelse staaende som en virkelig Kendsgerning, der ikke paa nogen Maade lader sig bortforklare; Korsfæstelsen er sket , hvad enten den skal betragtes fra et jordisk eller et aandeligt Synspunkt. Denne Jesu Dødsmaade maa altsaa, hvis Pauli Udlægning skal lægges til Grund for Opfattelsen af Jesu Mission, være forud bestemt af Jāh’u og sanktioneret af Jesus, inden han kom i Kødet, d. v. s. blev Menneske. Hvad ingen jordisk Fader og Søn vilde indlade sig paa, det tillægger Menneskene uden videre deres Guddom!
Har vi brug for flere åbenbaringer...
Your friend forever
Jan
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Der er ikke meget jeg kan være uenig med Paulus i. Hvis man læser manden, undersøger hvad han skriver og hvordan det kun kan forstås hvis man lader ham selv komme til orde.
Det er Paulus der er interessant og ikke hvad folk, Arne eller vandre i lyset og andre skyder Paulus i skoene.
Alle disse mærkværdige fejllæsninger Paulus som om han har en hård dogmatisk lære er blevet afvist totalt igennem de sidste år, og der er blevet ført bevis for det modsatte.
Paulus er i den grad Åndens Frihedens og Tænkningens og Kærlighedens og Glædens Apostel.
Han har ingen dogmer sat op og ihvertfald betyder TRO ikke hos Paulus at "tro på" noget dogmatisk, et forsonings dogme fx.
Hos Paulus gælder at TRO er et spørgsmål om GUDS KÆRLIGHED KRISTUS og ÅNDS NÆRVÆR og KRAFT = VIRKEKRAFT og forunderlige gerninger i og med os - som dette især tog fart i og med "den messianske NY TIDS (TIDSALDER) begivenhed KRISTUS" den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.
Jeg tilhører KIRKEN eller er KIRKE i verden forstået som ovenfor beskrevet. Det er GUD HELLIGÅNDENS SUVERÆNE VÆRK med os - og det bygger på ingen som helst måder ifølge Paulus på dogmer eller rettroenhed. 2 Kor 3 beskriver det så smukt at selv et barn og Arne burde kunne forstå det.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.
Hvorfor sætte børn i verden, hvis de bare har tænkt sig at synde og miste herligheden fra Gud? Måske skulle vi lade være med at sætte børn i verden, for så ville dommedag indfinde sig, eller må vi ikke gøre sådan noget? Hvem udlagde Jesu død på et kors som et sonoffer? Hvad vil det sige? Har han sonet vore synder? Vil du venligst læse afhandlingen før du skyder dig selv i foden
Citat:
Lad os fremdrage nogle Eksempler, der kan belyse Modsætningen og Forskellen mellem disse. Han, der siger: du maa ikke ihjelslaa, er ikke identisk med ham, der siger: jeg vil give dine Fjender i din Haand. Han, der siger: »Hvad skal jeg med eders mangfoldige Ofringer; jeg er mæt af Brændoffer, og jeg har ingen Lyst til Blod af Okser, Lam og Bukke. Hvor meget I end bede, hører jeg dog ikke . . . eders Hænder ere fulde af Blod«, han er ikke den samme som han, der kræver blodige Ofringer, »sød Lugt« og Ceremonier. Han, om hvem der siges: »Og Gud angrede det onde, som han havde talet om at han vilde gøre dem, og han giorde det ikke«, er ikke identisk med ham, om hvem der siges: »Men du vor Gud er god og sanddru, langmodig og regerer alle Ting med Barmhjertighed . . . at forstaa din Magt er Roden til Udødelighed«. Han, om hvem der siges: »I sin Vrede slaar han dem, i sin Naade forbarmer han sig over dem«, er ikke identisk med ham, om hvem der siges: »Visdommen og Kraften er hans, han aabenbarer de dybe og skjulte Ting, han ved, hvad der er i Mørket, og Lyset bor hos ham!« – Altsaa i de gamle Skrifter findes der forskellige Guddomme under Betegnelsen Jāh’u eller Gud. Men de Beretninger, der peger ud over en menneskelignende Guddom henimod en større, viser henimod den sande, den ophøjede Gud.
Hvilken tidsalder lever vi i...
Your friend forever
Jan
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Paulus forklarer en SPIRITUEL BEGIVENHED der har startet en social politisk bevægelse i verden gennem at mennesker tar imod TROSBEGIVENHEDEN KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.
Altså den SPIRITUALITET - det Ånds Liv - Guds Ånds-liv - intense GUDSLIV - dynamiske liv med Gud Jesus bringer i spil i verden tar syndige mennesker imod frit og gratis - uden at skulle igennem bodsøvelser eller religiøse forbedrings gerninger, øvelser. Folk gribes af den Ånd (Guds Ånd) og SPIRITUALITET og retfærdighed fra Gud Jesus bringer i omløb, i spil i verden. Hvordan Gud (Guds Ånd og Guds Retfærdighed) slår igennem i verden ved mennesket Jesus og påvirker igennem TRO (1)* mennesker der kommer i berøring hermed bliver hurtigt betragtet som en messiansk begivenhed hvorfor Jesus erklæres være KRISTUS - det nye SPIRITUELLE eller HIMMELSKE menneske - Gudmennesket - og vi ligeså i takt med at vi tar imod og iklæder os KRISTUS gennem at vi fralægger os det kødelige sindede splittede vægelsindede neurotiske handlingslammet menneske under loven og forbandelse og fordømmelse (OVERJEGS TYRANNI) og lader SPIRITUALITET eller GUD HELLIGÅNDEN FORLØSE og GENOPBYGGE OS PÅNY - ALTSÅ ER NOGEN I KRISTUS ER VEDKOMMENDE EN NY SKABNING.
Det er dette Paulus taler om her i Romerbrevet på en for os moderne mennesker svært forståelig måde. Hvad Paulus i citatet nedenfor forklarer er ikke et dogme vi skal tro på, bliver hængt op på.
Men KIRKEN'S teologer der ofte ikke forstår tingene alt for godt (de forstår ikke SPIRITUALITET og hvad TRO betyder), får ofte tingene galt i halsen, især da hvad Paulus skriver her nedenfor, men det skal vi ikke hæfte os ved (Paulus har ikke skrevet det som et TROsDOGME (iøvrigt findes der ikke rettroenhed og trosdogmer hos Paulus)), da bogstaven slår ihjel, det er Gud Helligånden der gir os livet eller er Livets Ånd. Vi skal ikke mentalisere os et svært forståeligt skriftsted og bilde os selv ind at dette er tro - noget vi skal tro på da TRO er noget helt andet:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself. Tillich
Citat:
Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus. Rom 3
(1)*:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself. Tillich
Jeg kunne godt forsøge at komme med min forklaring på hvordan vi skal forstå hvad Paulus der siger i Rom 3 (og med min indledning jeg har redegjort for hvilken begivenhed i verden (KRISTUS BEGIVENHED) det er Rom 3 skal forstås ud fra) men hvorfor dog bruge tid herpå, det er jo på ingen måder væsentligt (og dog er det et problem for Kirken's ævle bævle teologer herfra og til evigheden der ikke har forstået begrebet TRO og som ikke har fattet en meter af den urkristne paulinske SPIRITUALITET) men for os to Jan ABC er det ligegyldigt såvel som det ej heller er væsentligt for Paulus da alt for ham drejer sig om at vi erfarer Gud Helligåndens tilstedeværelse, Ny Væren og Virke Virkelighed i vores liv.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer
