Hvordan forstår du evangeliernes fremkomst? Hvorfor satte de sig ned og skrev dem? Kan der være andre grunde end erindringstab?

Det Nye Testamente - evangelierne
Det Nye Testamente består af 27 skrifter af forskellige litterære genrer. Den første hovedgrupper er de fire evangelier, der fortæller om Jesu liv, hans forkyndelse, død og opstandelse. De fire evangelier er opkaldt efter de formodede forfattere og hedder: Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangeliet. De tre første kaldes også de synoptiske evangelier, fordi de kan ses sammen (synopse), det vil sige de følger i store træk hinanden i fremstillingen af Jesu forkyndelse og livsskæbne.Markusevangeliet regnes for at være det ældste af de tre, idet næsten alt, hvad Markus skriver, er indeholdt i Matthæus- og Lukasevangeliet. Johannesevangeliet afviger fra de andre tre ved en helt anderledes disposition af stoffet og i øvrigt ved at bruge andre begreber og en anden sproglig stil. Evangelierne er først skrevet mellem år 70 og 100 e. Kr. Det vil sige, at der forud for evangelierne er gået en mundtlig overlevering af fortællingerne om Jesus inden den skriftlige udformning. Det kan naturligvis undre os, at man først 40 år efter Jesu død og opstandelse nedskriver beretninger om ham. Forklaringen kan være, at de første generationer af kristne levede i forventning om Jesu nære genkomst. Denne forventning opgives, da Jerusalem i år 70 bliver ødelagt af den romerske besættelsesmagt. Begivenheden gør, at de kristne menigheder begynder at nedskrive, hvad man havde overleveret om Jesus.