Jung forkaster ikke Kristus - er du bimmer mand?

Har du overhovedet forstået en hujende fis af det her omkring Jung og kristendommen????


Værsgo at læs:


For Jung the "transcendental, total Christ" is the archetype of the Self, of which the historical Jesus became the carrier. Georg Nicolaus.

Jung:

That the Christological projection remained attached to the 'historical Jesus' is of the greatest symbolical significance, it seems to me. Attachment to the concrete man was neccessary, because otherwise the incarnation of God - most important! - could never have come about.

Christ, therefore, is a symbol of the Self in which the archetype of the God-man 'crystallizes' into the image of the historical man, Jesus, in whom the human, historical and mythological - archetypal dimensions coalesce in a unique way. Christ as God-man - one person with two natures, human and divine, according to the Dogma of Chalcedon - equates 'as man to the ego, as God to the Self', so that he is 'ego and Self, part and whole at the same time'. Jung.

Georg Nicolaus:

Christ restores the imago Dei to man, which psychologically means that he restores wholeness to man, or rather that he 'reforms' the archetype of wholeness, which is a priori present in man. Jung absorbs the Christ-figure into his more general psychological conception of the Self as the archetype of wholeness. The incarnation of the God-man in Jesus means, for humanity, a new dimension of individuation: man now potentially becomes a person. By individuating he unfolds these as yet latent symbolic potentials within the psychological reality of the Christ-figure as a symbol of the Self, as opposed to the dogmatic representation of Christ. Psychology restores to Christianity its true psychological meaning, which has become obscured by ecclesiastic thought.



-0-0-0-0-0-

Både Paul Tillich og Jung har været et kæmpe fremskridt for kristendommen. Næppe to personer har bedre i det 20 århundrede formået at give kristendommen nyt liv og legimitet, for det moderne naturvidenskabelige tænkende menneske.

Med Jung og Paul Tillich (og ja Nicolai Berdyaev) kommer kristendommen styrket og stærkere igennem og ud af det 20 århundrede. Aldrig før har kristendommen stået så stærkt hos moderne naturvidenskabelige orienterede tænkende mennesker.

Jung har ført så mange mennesker til kristendommen fordi hos ham, som hos Berdyaev og Paul Tillich og HansKrist som hos Paulus udelukker viden og tro ikke hinanden. Vi hører iøvrigt også Michael Falch lige strejfe det forhold.

Arne



🙃🙃🧐

Jeg forstår ikke et ord af noget som helst - har du overhovedet læst hvad jeg skriver og de citater jeg bringer???

Engang hængte du kristendommen op på teodice problematikken.

Ikke en eneste teolog eller kristent menneske har ikke en kritik af treenigheden. Alle har det, men da det intet har at gøre med hvorvidt et menneske er kristen eller ej kristen, det er fuldstændig irrelevant hvad et menneske må nå frem til.

Nøjagtig som da du hængte kristendommen op på teodice problematikken.

Din idé om at kristendommen kan hænges op på dogmer afviser Jung ved at henvise til Paulus, for ej heller hos Paulus kan kristendommen forbindes med dogmatisk tro, tro på dogmer.


PS:



Hvad sker der for dig mand?

Jeg forstår ikke en hujende fis af noget.

Du snakker sort



Nu har jeg fundet hvor det er du misforstår tingene, du skriver:



Jo det harmonerer så godt med Paulus at Jung bruger at henvise til Paulus for at få sin forståelse af tingene bekræftet.

Det er Paulus Jung bruger Arne.

Du burde have lyttet til hvad jeg har skrevet om Paulus eller også burde du selv have studeret Paulus.

Ufatteligt så blank du er såvidt Paulus.


Jung's kritik af treenigheden og ja dogmatisk kristendom er ganske fremragende, jeg har iøvrigt ført nøjagtig den samme kritik og underbygget mine påstande, argumentation, ved at henvise til Paulus, derfor var det mig en stor glæde at erfare igennem Aksel Haaning's store Jung bog "JUNG en stemme fra dybet" at Jung også bruger Paulus til at kritisere treenigheden og dogmatisk kristendom.

1 og 2 Arne

1):

Arne:



Her skød du dig selv måske ikke bare i foden men i brystet, hjertet. Du fejlede fatalt.


2):

Hverken hos Jesus eller Paulus spillede de to dogmer (teodice og treenigheden) nogen som helst rolle som teologisk refleksion nogen skulle trækkes igennem og forholde sig til.

Der var endnu ingen pivfalsk maskulin græsk teoretisk abstrakt dogmatisk metafysisk virkeligheds tænkning på det tidspunkt og det takket være Paulus, men da Paulus dør vinder dette uvæsen og kætteri frem. Men Emmanuel Kant gør ret for alvor en ende på dette kætteri godt hjulpet på vej af Luther og Paulus.

Albert Schweitzer, Jung og Paul Tillich og HansKrist og Nicolai Berdyaev gør det samme, takket være Paulus kan vi endegyldigt putte dogmatisk kristendom i graven.


Så hverken bibelfundamentalisme eller dogmatisk kristendom har sin gang på jorden. Hvad kirken, hvis teologer har opdaget at tingene vender som jeg beskriver det, skal gøre med dens for længst afviste og tilbageviste skøre trosbekendelser som i praksis blot er et ligegyldigt lævn fra fortiden, må fremtiden vise.


Nå men skulle du have læst HansKrist så ved du også at det ifølge Paulus og ja Jesus, hverken er dogmer eller i bogstaveligste forstand bibelen vi kristne render rundt og tror på.

Hvordan KRISTUS TROEN skal forstås af Jung er jo fremragende interessant læsning. At Jung har en kritik af treenigheden og ja dogmatisk kristendom betyder jo ikke at Jung smider begrebet/størrelsen KRISTUS eller Gud Fader og Gud Helligånden ud med badevandet.