Det forgængelige forvandles til det uforgængelige – derved dør mennesket!
Thomas: (Tværtimod, Tikka, derved får mennesket liv – uforgængeligt liv!).
(Men ænser du slet ikke, hvad det er, som ”dør”?).
Det jordiske menneske er forgængeligt og dør, men kan opstå ved guds kraft i et nyt legeme til himmelsk liv når gud det vil. Trylle trylle trylle – ligeså ved kødets opstandelse
Mennesket er dødeligt (som kornet) og dør før det iklædes udødelighed, hvis der er tale om en himmelsk opstandelse. Andre tekster omtaler denne opstandelse som en bortrykkelse.
Så hvad dør?
Hvis Paulus har sejret over døden, betyder det, han har været trofast i tjenesten for gud til sin død, og derved kunne indløse panten, der giver et udødeligt himmelsk liv … Han er derfor ikke mere underlagt den Adamitiske død.
Kroppen bliver på jorden og indgår i kredsløbet over tid.
Døden er menneskets lod, der er ingen død i himlene, og derfor kan det siges, at:
det dødelige bliver opslugt af livet - gældende for de, som anses værdige til det himmelske liv, men ellers er dette først fuldt gældende efter den sidste prøve efter tusindårsriget
Selv Jesus sammenlignede sig med hvedekornet og sagde i en anden sammenhæng, at hvedekornet skulle dø - og han døde jo også på jord. Ellers ville hans offerdød jo ingen værdi há haft.
»Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/12#24
Hvedekornet er forgængeligt. Et billede på den forgængelig menneskekrop …
… og det dør lige som menneskekroppen gør - og - i forhold til en himmelsk opstandelse dør mennesket og bliver efterfølgende oprejst til en ny skabning.
Når du mener, det ikke er videnskabelig korrekt at frøet dør, kan jeg kun sige, at bibelen ikke er en videnskabelig bog, men når Paulus – ja alle der anses for værdige til et himmelske liv var/er underlagt synd og død, skulle han selvfølgeligt også dø før en opstandelse … en opstandelse han forventede ville blive, som den Jesus havde haft. En oprejsning ved guds kraft.
Vi er jo ude i tro når disse billeder om himmelfart gengives.
Billeder som Paulus selv havde fået overbragt, og som jeg dårligt kan tro, en så lært mand har troet bogstaveligt på – altså, at der skulle være en elevator funktion mellem himmel og jord – Der er jo tale om en begivenhed, der ses med troens øjne ...
… men Paulus kæmpede for sin tro.
Han ville ikke miste håbet om opstandelsen, som han meget dårligt kunne forklare, og derfor kaldte sine brødre tåber … gud hjælpe ham ...
… men hans fokus var synden, både den Adamitiske, og egen syndighed, som han kendte grundet loven … og derfor var hans eneste interesse som en kaldet Jesu kristi træl, at forkynde kristus som den korsfæstede.
Han ønskede at blive befriet for syndens lænker, og dette startede for ham med omvendelse og dåb, og ved at iklæde sig kristus efter, han havde taget imod kaldet og derved blev guds redskab.
For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.«
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/ApG/9… men vi ved jo også han taler om at fuldføre løbet for at vinde sejrskransen … og det betyder ganske enkelt, han og de som anses for værdige til himmelsk liv skal holde ud til døden i tjenesten for gud, for at vinde denne præmie.
Og så vil vi i øvrigt altid være mennesker, også i den nye tidsalder:
De der får et himmelsk liv kommer ikke til jorden igen, de skal blive i himmelen i al evighed.
De skal dømme engle og de jordiske sammen med Jesus, men ja der vil ifølge skrifterne komme en kødets opstandelse for retfærdige og uretfærdig, med mulighed for evigt liv, i forståelsen de ikke skal dø, men kan dø.
Paulus skriver om samme fænomen – at det dødelige bliver opslugt af livet – i sit næste brev til Korintherne. Her taler han om forvandlingen med et andet billede: Et telt og et hus.
Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen – så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet.
Heller ikke her ville du kunne tillade dig at oversætte ”teltet som nedbrydes” med ”mennesket dør” ved Jesu genkomst. Paulus siger jo netop, at han ikke ønsker at dø og stå nøgen, men - mens han er i live - at iklædes. Der er igen tale om, at den nuværende krop erstattes eller transformeres ved, at menneskets tilstand af forgængelighed ophører. Det skrøbelige telt erstattes af et stærkt hus. Det dødelige bliver opslugt af livet. Det er det forgængelige, som forgår, det dødelige som ophører, ikke mennesket som sådan.
så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. Betyder jo man er død, når man ingen bolig har.
Skriftstedet er ingen forklaring på hvordan den himmelske opstandelse foregår.
Ingen forvandling – ej heller noget om Jesu genkomst her, men - Paulus så frem til et himmelsk liv som en fremtidig realitet, samtidig med han havde en vished om, at et himmelsk liv efter døden krævede, at panten kunne indløses.
Kun de som fuldfører tjenesten - løbet - og findes værdig til himmelsk liv kan opnå dette, som jeg forstår skriften - og det betyder jo, han mente han skule dø, før en evt. opstandelse. Et levende håb troen havde givet ham.
Teltet der nedprydes er menneskekroppen og er jo netop et billede på menneskets vilkår som dødelig – og når der står:
vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen ... er det fordi han mente at há en pant som han kunne få indløst.
i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Ef/1Paulus mente sig udvalgt - kaldet og genfødt, og en der havde ånden i pant, men den indløses først som skrevet, når menneskelivet er fuldført efter tro tjeneste, og sejrskransen - præmien - er et himmelsk uforgængeligt liv sammen med Jesus, og dette gælder både for de hensovne i kristus og de der skal bortkrykkes i skyen i ét nu, hvor de vil møde Jesus
***