Hej Gerth. Jeg forstår, at du ikke ser dét i Kristus Ikonens øjne, som jeg oplever: En dyb, dybt alvorlig, helt ind til bunden af mit hjerte seende kærlighed. Men sådan er det jo med billeder, musik, digte o.m.a. - det er forskelligt, hvad vi oplever og gribes af - og jeg kan godt se, at det var naivt af mig at tro, at alle oplever det samme som mig ved her at se Kristus lige i øjnene.
Men det er denne kærlighed i kristendommen, der griber mig - og er blevet en afgørende kvalitet i mit liv. Hvad der ellers er i kristendommen, giver jeg ikke så meget for. For mig bliver det mere klart, når jeg læser i Johannesevangeliet:
Citat:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
hvor jeg tror på den guddommelige kærlighed, men ikke på kravet om tro - forstærket med belønning: evigt liv - og straf: fortabelse. Troskravet ligner - for mig - billig propaganda - opfundet af snu mennesker.
Dine afsluttende ord:
Citat:
Enhed med det guddommelige og dermed også alt, det er den romantiske forening, hvor kun den guddommelige vilje sker. Lad os istedet samles om dette.
kan jeg tilslutte mig - måske lige bortset fra ordet "romantisk" - for de passer godt med min panteistiske oplevelse: Alt er Gud
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hej Jan. Du meddeler, at din mission er: "at sætte gang i samtalerne". Og du spørger mig, hvad der er min mission. Mit svar: At udøve den altomfattende dybe kærlighed, jeg er blevet inspireret til - bedst muligt
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hej Jan. Du fokuserer på forskellige religiøse idéer, såsom her reinkarnation og diverse forskelle mellem kristendommen og "Vandrer mod Lyset".
Religioner har jo den fordel, at de giver tryghed, men de indeholder jo også den pris, at man skal binde sig til et større sæt af dogmer, der er fastlagt af en religiøs autoritet.
Du vil så vide, hvad jeg tænker om dét. Mit svar: Jeg lader mig ikke lokke ind i dogmers tryghed, men foretrækker - trods den dermed følgende utryghed - at følge mine egne fornemmelser, anelser, tanker og intuitioner.
Ofte aner jeg endda mistænkelige motiver bag religiøse autoriteters forsøg på at overbevise andre om deres dogmer.
En overbevisning om genfødsel i et ny legeme giver jo den enkelte mere tryghed overfor en skræmmende udsigt til den totale udslettelse, når man dør. Så allerede derfor kan dogmer om reinkarnation jo "skaffe flere kunder i butikken" Når jeg tillige ser, hvordan hinduistisk reinkarnation åbner for mishandling af de kasteløse - "de har jo ikke fortjent bedre" - så væmmes jeg.
Jeg tror, jeg kommer sandheden nærmere, ved ikke at lade mig lokke af søde ønskedrømme - og affinder mig med den totale uvidenhed om, hvorvidt der er noget efter døden.
Det motiverer mig så dét mere til at leve bedst muligt - mens jeg er i live
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
🍷
Svar
Citer
