annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
Symbol
Hvem er online?
1 registreret ABC 323 gæster og 331 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 3 1 2 3 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#28987 - 04/01/2020 16:04 At være KIRKE i verden
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Jeg har taget en stor beslutning

Jeg vil være KIRKE i verden

Hvor lang tid der går før denne min "vilje-ønske" beslutning går i opfyldelse må tiden vise

Hvor lang tid der går før jeg også føler at nu er jeg KIRKE i verden
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#28999 - 05/01/2020 01:03 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
At være/blive KIRKE i verden kan jeg ikke uden Guds hjælp, så det bliver et samarbejde, teamwork. 

Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Jeg kender bedst Gud i Kristus, i mit legeme, i legemlighed, inkarneret, i kød og blod, i min eksistens. Kristus er Gud med os under eksistensens vilkår. Hvilket altid har interesseret mig mest. Gud konkret, så vi kan forske i tingene, bedrive naturvidenskab, fx neurovidenskab. Teologi i praksis. 

I ham, i KRISTUS, har jeg adgang til Gud, Gud Fader. 

hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud.  Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. 

Ånden fra Gud, Guds Ånd, er nøjagtig hvad jeg behøver for at kunne vokse op til at blive/være KIRKE i verden

Dette arbejde har jeg besluttet mig for at give grønt lys for. 

Skal jeg være KIRKE i verden skal jeg også være den bygning, opbygning, overbygning, overklædning, ny skabning, der skyldes Gud, Guds Ånd, ja jeg skal være den bolig = person, KIRKE, vi har fra Gud. 

Hvad sker, hvordan sker det? når jeg lader Guds Ånd komme til for at gøre sit arbejde med mig, gøre mig til KIRKE i verden eller forberede mig til at blive/være KIRKE i verden? 

Det siger sig selv at jeg må være i bøn et par gange om dagen, hvor jeg midlertidigt opgiver min egen ånd og vilje (egenvilje) og lader Guds Ånd komme til. Det bliver Guds vilje med mig, Guds Ånds Vilje med mig. Heraf bliver jeg ikke viljesløs eller åndløs eller egoløs (1)*

fulgte en neurobiolog med fra sidelinjen, han ville tale om restitution, recovery, om neuroplasticitet, om resiliens. 

Min "brain face heart" smart vagus tone vil øges, min hjerterytme og åndedrætsrytme vil ændres. Min mund vil blive stor med go smag og mine øjne mørke, store pupiller. 


(1)*:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

-0-0-0-0-0-0-

-0-0-0-0-0-0-0-

-0-0-0-0-0-0-

du går vel ikke igang med sådan et projekt uden at du har en ide om at der her er noget at hente, at noget godt venter dig?

korrekt set, jeg tror du er inde på noget der,,, jeg aner allerede en positiv udvikling,, for selvfølgelig bygger Gud mennesker op til at tjene menneskeheden

Gud behøver mennesket, Gud kan kun arbejde igennem mennesker,

Gud elsker hver og en af os, og vil gerne bruge os,

Selvmord er set i forhold til Gud altid en dårlig ide, måske en go ide set i forhold til os selv, men set i forhold til Gud er det en rigtig dårlig ide, da Gud ønsker at bruge os alle i sin tjeneste, vi er allesammen unikke og Gud kan sagtens komme til udtryk i selv den tidligere mest forhærdede synder

der er jo en mening med hver af os

kristendommen er kærlighedens religion pr se, fordi kun i kristendommen har vores forskellige personligheder guddommelig værdi, eller i kristendommen er alle mennesker enestående unikke som de er, vi skal være dem vi er i netop vores forskellighed, unikhed, eneståendehed (ikke at vi skal fremelske at være enestående, for vi er allerede på forhånd enestående som dem vi er)

kristendommen er eneste religion der anerkender eller tillægger ansigt og personlighed guddommelig værdi, at være hellige ukrænkelige

Vi hører om det overalt hos Paulus når han taler om Åndens gerninger med os, karismaerne,

vi finder det igen hos de 12 apostler, alle så forskellige unikke særlige, ja selv en særling bliver der plads til

-0-0-0-0-

behøver man tale om Gud, kunne du og andre ikke undgå at nævne Gud?

jo måske nok, men giver nogen mening at opfinde nye navne, nu Gud er det navn der til alle tider har været anvendt om disse konkrete forhold vi idag takket være først psykologien og så idag den medicinske neurovidenskab formår at forske i, undersøge nøje, overvåge præcist

fordi mennesket har et hyperkomplekst nervesystem, perifert og centralt og fordi mennesket har sprog og er intelligent, vil det på et tidspunkt erfare forhold der skal have et navn, og det blev så Gud

vi kan erfare Gud under forskellige omstændigheder, eller i forbindelse med forskellige måder at være til på som menneske. Vi mennesker er forskellige i løbet af et døgn, som vi er forskellige i løbet af et liv, nemlig er babyen ikke barnet, og barnet ikke den unge, og den unge ikke den voksne, og den voksne ikke den ældre etc,,, alt dette gennemgås på et døgn, på en dag, derfor erfarer vi også Gud på flere måder, og kristendommen gjort et særligt stort nummer ud af Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånden,, der er ikke noget forkert i treenigheden, der er noget forkert i den måde folk misforstår treenigheden,,,

vi har i løbet af et liv og i løbet af et døgn, en dag, forskellige perspektiver på alting, også på Gud,

det ene øjeblik er vi i KRISTUS (Gud i Sønnen, Gud i mennesket, i kød og blod), så senere på dagen erfarer vi Gud værende Gud Helligånden, i forbindelse med at Ånden er over os, vi er grebet af Ånden, og virker skabende i verden

fornuften har ingen direkte gudserfaringer, men fornuften kan eftertænke, de gudserfaringer der altid hører ekstatisk fornuft til

uden ekstase ingen gudserfaringer, det siger sig selv,

det religiøse (åbenbaringer) har at gøre med ekstatiske brud'erfaringer i vores liv, som vi ikke er herre over 100%

alle ønsker at erfare flow ekstase, glæden,
og også gerne magisk flow, superfluidity
vi kender det fra runners high

alle ønsker hul igennem (især de depressive og triste)
alle ønsker det himmelske
at være guddommeligt afklaret og forklaret

alle har brug for ekstatisk fornuft, fornuft alene er ikke nok,

har mennesket kun fornuft, går de død før eller siden og de kan komme til psykiater og måske får de psykofarmaka eller deep brain stimulation for i det mindste at erfare en smule ekstatisk fornuft,,,,,

religiøse mennesker anerkender ekstatisk fornuft,,,

ingen mennesker kan med deres fornuft tænke eller læse sig frem til det religiøse, til gudserfaringer, ekstasen er pine død nødvendigt ellers ingen transcendens erfaringer

de spontane impulser og suveræne livsytringer er det land, grænseområde, der er fyldt med ekstatiske minefelter, muligheder for gudserfaringer og åbenbaringer,, at få hul igennem til det himmelske
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#29000 - 05/01/2020 02:48 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Anonym
Uregistreret

AMEN
Top Svar Citer
#29004 - 05/01/2020 12:49 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Min drøm ønske om at ville være KIRKE i verden står fast

det står også fast at det lader sig gøre, fordi det er hvad Gud ønsker, det er i fuld overensstemmelse med den måde Ånden (Gud) arbejder i mig,,, hvilket bekræftes hver gang jeg er i bøn, hver gang jeg lader Ånden bede i mig,

der er sket store ting på 24 timer

hvorfor har jeg dog nølet, ventet, i så mange år? jo vel fordi jeg ønskede at blive/være klog, jeg har været forfængelig på den vis,,

-0-0-0-0-

overtro siger mig ikke noget, og faktisk fordi jeg har gjort kort på proces, afvist en gang for alle JV og andre bibelfundamentalistiske orienterede kristne kirke og trosretninger, skyldes at de ikke behøvede Gud, skyldes at de ikke havde et Gudsliv, et kristent trosliv og dets spiritualitet, men havde erstattet dette ægte, sandheden, med Bibelen,

Sandheden var ikke liv, men bibelkonkordantiske forestillinger, endda absurde rodede forestillinger,

de tror at tro er at rende rundt og tro noget der står i en bog, hvorved det er lykkedes dem klinisk at rense deres liv for Gudsliv, liv med Gud,,

og jeg kan ikke erstatte mit liv med Gud, med tro på Bibelen, der stopper festen sgu

så farvel til dem, også derfor jeg ikke kan tage Tikka her på siden alvorlig (og det glæder mig at Arne har opdaget at hun/han er Jehovas Vidner bibelfundamentalist, eller kristendommen kun kan og må opfattes som Jehovas Vidner bibelfundamentalistisk opfatter kristendommen (dog siger hun det hele er hjernespind (så hendes/hans ærinde er at skade kristendommen mest muligt og det må man sige at bibelfundamentalisme også gør)))


mit udgangspunkt, mit fundament er min ånd og Guds Ånd,

hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. 1 Kor 2

primært er kristendom liv, og ikke lære, kristendom er liv med Gud og ikke læren om Gud, dogmatiske læresætninger om Gud, som fx Arne og Tikka gør det til (Arne er meget dogmatisk, som Tikka er det (Tikka er det ud fra Jehovas Vidner og Arne ud fra de sporadiske kristne dogmer og lærersætninger han svagt husker), men sjovt nok er Tikka ateist og Arne hævde hårdnakket at han ikke ser sig selv som kristen (her ser vi med de to, hvad bibelfundamentalisme og dogmatisme kan føre med sig, ateisme (Tikka) og at vi intet kan vide om Gud og at vi intet Gudsliv har kendskab til (Arne) og har at få hjælp og glæde af, Gud formår intet at udrette i vores liv)).

sekundært kan kristendom godt være beskæftiget med dogmer, kristne læresætninger, altså en eftertænkning vores kristne trosliv og dets spiritualitet, de gudserfaringer vi har, de erfaringer vi har med Guds Ånd der arbejder i os (beder og sukker i os), der er over os, der driver os, der griber os, der besætter os, begejstrer os, endda på ekstatisk vis begejstre os, vi taler om entusiasme, vores entusiasme, vores i Gud væren,,,

mennesker uden disse åndelige erfaringer, SPIRITUALITET, erfaringer med Guds Ånd, kan vi ikke drøfte troslivet med som Paulus siger,, prøv at drøfte med Tikka, det lader sig ikke gøre, det ender i Jehovas Vidners rette lære, hun/han sidder og svarer os ud fra bibelkonkordantiske opslagsværker (noget Paulus siger der døder os, slår os ihjel, da det ikke er i overensstemmelse med livets/Guds åndelige lovmæssigheder

For Tikka er det kristne trosliv, lig med noget hun/han tror fordi det står i bibelen, derfor er tro noget der skal læres, påduttes os, og helst af Jehovas Vidner, for de har den rette troslære (og det til trods den er fuldstændig absurd gak gak om man undersøger den). For Arne der er agnostiker kan vi intet vide og erfare, vi har som bevidste intelligente væsner intet Gudsliv og hver gang vi vidner, som Jesus og ja Paulus gjorde og de andre apostler, så er vi såvidt Arne ude i storhedsvanvid, så hele Nye Testamente med alle dets utallige Kristusvidnesbyrd er menneskelig hovmod og svulstige indholdsløse tomme ord.

Kristusvidnesbyrd:

tar afsæt i begivenheden Kristus ind i verden ved mennesket Jesus

Kristusvirkeligheden:

den ny væren og virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus, som Jesusfølgerne og som de kristne slutter op om, det vi kender som KIRKE i dag

den ny væren og virkelighed, er Guds Åndens ny væren og virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus,, i kød og blod, konkret legemligt,

at det er "i Kristus" betyder at det er Gud med os og for os under eksistensens vilkår, altså Gud historisk, vores individuelle livshistorie (personlige skæbne) og menneskehedens historie, verdenshistorie, politiske magtkampe

i KRISTUS er Gud kommet os nær som virkelighed, ja vores eksistens er ikke Gudsforladt, Åndsforladt, "Guds Ånd forladt", Gud spiller en rolle i menneskets eksistens og ja menneskehedens eksistens,,

neurovidenskab er på sporet heraf, og Stephen Porges "The Polyvagal Theory" såvidt vores Autonome Nervesystem, er det mest lovende i den forbindelse, og det vil revolutionere psykologien nøjagtig lige så meget som psykoanalysen, Freud og Jung med flere

Gud er virkelighed i menneskets liv som fx kærlighed er det, hvem ville benægte at kærlighed eksisterer og at vi ikke undgår at møde det igennem livet, nøjagtig på samme måde er det med Gud og vores møde og erfaringer med Gud, Guds Ånd,, men vi mennesker kan forkaste kærlighed og vi kan forkaste Gud, vi kan nægte som Arne og Tikka at det er noget vi kan erfare noget om, men Gud kan ikke forkaste og eksistere uden mennesket, hvilket er den store forskel på Gud og mennesket, mennesket kan være Gudløse, men Gud kan ikke være menneskeløs, hvilket er hele pointen i kristendommen, i Nye Testamente

vi ser det igen igen, Gud kan ikke være Gud uden mennesket, hvilket er hvad Guds Kærlighed Kristus betyder

Gud behøver og elsker os mere end vi elsker Gud,,

Guds Kærlighed til os er større end vores kærlighed til Gud, hvilket er kristendommen essens, eller KRISTUSMYSTIKKEN

mange mennesker opdager for sent i deres liv, deres selvhad, Gudsfornægtelse, deres ateisme, opdager for sent at de hele livet har haft Guds Ånds Kærlighed i deres bryst, mens de har været optaget af deres ateistiske eksistentielle udskejelser og nydelser

voksne mennesker i vor tid er som forkælede spolerede børn i en legetøjsbutik og derfor brænder vi jordkloden af i en uhørt hast, og det kapitalistiske økonomiske system der ikke reguleres politisk er simpelthen er kræftsvulst i menneskehedens moderne historie der vil totalt ødelægge vor jordklode,,
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#29077 - 11/01/2020 11:34 Re: At være KIRKE i verden [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Albert Schweitzer:

Paulus har for alle tider sikret os retten til at tænke i overensstemmelse med kristendommen. Han sætter den erkendelse, som skyldes Kristi ånd (og som vi ejer), over den traditionelle tro. Han har absolut og usvigelig ærbødighed for sandheden. Han vil ikke vide af den ufrihed, som er dikteret af tidligere læremestre, han anerkender kun den, som kærligheden pålægger os. Citat slut (1)*

Tro og viden, altså tænkning, behøver hinanden.

Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich.

Paulus udelukker blind tro, autoritetstro fx og bibelfundamentalisme, fordi der ikke findes tro eller ånd udenom tænkning og forstandighed. Tænkning og forstandighed er en del af troens og/eller åndens væsen.

Hos Paulus finder vi en seende, en tænkende, en intelligent tro, trosliv og åndsliv. Troen bunder alene i de gudserfaringer, erfaringer med Gud, vi mennesker har og igennem disse vores erfaringer vil vi langsomt begynde at kunne forstå Nye Testamente. Aha aha aha. Heureka.

Ingen kan læse Bibelen og dermed opnå troslivet gennem deres egen læseforstand, og når nogen tror de kan dette så er det at vi bliver præsenteret for meningsløs intetsigende snak fra nu af og til evigheden som Gerth og Tikka og Arne er gode eksempler på. Snak snak snak fra nu af og til verdens ende uden at der kommer noget som helst andet ud af det end endeløs tidsfordrivende underholdning om menneskers utallige synspunkter og meninger (Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund). Ingen bliver født påny af en sådan diskurs.

Som Paulus siger er Troen KRISTUS selv, eller trosbegivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus. Eller mere præcist troen er at vi bliver grebet af KRISTUS (iklædt KRISTUS - at KRISTUS vinder skikkelse i os) = at KRISTUS er opstanden, at KRISTUSVIRKELIGHEDEN er den samme mulighed til alle tider for alle mennesker. Der er ikke lukket ned for noget i forbindelse med Jesu død. Gud døde ikke med Jesus, Gud mistede ikke pusten (Ånden), Gud gik ikke død, i Jesus, i apostlene, i Bibelen. Hvilket netop er hvad opstandelsen betyder. At KRISTUSVIRKELIGHEDEN er den samme idag og til alle tider mulighed for mennesker da det suverænt er Guds værk med os.

Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting,

Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)


(1)*:

Citat:
Albert Schweitzer om Paulus:

Paulus har for alle tider sikret os retten til at tænke i overensstemmelse med kristendommen. Han sætter den erkendelse, som skyldes Kristi ånd (og som vi ejer), over den traditionelle tro. Han har absolut og usvigelig ærbødighed for sandheden. Han vil ikke vide af den ufrihed, som er dikteret af tidligere læremestre, han anerkender kun den, som kærligheden pålægger os. Men dette vil ikke sige, at han er revolutionær. Han tager sit udgangspunkt i menighedens tro, men han anser sig ikke for forpligtet til at standse, hvor denne ophører; han hævder, at han har ret til at tænke de tanker, der gælder Kristus, til ende, og han tager ikke hensyn til, om den erkendelse, han derved når frem til, ligger inden for rækkevidden af de opfattelser, som hersker i menigheden, og kan anerkendes som en del af menighedens tro. Her optræder altså tænkningen for første gang i kristendommen, og resultatet giver os god grund til at mene, at troen ikke har noget at frygte af tænkningen, selv om den forstyrrer freden og fører til et opgør, som tilsyneladende ikke falder heldigt ud for fromheden.

Det har således en vis betydning for alle tider, at kristendommen symfoni begynder med en vældig dissonans mellem tro og tænkning, en dissonans, som går over til harmoni. Forudsætning for, at kristendommen skal blive en levende sandhed i de følgende generationer, er, at der stadig optræder tænkere i den, som i Jesu ånd gør troen på ham til erkendelse i de tanker, som hører til i verdensanskuelsen i de forskellige tider. Hvis kristendommen bliver til en traditionel tro, som gør krav på ganske simpelt at blive overtaget af de enkelte, mister den forbindelsen med tidens åndelige liv og har ikke længere evnen til at optræde i en ny skikkelse i en ny livsanskuelse. Hvis tænkningen ikke må tage overleveringen op til kritik, går det ud over den kristne sandhed, og den kristne sandfærdighed vil også lide under det. Det er derfor, det har en så vældig betydning, at Paulus ser det som noget ganske selvfølgeligt, at han skal gennemtænke troen på Jesus Kristus i hele dens omfang og hele dens dybde.
Når han siger, at man ikke skal hindre ånden i at komme til sin ret, og at friheden er der, hvor Herrens ånd råder, betyder dette, at den tænkende kristendom skal have sin ret inden for den troende kristendom, og at snæversynet tro ikke må undergrave respekten for sandheden. Kristendommen må aldrig miste den storsindethed, som gør, at den hos Paulus også anerkender tænkningen som noget, der kommer fra Gud. Der er noget frisk og forårsagtigt over den Paulinske kristendom, og det må ikke komme dertil, at dette overlever sig selv i den kristendom, vi bekender os til. I kristendommen optræder Paulus som tænkningens skytshelgen. Alle, der tror, at de tjener evangeliet bedst ved at tilintetgøre den frie tænkning i troen på Jesus, må skjule sig for Paulus. Citater slut.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 3 1 2 3 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk