Men det forklarer da ikke, hvordan "den tids mennesker" kunne bruge kristendommen til sådanne forbrydelser. Og hvordan undgår vi, at det sker igen?
Jamen, det er også tragisk. Vi lever ikke i en perfekt verden. Over et spænd af så mange år og så mange mennesker er det svært at forestille sig, at alt er (eller endda kan være) fryd og gammen hele vejen - selv for kristendommen. Men tragisk er det. Og "tragisk" og "uperfekt", dét er kristendommen jo bestemt ikke blind overfor. Faldet er jo et stærkt tema. Tilgivelsen ligeså. Og hvorfor tilgivelse? Fordi der er en stærk erkendelse af, at vi mennesker behøver det.
Jeg giver op. Det er da uomtvisteligt, at kristendommen har været - og måske stadig er - skyld i frygtelige forbrydelser, som aldrig er blevet sonet, og som heller ikke søges forebygget i fremtiden!
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hej Gerth. Mit indtryk af dig er egentlig ikke missionsvirksomhed, men derimod aktiv næstekærlighed. Du forsøger jo ikke - så vidt jeg ved - at lokke mennesker til at underkaste sig et sæt dogmer Og jeg fornemmer ikke, at du forlanger, at dine medmennesker skal tro det samme som dig - hvis jeg har forstået dig ret.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hej Gerth. Jeg glemte at svare dig på, at du skriver:
Citat:
Hvis du synes, at spirituel tro og/eller religion kun er en privatsag, hvorfor skriver du så officielt om Panteismen, fordi den er jeg ligeglad med og du kan jo skrive en hemmelig dagbog et andet sted.
Mit svar: Jo, du har da ret i, at jeg i stedet for at skrive på Trosfrihed.dk bare kunne skrive for mig selv og gemme det på min computer.
Men nu er det jo ikke sådan for mig, at det absolut skal være en hemmelighed - tværtimod - i trosfrihedens og ytringsfrihedens ånd vil jeg da gerne præsentere, hvor jeg står i min udvikling, og jeg er da interesseret i eventuelle kommentarer - som der pudsigt nok ikke rigtig har været meget af, siden jeg præsenterede min form for panteisme
Det er for mig en værdifuld erfaring.
Tikka savnede noget om, hvor "det guddommelige" kom fra, og mistede nok interessen, da jeg pointerede - som min opfattelse - at det kan vi mennesker ikke vide noget om.
For dit vedkommende er det jo Helligånden, som du har oplevet/oplever, og som motiverer dig til næstekærlighed, men at Helligånden skulle nå længere ud end til mennesker, forstår jeg, at du ikke tror.
Så vi har ikke den samme tro, men jeg beundrer din - hvis jeg ellers har forstået den ret
Dét havde jeg jo nok ikke opdaget, hvis jeg havde holdt min form for panteisme for mig selv - og ikke deltaget herpå Trosfrihed.dk
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Svar
Citer
