Så altså ligemeget om du bruger ordet det guddommelige eller ordet hellighed i forhold til beskrivelse af det at være panteist for dig.
Mit svar:
Ja, egentlig, ingen af dem er - for mig - helt rigtige.
En tredje mulighed kunne være:
Det mirakuløse i alt, men det virker lidt rigelig sensationspræget om noget, der jo egentlig er/kan være i harmoni.
Hvis "det guddommelige" kunne være fri af de traditionelle menneskelignende gudsforestillinger, ville det nok være dét udtryk, jeg fornemmer, der kommer nærmest.