Hej Arne



Jeg forstår muligvis, hvor du vil hen, men jeg er - som sagt - ikke enig med dig i det rimelige i at fordømme de mennesker, som opfatter Gud som kærlighed. Ej heller mener jeg, at det er at sætte Gud i "bås" at opfatte Gud som elskende sin egen skabning. Men at benægte at Gud ELSKER sine skabninger - dét er for mig at sætte Gud i "bås", eller at sætte ham lavere end mennesket. Hvis du og jeg kan elske mennesker og dyr, hvorfor kan Gud så ikke gøre det samme?

Men måske hører jeg dig ikke rigtigt? Jeg hører dig benægte, at Gud elsker sin egen skabelse, men omvendt bekræfte at du selv gør.

Du er jo i din gode ret til at tænke og føle, som du gør. Men det ærgrer mig, at du fordømmer andre, for hvem Gud har meddelt sig i sjælen som Kærlighed. Har de ikke ret til at opleve, at skaberen tager sig kærligt af sine skabninger, uden at de skal have påklistret "utilgivelig frækhed" af dig?

Hej Arne (fred være med dig)

Skal jeg lægge mig fladt ned på jorden for en rosin Hvem bøjer jeg knæ for...




Your friend forever

Jan

Hej Thomas

Jeg følger med i din samtale med Arne og glæder mig meget over den Hvorfor sætter vi børn i verden...

Your friend forever

Jan

Hej Jan

Skønt

Kan du hjælpe mig med at forstå Arne? Jeg hører ham sige, at det er en "utilgivelig frækhed" at mene, at Gud elsker sine skabninger. Jeg hører Arne sige, at han selv elsker hele skabelsen med en "altomfattende kærlighed" - dette hører jeg nævnt igen og igen - men at man ikke bør mene, at Gud også elsker skabelsen; ja, at det endda er umoralsk/utilbørligt at mene sådan.

Jeg vil virkelig gerne forstå Arne, som har haft en smuk oplevelse af altomfattende kærlighed.