1
registreret Arne Thomsen
22
gæster og
191
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#25750 - 23/07/2018 11:11
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon
Ja, la' os for Guds skyld hylde månen med himmelkig og natlig poesi :))
I denne hedebølgetid søger jeg mange gange hellere udenfor under aften- og nattehimlens måneskær end i dagens alt for varme og stikkende solstråler. Flere månedigte kommer her:
Sommeraften
Aftenen faldt paa den stille Jord med Søvn og sagtelig Daanen. Det er saa lydt, at jeg stundom tror, der brøler en Ko paa Maanen.
Søvnens Kamre er Gryder med Mulm, der gærer af Fortid og Drømme, af Legemers Grøde og Barmes Svulm - den Skaal skal Morgenen tømme.
Træets Krone har suget sig fuld af svalt og virkeligt Mørke. Træet fordyber sig tavst i sin Muld, i Tidernes Regn og Tørke.
Søen har Ligevægt og Ro, ligger saa stille ved Stranden. Der høres stundom et Smæk, som af to smaa Fisk, der kysser hinanden.
Der sker noget skønt i det høje Hvælv, hvor Kloder sig nærmer og fjerner og Længsel og Glemsel og glødende Skælv og Sorg over døde Stjerner.
Thøger Larsen
***
Månevisit
Hvor sjælfuld månens skive smiler til mig over København – Inde i mit hus er roser, strøet om i fortidsvaser, se dens tællelys på siden af mit gustne skrivebord – alle disse mølopædte klude på mit gamle bord gør min sjæl fornøjet, ensom, medens månen gør sig stor. Denne sære, gamle skygge ældre end min bedstemor – Månen, som er halvt belyst af en flammepolstret sol, kommer til mig gennem luften i en ildbetrukken stol – og jeg tænker mig, at månen er en gammel prædikant, som for mange år tilbage sad og læste Tieck og Kant, og forundret fandt sig selv siddende ved dette bord – og gik ud af himlens kloster ned til mig på denne jord.
Jens August Schade
***
Digt til Vahal
I Skovens Hal, der var der Liv, Småfuglene de sang Og flagrede så lystelig i Skov, i Mark og Vang; Thi Solen atter kommen var og Skoven bleven grøn Og hele Naturen var forunderlig kjøn. Ravnen hvæste Bas mens Stæren sang Tenor, Og Kilden nynned Elskovskvad for Skovens Blomsterflor, Og Meiserne de dansede til Sidskenernes Spil, Guldsmedden kyssed Rosen, skjønt Bien brummed til. Ja, der var Lys og Klang og Sang, og alle var de glade. – Og dog, i Skovens højste Top, dér sad en Fugl og sukked, Den hørte næppe Kragens Skrig og Gøgene, som kukked, Den sad og sænked Hovedet, den var så trang om Hjærte, En blytung Skjæbne martret det og voldede det Smerte. Den sukked; thi den skulde bort, langt bort til fremmed Land, Den kunde ikke længer blive der ved Hjemmets Strand. Den sukked; thi den skulde bort fra sine Venner gode, Med hvem den havde fløjet tidt og været glad til Mode. Den sukked; thi den skulde bort, bort fra sin Hjærtenskjær, Langt bort fra hende, som han ellers altid var så nær. – På Grenen sad da Sol stod højt den hjærteklemte Ven, På Grenen sad da Sol gik ned den Hjærteklemte end. Da alt blev stille, alt blev mørkt, kun Kilden hørtes klinge, Da hævede den Hovedet og slog med matte Vinge, Så såe den op på Månen klar – o, hvor den dog var smuk. – Så bredte den sin Vinge ud og drog et Hjærtesuk. Den hævede sig fra sin Gren og fløjted et Farvel Til alle dem, den leved med fra Morgen indtil Kvæl. Så fløjtede den et Farvel hen til sin Hjærtenskjær, Til hende som han måske aldrig skulde kysse mér. Så fløj den bort – kun Månen smilte den Farvel så tyst, Så fløj den bort, bort fra den Skov, som var dens Liv dens Lyst.
Der sad en Fugl i Ørkenen på nøgen Klipperand, Dens Tanker fo'er så vide hen til dens Fødeland, Dér hvor den havde Venner, dér gjerne den gad bo; Dér, hvor En havde skjænket ham sit Hjærte og sin Tro. Den sad med dukket Hoved og var vemodig stemt, Den tænkte: De har mig forlængst vist forglemt. – Da lød der klare Toner, som kom fra Fuglebryst, Den så' sig om; thi Stemmen, den lød som hjemlig Røst, Og da den så' i Vejret, da så' den Fugle to, Som bar en Drueklase og en Blomst i deres Klo. Og de, der havde Druen, lod den falde ned på Jord, Og som den faldt begyndte den at synge de Ord: "En Hilsen fra Vennerne ved Laxens Bæk" – Den bredte sine Vinger ud og fløj da atter væk. Og den, der havde Blomsten lod Blomsten falde ned Og som den faldt begyndte den at synge derved: "Jeg bringer en Hilsen fra to klare, brune Øjne" Og som det sidste Ord var talt var begge Fugle fløjne. – Men Fuglens Tanker fløj med dem, nu var de Tanker glade, Den pressed Druens søde Saft og kyssed Blomstens Blade. Skjønt Sangfugl ej, den sang en Sang, den sang den uden Kunst, Til Tak for Venners Druesaft og brune Øjnes Blomst. –
Henrik Pontoppidan
Alt for varme hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25769 - 24/07/2018 10:07
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.:
Sådan en hede kræver sin Ivan, netop Island eller Troms er nogle af de eneste rigtige steder at befinde sig dette nu, medmindre du vil se vulkanen stige op i dig. Og er du rødhåret, RM, burde du allerede ha’ pakket og afsendt dig udenom postvæsnet, der nu betjener sig med trusler om service. Jeg vil stadig fastholde man sku’ ha’ været ugle, bare dase på luftstrømme og se lidt forundret ud, når kulmulerne dernede kigger misundeligt op, ellers bare pudse sine fjer. I stedet er man læsende under grønne skærme, jordens søjle, der langt overgår en i levetid. Guderne må vide hvad man i grunden ligger på, under grønkorn langt nede, sover den smukkeste lerskål måske i glemte tider, mens man ærter sig heroppe hvor duerne fornøjet kurrer, sikkert på guldæg, fruens hemmelighed. Puh, det er varmt! Ufatteligt man er øbo, men det er man vel også kun udefraset. Her en bid af Ivan:
En ø i havet
Jorden hvide himmelseng sover mellem nordlysenes gardiner. Krumme som tyrkiske nymåner ligger sælerne på skærene. Vinden og vandets rengøringsvanvid har skuret denne ø for skidt og pjat (der ligger den med sine hvide elve og sorte lavaveje) og nidkære røgtere holder fisken og kvæget og sproget rent.
Men langt hen i september taler tusindårige laksestrømme uhjælpeligt Manhattan-accent få kilometer fra finansens paladser snakker præsidenten om »landet uden slotte« og det lille pyntelige Keflavik er statens største vulkan hvis udbrud en dag kan jævne disse klipper med havbunden.
»Pengelugt« kalder folk stanken af lodde en lille laksefisk hjembragt af Jan Mayen »skidtfisk« »industrifisk« men rognen højt værdsat især i Japan. Mensket har en fastsat værdi mens snapsen stiger kronen styrtdykker og øl er strengt forbudt. De multinationale morer sig på motellerne. Ophængt i sine akillessener svovler Island på verdens knappeste sprog.
Ifølge den gifte nobelpristager Laxness tar mænd til ægte for at gøre digtning unødig men den islandske Kingo er inspireret af Islam gennem sin kone der var slavinde i Algeriet og digterinden Jacobines forbandelser har efter sigende skænket en flåde af fjendtlige krigsskibe. Villaer står ulåste dag og nat. Det vrimler med nisser og der er naturlige forekomster af sodavand og ventralvarme.
I Reykjavik samtaler Ørsted Pedersen med den blinde katalaner Tete Montoliu. De lutherske præster som endnu ikke er gået om bord hos Buddha overvejer i mangel af bedre at konvertere til Trotskij eller Jesus. Ravnen undlader aldrig at ytre sin misbilligelse. Hvad skal man tro? Man skal ikke tro. Man skal holde kvæget og landet og sproget rent.
- Ivan Malinowski.
mvh & go skygge.. Simon
Redigeret af Simon (24/07/2018 10:09)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25787 - 26/07/2018 21:40
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon Her får du mit bud på liv til overlevelse i smerter, og ikke bare til overlevelse, men til et virkeligt levende og levet liv. Der er meget, man kan klandre DR for, men jeg ligger mig nu helt fladt på ryggen, når de formår at gøre en verden til forskel indenfor et par enkelte timer nu lige midt i hedebølgen :)) https://www.dr.dk/tv/se/peitersen-og-nordvestpassagen/peitersen-og-nordvestpassagen-2/peitersen-og-nordvestpassagen-1-4#!/00:12 https://www.dr.dk/tv/se/peitersen-og-nordvestpassa...estpassagen-2-4https://www.dr.dk/tv/se/sommer-i-groenland-live-fra-verdens-stoerste-oe/dr2-sommer-groenland/sommer-i-groenland-live-fra-verdens-stoerste-oe-1-3#!/ Snefornemmelige hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|