At være under Gud Helligåndens Indflydelse og Ledelse.
At kende til Gud Helligåndens Inspiration i vores liv - de Gud Helligåndens mange Åbenbaringer, intuitive spontane "noumenale" åbenbaringer.
Uden INSPIRATION kan vi ikke drøfte Jesus, Paulus og kristendommen og Bibelen.men det gør vi og derfor vi ævle bævle herfra til evigheden uden at få noget sagt af betydning der kan hjælpe os.
Kristendommen er grundlagt på de åbenbarede sandheder om Gud og mennesket gennem INSPIRATION - Gud Helligåndens INSPIRATION.
De åbenbarede sandheder om Gud og mennesket = KRISTUS HEMMELIGHEDEN.
KRISTUS er Gudmennesket ikke en menneskegud. Altså ikke et menneske der er Gud (eller en halvgud), men et menneske der er i Gud og Gud i ham/hende - Gud med ham/hende som vedkommende også ønsker Gud med ombord i sit liv - især gennem bønspraksis hvor Gud gives plads tid og rum til at arbejde i os - gøre sit arbejde i os og med os. Det er her vi finder Jungiansk Psykologi grundlagt på de samme erkendelsesteoretiske forhold som Paulus beretter om i 1 Kor 2.
Kristendommen er grundlagt på de åbenbaringer der afslører det rigtige forhold mellem Gud og mennesket og mennesket og Gud - da forholdet er kreativ dynamisk begge veje.
Forholdet mellem Gud og mennesket og mennesket og Gud er KRISTUS'LOGIEN = KRISTOLOGIEN.
Kirkefædrenes kæmpe fejl er at de ikke tydeliggjorde at hvad der gælder for Jesus Kristus også gælder for os i Kristus. Men vi er heldige med at vi har Paulus og hans vidnesbyrd om de NYE SKABNINGER VI ER I KRISTUS - vores i KRISTUS væren - KRISTUS der vinder skikkelse i os og vi der iklæder os KRISTUS.
At Jesus stikker af med det hele (beholder og snupper det hele for næsen af os og at vi skulle stå tilbage som ubegavede Gudløse og Åndløse væsner) er noget sludder - tværtimod sker det stik modsatte som også er netop opstandelse tankens pointe, nemlig at vi får nyt liv i med begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus. DE NYE SKABNINGER VI ER I KRISTUS.
Så altså Jesus teologien er falsk, det er KRISTUS TEOLOGIEN eller KRISTOLOGIEN eller SPIRIT CHRISTOLOGY (1)* der er relevant, nemlig at Gud ikke går død i Jesus (koncentrere sig selv i Jesus og ekskludere, udelukker, os) hvorfor Gud ikke mister "pusten" eller pulsen, altså sin Ånd Kraft og Gerninger til kun mennesket Jesus - nej TVÆRTIMOD der sker det modsatte i begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - som netop er den inkarnations begivenhed der gør at vi/mennesket er 100% i Gud og Gud 100% i os/mennesket - uden at vi opløses i Gud:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
(1)*:
Paul Tillich siger ud fra Paulus's "Spirit -Christology" følgende:
The divine Spirit was present in Jesus as the Christ without distortion. In him the New Being appeared as the criterion of all Spiritual experiences in past and future. Though subject to individual and social conditions his human spirit was entirely grasped be the Spiritual Presence ("God himself as Spiritual Presence"); his spirit was "possessed" by the divine Spirit or, to use another figure; "God was in him". This makes him (Jesus) the Christ, the decisive embodiment of the New Being for historical mankind".
It is not the spirit of the man Jesus of Nazareth that makes him the Christ, but that it is the Spiritual Presence, God in him, that possesses and drives his individual spirit. This insight stands guard against a Jesus-theology which makes the man Jesus the object of Christian faith.
-0-0-0-0-0-
Nå men det eneste jeg vil sige er at vi her på trosfrihed ikke kan drøfte, Jesus, Paulus og kristendom eller Bibelen uden at vi er INSPIRERET - under INSPIRATION.
Uden at vi er under Gud Helligåndens INSPIRATION.
2 ting gælder for os dersom vi vil drøfte Jesus Paulus og kristendom og Bibelen:
1):
vi skal forstå tingene i dets åndelige betydning 1 Kor 2
2):
vi skal ikke ævle bævle dag ud og ind i årevis uden at vi spørger os selv:
Er jeg inspireret?
Er jeg under Gud Helligåndens INSPIRATION og ledelse?
Ja er jeg i KRISTUS - i OPSTANDELSESBEGIVENHEDEN KRISTUS: den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus?
Altså er jeg KIRKE i verden?
🔥🔥🔥
Er ÅNDEN ikke over os - er vi ikke drevet af ÅNDEN - har ÅNDEN ikke grebet os - ja da kan vi slet ikke drøfte de religiøse åbenbaringer - de Guds Ånd åbenbarede sandheder om os i KRISTUS (de Nye Skabninger vi er i KRISTUS) - KRISTUS HEMMELIGHEDEN - mennesket i Gud og Gud i mennesket.
At Paulus ikke forfaldt til rettroenhed og dogmatisme og skrift, bogstav og bibel -fundamentalisme det skyldes at Paulus er tættest af alle på Jesus virkningshistorie: begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - det der grundlægger på GUD HELLIGÅNDEN de meget SPIRITUELLE GNOSTISKE (2)* URKRISTNE MENIGHEDER og fællesskaber - det der bliver til KIRKE i verden.
Altså begivenheden KRISTUS: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus er så overbevisende og uimodståelige stærke i det miljø Paulus færdes at Skrift - bogstav troenhed - bibelfundamentalisme og rettroenhed og dogmatisme er fuldstændig utænkeligt for Paulus. Ja når ÅNDEN (Gud HELLIGÅNDEN) råder og folk er drevet af ÅNDEN og grebet af ÅNDEN - og hvor ÅNDEN er der er også FRIHEDEN - så vil rettroenhed, dogmatisme og skrift og bibelfundamentalisme være utænkeligt for den gode Paulus - hvorfor han også skriver som han gør i 2 Kor 3:
Citat:
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
(2)*:
Det vil føre for vidt her at komme ind på den gnosticisme vi finder hos Paulus, som adskiller sig fra den gnosticisme vi hører fx Irenæus hele tiden angribe.
Men at Paulus i ekstrem grad er gnostiker kan der overhovedet ikke være tvivl om. Gnostikerne kalder sig selv for PAULINISTER helt op til 1000 tallet og Markion og andre gnostiker er vilde med Paulus og vil kun eller ihvertfald først og fremmest have ham som deres Apostel.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Er altid ledsaget af EKSTASE og SPONTANITET og STOR GLÆDE - fyldt med forløsning - hvor vi bliver os selv løse og fri af os selv uden dog at miste os selv - så hvad der er Guds - er fra Gud - kan være hos os - bliver os tildelt.
Det er ikke psykisk eller bevidsthedsmæssigt eller sindsligt kun - fordi EKSTASEN betyder os mennesker i vores kosmiske totalitet - vi er i vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verdens værens tilstedeværelse og totalitet og enhed med kosmos. Det er livsbekræftende og ikke kun noget mentalt eller sindsligt, hvorfor vi ikke skal søge i sindet, men konsultere vores SPONTANITET og IMPULSIVITET gennem vores kropslighed - vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verdens værens eksistens og tilstedeværelse - og netop EKSTASEN sikrer os at erfaringen er kosmiske, os mennesker i vores kosmiske totalitet.
Uden SPONTANITET og uden stor glæde EKSTASEN - den frigørende forløsende fra os selv (bliven fri og løs af os selv) uden at miste os selv (1)* erfaring er der ikke tale om at vi er under Gud Helligåndens INSPIRATION - at vi er drevet af ÅNDEN - at ÅNDEN er over os - at vi er grebet af ÅNDEN - at vi er i KRISTUS.
Kristendommen, eller den urkristne PAULINSKE SPIRITUALITET er så livsbekræftende og fyldt med SPONTANITET og stor glæde, EKSTASE, ja en HENRYKKELSENS EKSTASE på den maskuline side og en FRYDEFULD EROS TRANCE HENGIVELSE og GNOSIS på den feminine side - som vi finder det så rigt beskrevet hos Paulus, de første tidligste beretninger vi kender til.
Det specifikt maskuline i den urkristne paulinske SPIRITUALITET:
Vi finder hos Paulus både FORRYKKELSENS og HENRYKKELSENS maskuline EKSTASE fyldt med meget stærke guddommelige emotionelle motivationelle drift og drive forhold, som pædagogisk neurovidenskab har bevist at hvis børn ikke får lov til de vilde lege fyldt med jubel og kraft og stor konkurrence så udvikler deres hjerner sig ikke optimalt i især de limbiske afsnit.
Den Paulinske SPIRIT CHRISTOLOGY er fyldt med vertikal JUBEL og KRAFT og TRIUMF - SEJR.
Denne SPIRITUALITET finder sit stærkeste metafysiske symbolske udtryk igennem sang musik og dans:
Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren.
-0-0-0-
Det mere specifikt feminine ved den urkristne paulinske SPIRITUALITET:
FRYDEFULD EROS TRANCE HENGIVELSE og OVERGIVELSE til Gud og Guds Ånd der er fyldt med SALIGHED - fyldt med suk ak og ve og erotisk fryd og skønhed, lyst, som vi ofte mangler ord for at kunne beskrive.
FRYDEFULD EROS TRANCE HENGIVELSE SPIRITUALITET er gerne ledsaget af stor GNOSIS. Hvorimod den mere maskuline urkristne paulinske SPIRITUALITET beskrevet ovenfor er ledsaget af stor MOTIVATION og EMOTIONEL BEVÆGKRAFT, og ja ÅBENBARINGS agtige SYNER BILLEDER og IDÉER og MOTIVER der griber et folk straks ved hjertet.
Ja både det blide ømme (HENGIVELSE) og det kraftfulde (HENRYKKELSE) finder vi side om side når vi undersøger den PAULINSKE SPIRITUALITET. PAULUS kan det hele, Paulus er det komplekse rigt facetteret sammensatte hele menneske.
-0-0-0-0-
(1)*:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
XX. Helligaanden i Kirkens Treenighedslære og før.
Den Kristne Oldkirke havde meget taagede Forestillinger om Helligaanden. Fra Jødedommen havde den arvet Navnet og en Række Forestillinger, der knyttede sig til det. Ordet "Aand" (Hebraisk: ruach, Græske: pneuma) betød oprindeligt Aande. I Aandedrættet saa vistnok alle primitive Folkeslag Livets Sæde, og de fleste Sprog har det samme Ord for Vind og Aande (trække Vejret). Isralitterne anvendte Ordet paa Gud (Jahve) selv. Hans Aand (Aande) regerede Verden; hans Aandes Indblæsning gav Liv til Mennesket. Senere blev en særlig Styrke, Dygtighed og Mod i hans Tjeneste tilskrevet hans Aands Indflydelse. De tidlige Profeters abnorme Henrykkelse var Bevis paa Jahves Aands Nærværelse og Magt (1. Sam. 10,6 og 10.); selv en løgnagtig Aand kunde blive sendt af Gud til Tider (1. Kong. Bog 22,21 og følgende). Jahves Aand kunde flytte en Profet fra et Sted til et andet (Eliasfortællingerne). Men hos de senere Profeter var Guds Aand deres Inspiration, som ledede og kontrollerede deres Liv og Virken, ja indgav dem deres Tale og Kraft, ligesom den styrede Israels Skæbne. Men Jahves Aand var aldrig en Person. - kun en Personifisering af en Egenskab hos Gud eller et Udtryk for Jahve selv.
I den gammel-testamentlige, apokalyptiske Litteratur bruges "Aanden" til at Beskrive Guds Forhold til Israel i Fortiden og i den Messianske Fremtid, og Jesus mente, at han havde "Aanden", og derfor Gudsriget stod for Døren. Oldkirken troede, at Aanden kom til den; men dens Ideer om Aanden var de Jødiske. Jesus havde modtaget "Aanden" i Daaben; den kristne fik den ved Haandspaalæggelse eller (senere) i Daaben. Særlige "Gaver" fulgte Aandens Udgydelser - dels de gamle profetiske og dels nogle nye (Tungetalen). Paulus gør endog i 2. Kor. 3,17 Aanden og Kristus til eet, og i det hele herskede der megen Uklarhed over, hvad Aanden var. Daaben var i Jesu Navn, ikke i Trefoldighedens. I det fjerde Evangelium (Joh. Ev.) spiller Aanden en vigtig Rolle i den sidste Del. Den er Sandhedens Aan, Hjælperen, som skulde fuldkomne Kristi Værk. Den er sendt af K´ristus og ogsaa af Faderen i Kristi Navn. Efter Opstandelsen aander Jesus paa Disciplene og siger: "Modtager den hellige Aand!" Her var altsaa et halvt Aarhundrede efter Paulus Aanden og Jesus klart afskilte. Ifølge Justinus Martyr var Aandens vigtigste Værk at inspirere Profeterne. Irenæus, som levede henimod Slutningen af det andet Aarhundrede, gør Helligaanden identisk med Visdommen (Guds Visdom) i det gamle Testamente. Henrykkelseskristendommen med ekstatiske Tilstande brød ud i Frygien i Lilleasien, da Montanus i Aaret 156 erklærede, at Helligaanden nu var kommen, og at han var det passive Instrument i dens Virken. Verdens ende var nær, lærte han. Men skønt mange sluttede sig til ham, Montanismen med dens Profeter og Askese bredte sig vidt omkring, stiftede egne Kirker, da den ledende Retning trængte den ud af de andre, og endog vandt Tertullian for sig, saa var Spørgsmaalet om Aanden endnu ikke særlig fremtrædende i Læren om Gudsbegrebet. Det var om Jesu Forhold til Gud, at Striden stod, og endnu i den første Del af det tredie Aarhundrede skældte den romerske Biskop Kallistus, som hældede til Sabellianisme i sit Grundsyn, den mere rettroende Kirkefader Hippolytus ud for "Diteist" (d.v.s.: en Mand, der tror paa to Guder) og ikke "Triteist", hvad der vilde have været naturligt, hvis Aanden var medregnet.
Origenes ansaa Aanden for den første og højeste af alle Væsener, frembragt eller skabt (han vidste ikke hvilket) af Faderen gennem Sønnen. I Nikæabekendelsen blev Helligaanden lige nævnt som trosgenstand; men der blev intet sagt om dens Væsen og Egenskaber. Og den store, rettroende Kappadokier, Gregor af Nazianz, udtalte i et Brev saa sent som 380: "Somme af vore vise Mænd tror, at den Helligaand er en Kraft, - andre, at han er en Skabning, - andre igen, at han er Gud." Men Aaret efter forkætredes paa Kirkemødet i Konstantinopel Macedonianerne, der nægtede, at Aanden var homo-ousios med Gud, skønt ellers intet blev føjet til Nikæasymbolet. Men mellem dette Kirkemøde og Mødet i Kalcedon 451 var en ny Trosbekendelse kommen i Brug, som dette Kirkemøde fejlagtig antog for at være vedtaget paa Konciliet i Konstantinopel 381. Denne Trosbekendelse, den saakaldte nikæansk-konstantinopolitanske, her en Artikel om Helligaanden, som lyder: "og jeg tror paa den Helligaand, Herren og Livets Giver, som udgaar fra Faderen og som sammen med Faderen og Sønnen tilbedes og herliggøres, han, som talte gennem Profeterne."
Jeg vil desuden gerne tale om begivenheden KRISTUS ved mennesket Jesus, for hvorfor ikke ved mennesket Johannes? Det må der da være en forklaring på...
Kan jo kun, med hvad jeg så ofte har skrevet, glæde mig over at læse følgende:
Citat:
Henrykkelseskristendommen med ekstatiske Tilstande brød ud i Frygien i Lilleasien, da Montanus i Aaret 156 erklærede, at Helligaanden nu var kommen, og at han var det passive Instrument i dens Virken.
På Ekstatisk vis 🔥 gennem Gud Helligåndens virke at blive Forrykket og Henrykket gennem at vi besættes og gribes af Guds Ånd - tanker ideer og MOTIVER - ARKETYPER MOTIVATIONER - er måden hvorigennem vores individuation udformes, vores kald og mening, mål og formål med vores liv, dynamisk kreativ skabes vertikalt ovenfra og ned (1)* og efterfølgende får sit karismatiske indefra og ud tryk, udtryk, så andre kan få syn for sagen på hvilke guddommelige ARKETYPER energier og kræfter vi står i forbindelse med og som har bemægtiget sig os og som nu er en del af vores karakter og personligheds struktur - EKSTATISKE BEGEJSTRINGS STRUKTUR - vores SPIRITUALITET.
Men hvorfor dog ikke lede hos Paulus, han har det hele den mand, hvor FORRYKKET (endda til tider FORRYKT og fyldt med vanvid og afsindighed hvis man ikke vidste bedre som han selv siger den gode Paulus) og HENRYKKET er han ikke i KRISTUS og vi i KRISTUS.
Ja alt formår jeg i KRISTUS som Paulus siger - og det er korrekt vi magter det mest utrolige når den guddommelige INSPIRATION eller ÅNDEN er over os.
Uden HUL IGENNEM eller EKSTATISK FORNUFT ville vores udmærkede FORNUFT tømmes for mening og indhold og liv.
Citat:
Fornuft er forhåndsbetingelsen for tro, i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel.
Hvis fornuften gribes af det ubetingede (Kristus; det Helliges og Noumenale Guds nærvær) drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor med at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldender, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænse og erfarer det absoluttes, det helliges nærværelse...
(1)*:
Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).
Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas
-0-0-0-0-0-
Min tilgang til at forstå kristendommen og Paulus er empirisk klinisk - ja jeg bruger mig selv og alle mennesker jeg kommer i direkte eller indirekte i kontakt med til at forstå deres gemyt humør gejst spirit - hvilken ÅND = SPIRITUALITET der gemmer sig i deres karakter og personligheds struktur.
Jeg interesserer mig for folks EKSTATISKE FORHJERNE BEGEJSTRINGS STRUKTUR - deres KARISMA gemyt og humør og temperament - ja er KRISTUS eller den kristne SPIRITUALITET dominerende hos dem. Og der hvor ÅNDEN er der er også FRIHEDEN = SPONTANITET og STOR GLÆDE som Paulus har demonstreret det for os.
Jeg interesserer mig for folks ANSIGT - IKONISKE KRISTUS KARISMA og UDSTRÅLING - udtryksfuldhed - ja er det Guds Ansigt (udtryk - karisma) og Billede - BILLEDE'LIGHED i verden der kommer til udtryk for en dag.
Som Paulinsk Psykiater - jeg gør det samme som Paulus - har et vågent øje for om folk er under GUD HELLIGÅNDENS LEDELSE. Er ÅNDEN over folk er de INSPIRERET og MOTIVERET af ARKETYPER MOTIVATIONER'NE (motiverne billederne og ideerne) fra Gud af.
Tænker folk i billeder - visionært - har de adgang til syner, visioner og drømme.
Citat:
Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner. Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.
Det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET skal passe med VIRKELIGHEDEN - den empiriske virkelighed og ikke nødvendigvis i første omgang med Bibelen - da virkeligheden altid har en primær stilling, sådan var det også for Jesus og Paulus. Og SKRIFTERNE blev så i anden omgang læst og tolket ud fra deres konkrete erfaringer med Gud - med Ånden - Guds Ånd.
Tikka og Jørgen Jehovas Vidner de kommer fra Bibelen - nej de har gennem hjernespind levet sig ind i hvad der står i Bibelen og dermed har de gjort det hele til blot noget mentalt som både Tikka og Simon mener det er og ja Simon morede sig når Tikka sagde tingene som det er, det er HJERNESPIND - og fuldstændig korrekt, deres vej er hjernespind og mental malpraksis --- men altså jeg gør det stik modsatte - jeg forsker og studerer empirisk ude i den kliniske virkelighed folks SPIRITUALITET - deres EKSTATISKE FORHJERNE BEGEJSTRINGS STRUKTUR - gemyt humør gejst spirit og Ånd = SPIRITUALITET.
Hvordan har folk udformet deres karakter og personligheds struktur - hvordan er deres INDIVIDUATION og DANNELSE (BILDUNG) forløbet (Hegel og Jung).
Som Paulus og Hegel og Heidegger er det mennesker der omgås den konkrete praktiske materielle virkelighed der interesserer mig mest. De bydende økonomiske materielle vilkår vi står i - med hvilken gejst og moral takler folk hverdagen.
Det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET der interesserer mig er den jævne arbejdsomme, i arbejde mand og kvindes - der formår at få et familieliv til at fungere. Hvilken GEJST og gemyt og moral finder vi her.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Kairos Opstandelsesbegivenheden KRISTUS: den Gud Helligåndens Ny Væren og virke/virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus er den afgørende legemliggørelse i menneskehedens historie af den Ny Væren.
Citat:
Jeg vil desuden gerne høre din forklaring på begivenheden KRISTUS ved mennesket Jesus, for hvorfor ikke ved mennesket Johannes... Jan ABC
Paul Tillich (som Bjarne Lentz præsenterer Tillich for os):
Menneskeheden er aldrig ladt alene, Åndens nærvær indvirker på den i hvert øjeblik og bryder ind i nogle store øjeblikke, som alle er historiske kairoi.
Men når Ånden således er tilstede i al historie, hvilken rolle spiller da Jesus i denne sammenhæng? Svaret er, at Jesus er den, i hvem den Ny Væren har vist i uforvrænget form. Jesus er altid båret af Ånden, ikke sin egen ånd, men Guds Ånd. Jesus er derfor kriteriet for alle fortidige (Johannes) og fremtidige åndelige erfaringer (HansKrist). Enhver ny manifestation af Ånden må bedømmes herudfra. Jesus er netop KRISTUS, fordi han er den afgørende legemliggørelse i menneskehedens historie af den Ny Væren. Nye religiøse erfaringer, der hævder, at de kvalitativt går ud over den afgørende manifestation i Jesus som KRISTUS må derfor afvises. Mere end et absolut punkt i historien er der ikke plads til.
Som Ånden er nærværende og skabende i menneskehedens historie før dens afgørende manifestation i KRISTUS er den det også efter KRISTUS - og nu også i en form, der er en virkning af den afgørende manifestation. Citat slut
Jeg er ret meget enig med Paul Tillich, selv om vi skal passe på at Gud ikke går død, eller i stå, mister pusten, i Jesus - i fortiden, netop derfor opstandelsen er så forbandet vigtigt at forstå - da det betyder at den den Gud Helligåndens Ny Væren og virke/virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus ikke bliver tid og sted bundet til mennesket Jesus, da det er en Guds begivenhed, suverænt noget der er sket igennem og i kraft af Gud og som Gud ikke trækker tilbage eller som ikke mister noget i momentum bare fordi Jesus dør og vi derfor skulle blive sat i en passiv venteposition.
Er Jesus ikke død? Jo Er Jesus ikke opstået? Jo i kraft af Gud. Og det er nøjagtig i samme i kraft af Gud vi lever i KRISTUS.
-0-0-0-0-
Jeg har haft mit eksistentielle møde med opstandelsesbegivenheden KRISTUS - mit livs KAIROI's erfaring, TIDENS FYLDE erfaring.
I KRISTUS - gennem at KRISTUS bliver alt i alle vil Gudsriget blive virkeliggjort.
Som kristen at være udenfor KRISTUS - de nye skabninger vi er i KRISTUS - er for mig ganske utænkeligt da det var her jeg erfarede FRIHEDEN og ÅNDEN fra GUD - noget jeg har svært ved at forestille mig et menneske igen ville give slip på - stille sig udenfor - se Rom 8 - ja jeg nægter at tro nogen efter denne erfaring (se Rom 8) nogensinde vil gøre oprør imod Guds Kærlighed KRISTUS og vores barnekår Gud Far forhold her. Har man først en gang erfaret Jesus Gud Far forhold så bliver man stående i dette ny skaberværk - denne nye skabelse hvor Guds Ånd arbejder i en og udtrykker sig igennem en, kommer til udtryk. Hvad er det Gud vil mig, hvilke tanker ideer har Gud med mig og mit liv, og hvilke prøvelser er der lagt på min vej jeg skal overvinde og derigennem vokse ved, ja det er altsammen rasende spændende dette parløb hvordan man med Gud ombord og med inde over sit liv når frem til de mål MOTIVER og MOTIVATIONER GUD smider os i hovedet - den mening og det/de formål Gud har haft med et af sine børn. Så hvis I synes jeg praler og er stridbar så er det nok mere Gud end mig I skal bebrejde dette. Og i den forbindelse jeg mener som Paul Tillich og Harald Høffding og mange andre at forskellen mellem enkeltvæsner ikke bliver taget alvorligt i den orientalske kultur tat-tvam-asi læren. Nej den højeste form for KÆRLIGHED er derimod den, i hvilken individet, og det vil sige såvel kærlighedens subjekt som dens objekt, er bevaret, og dermed er der givet grønt lys for individets bevarelse. Altså mennesket, det enkelte unikke individ og personlighed svækkes ikke i forbindelse med Guds Kærlighed KRISTUS - i KRISTUS MYSTIK SPIRITUALITET noget også Albert Schweitzer har et vågent øje for:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it (1)*; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Det er jo sådan vi må forstå HansKrist og Paulus - vi bliver jo ikke ens (grå og kedelige) som indre mission og Jehovas Vidner og muslimer bliver ens (grå og kedelige) eller ens fromme som mediterende mindfulness buddhisme folket der også bliver mere og mere ens (orange ens kedelig klædedragt).
Individets særpræg er bevaret i kristendommen og derfor er kristendommen KÆRLIGHEDENS pr se religion nummer 1 af alle - nemlig gør Guds Kærlighed ikke mennesket ondt - udsletter og svækker ikke det enkelte individs unikke særpræg. Og derfor vinder kristendommen på sigt da kristendommen sikre den højeste grad af diversitet og frihed og nyskabelse.
(1)*:
Guds Kærlighed Kristus - os i KRISTUS:
there is no loss of self but an enriching of it
Dette er nøjagtig hvad KRISTOLOGIEN slår fast - at i KRISTUS udslettes eller svækkes mennesket ikke på Guds bekostning - nej tværtimod så styrkes vi gennem de nye skabninger vi er i KRISTUS - vores unikke særpræg og personlighed og temperament bliver endnu skarpere profileret også derfor bønslivet og meditation ikke er risikabelt i kristendommen som i buddhisme og mindfulness hvor man ikke tør sige JEG - tør bekræfte sit jeg - modet til at være sig selv med kant.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer