Så altså ligemeget om du bruger ordet det guddommelige eller ordet hellighed i forhold til beskrivelse af det at være panteist for dig.
Mit svar:
Ja, egentlig, ingen af dem er - for mig - helt rigtige.
En tredje mulighed kunne være:
Det mirakuløse i alt, men det virker lidt rigelig sensationspræget om noget, der jo egentlig er/kan være i harmoni.
Hvis "det guddommelige" kunne være fri af de traditionelle menneskelignende gudsforestillinger, ville det nok være dét udtryk, jeg fornemmer, der kommer nærmest.
Jeg ved ikke, hvordan du vil forklare du er panteist, når du ikke vil vedkende dig ordet gud, som du dog ophøjer til det ypperste = Gud er alt og i alt
Du skriver mange steder, at du ikke kender gud – og derved ikke kan beskrive det højeste - ja - hvis dette gøres, så er der tale om storhedsvandvid, men jeg forstår, du tror på en guds eksistens, også her når du skriver:
Hvis "det guddommelige" kunne være fri af de traditionelle menneskelignende gudsforestillinger, ville det nok være dét udtryk, jeg fornemmer, der kommer nærmest.
? men hvilken gud der er tale om i forståelse af panteismen, har du ikke noget svar på.
Der kan jo ikke være tale om en højere bevidsthed, når du siger gud også er i min pc.
Ordet gud fortæller jo heller ikke noget om hvem/hvad/hvilken gud der tales om, men – har lige læst at guden - den ene - i panteismen er Pan.
Deraf panteisme.
Pan er naturens gud i den græske mytologi (heraf Panteisme). Pan er en personificering af det maskuline aspekt i naturens skabende kraft.
Nå, men nu er der så også dette med tilbedelse.
Gør man en sten til gud er dette bibelsk afgudsdyrkelse, men bekymre dig nok ikke.
***
- men når jeg ser på, hvad 
Svar
Citer
