annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
BUDDHA
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 355 gæster og 119 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 552 af 603 < 1 2 ... 550 551 552 553 554 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#28066 - 07/09/2019 22:55 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
ABC Offline
veteran
Registeret: 09/08/2015
Indlæg: 5370
Sted: Vanløse
Mændene kæmper og kvinderne tænker...det rimede da lidt blinker Mon jeg kan score en kvinde på det...RoseMarie tommelop Hvad med en fisk i en blender ler Så hellere fjolle rundt og lytte til lidt musik halvfuld

https://www.youtube.com/watch?v=XCnpOcxVvuA
Er der en ledig kvinde derude til mig hjælp heart yeah

Namaste
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Top Svar Citer
#28070 - 08/09/2019 22:22 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Åh ja, Brev i april, Inger Christensen og Johanne Foss ... mere af det:

Med som til sprog
intet andet
end himmel,
ingen hamren
med knyttede
næver,
kun digtet
der frit
folder
fremtiden ud
som en faldskærm
af silke og stilhed,
en vifte
af skiftet belysning,
lidenskabelig
stjernesendt
stejl
ligegyldighed
spundet
til sind,
mens vi går
på vores egen
lidt rullende måde
rundt om solen.
Så er vi ved huset.

Inger Christensen


Har du nogensinde set jorden fra en faldskærm?

Bedste hilsner ind i faldskærmshoppene :DDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDD
RoseMarie


Redigeret af RoseMarie (08/09/2019 22:28)
Top Svar Citer
#28073 - 09/09/2019 17:39 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
P.s.

Opslag i Inger Christensens Den hvide, hvor der findes

Manuskripter fra arbejdet på
Brev i april (1979)


04.44.44

Vi sad på en fortovscafé i Torcy
og midt mens det ellers var middag
skiftede lyset og kom ligesom
nedefra, køligt som om det var
morgen igen. Måske var det dagen
der fyldte for meget i sådan en
varme.

***

04.44.45

Så er dét en aftale, jeg skriver lige
lidt, og imens kan du sagtens nå
din morgenlæsning først og få
spist og det hele, og så må vi se,
for måske er der andre, der snart er
stået op fordi de sover uroligt,
som den gamle mand vi ser så tit i
vinduet så tidligt

***

04.44.46

Da vi sad i Torcy, hvor vi ingenting
havde at gøre, men heller ikke vidste
hvordan vi kom videre, faldt jeg
pludselig til ro og tænke på den
første gang jeg sov lige efter jeg
blev født

***

04.44.47

og måske er der andre der snart er
stået op som os fordi de sover
lidt uroligt som den

Jeg ved ikke rigtigt men måske
bliver vi født og det kan godt være
vinter og alligevel så længe efter
føles når man tænker på det helt
som når du siger det er sommer
meget længe før vi vågner og
står op ligesom nu

***

04.44.48

som sommertid i jordens første timer
Top Svar Citer
#28076 - 09/09/2019 19:18 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej igen, du venezianske tilflytter af en Roselil..;)

Njet, tidligere var jeg sikkert hoppet på'en, for ikke at sige, ud af flyet i håb om at paraplyen nok foldede sig ud, men ikke senere, hvor jeg som andre nøjes med at hoppe glad ud af sengen, uden helt at vide forskellen.

Alvorligt talt ville jeg gerne, dengang jeg fløj en del, men lad mig sige dig, at gravitation og lufttryk om ørerne, får mennesker flest til alt andet end at klappe små lyserøde skyer på maven med kærlige blikke - kun i drømme og fra mindre propelfly har jeg set jorden oppefra, hvor der var tid til fascination og beundring.

Enig er jeg, Brev i april er ganske vidunderlig, en lille perle i en stjernerække af smuksakker fra hende Kristensen med C; dog får du altså her som noget nær en efterårsstemning lidt fra bjørn i vigen, der jo heller ikke er at kimse ad, selv om han, indrømmet, her er vred som en Strunge over hvad der sker omkring ham:

HUNGERFLY


Hungerfly brummende hen over skærmen
lavt gennem tropeluft, tæt biosfære,
hormonstof fra den snildrige læggebrod
snorlige sivende lagt over junglen,
brudstykke af et klodeselvmord,
magthormoner i hjælmede hjerner,
snart svulmer de, revner og gror sig til døde,
som jungletykningen, der binder regn
og skjuler alle slags dyr og mennesker.

Hungerfly brummede lavt over jorden,
ingen skygge mer over planlagte ørkener.
blot smuldrende vegetationer naglet
til korsskygger af de brummende hungerfly
på vej til nye bladskyggede landskaber.

*

TRÆERNE I BYEN


Det hed i gamle dage
at gården brændte ned,
hvis træet på tunet
asken blev fældet,
den store ask,
som sprang ud før eller efter egen
og derved spåede om våd eller tør sommer,
træet, hvis ane var livstræet
Ask Ygdrasil
med rødder i dybet, kronen i himlen,
føling med kilder og sole,
skyer, vandårer stjerner.
Men ét står fast,
at når de sidste træer i de store byer er ryddet
af hensyn til hvad: ligegyldigt,
så er også den sidste sang sunget,
bølgeslag, træsusen længst blevet lydbånd,
naturen tv-billed og drøm,
skygger af paradis, skygger af Hades.
Så vil byen, hvor grønt
ikke mer findes
efter daggråt og neonnatflimren,
kun kende finalens farve,
flammens og blodets,
være et sten – og rustbjerg,
en askeflage
imellem rødt og rødt.

- Thorkild Bjørnvig, Delfinen, 1975.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (09/09/2019 19:27)
Top Svar Citer
#28090 - 10/09/2019 23:45 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej igen, du venezianske fraulein Proust..;)


Nåja, Brev i april septemberlæst til lyden fra regnen er jo ikke værst, overhovedet ikke. Man synker nærmest lidt ned i sig selv, breder sig i sengen og rækker ud efter the’en, nøjagtig ligesom når man som medrejsende læner sig tilbage i kupéens bløde sæde, og lader Johannes Jørgensens stemme sive ind fra Dage i Westfalen – hermed anbefalet natbordet! For øvrigt står Brev i april med albuerum i reolen, hun ser sig velsagtens lidt omkring efter øjnes berøring, helt uden ligegyldighed. Jeg forestiller mig din ligge og smile fra natbordet, måske en smule indeklemt mellem søstre og brødre, men stadig hviskende: „hvis dog bare hun dog snart ville åbne mig!”…præcis som det nu engang er med bøger, der har deres helt egen stemme.

Altid sjovt at gå på opdagelse i andres bogreoler, se hvad der siger eller sagde nogen noget, og det sker man øjner noget der skriger på opmærksomhed. Sådan var mit første møde med Percy Bysshe Shelley – The dramatic poems of (m. bl.a. Prometheus Unbound) der nu står i min reol, hvor andre øjne allerede har kigget den ud.
Men det var april i september, denne hvisken fra natbordet dit:


Sådan er her så stille i stilheden.
Det minder lidt om lyden i en pære,
hvor tråden brænder over,
men lyset er slet ikke tændt.
Bare stille, og regnen fra før,
som mit øre ikke rigtig kan huske,
destilleret, dateret
og verdensløs


°°°°

Kun rester af en elektrisk hvisken
i huset,
mens værelset helt af sig selv
holder stille og venter
på mit brev.
Kære forsvundne undren,
jeg må skabe min egen undren
eller være underlagt
samme forsvinden
i sproget
som senere i døden.
Uden at forstå
og uden at sammenligne.


°°°

På gaden igen,
og over porten et hoved
med opspærret mund,
der sluger hvert ord
der bliver sagt.
Og mens denne måbende
stenfigur
betragter os
med samme
lidenskabelige apati
som den der skal til
for at gentage verden,
går vi
med den største
nøjagtighed
mellem duelort
og døde vagabonder
der ånder,
som om
vi viste hensyn
til den forsamlede,
lasede frihed
ved at sprænge
den sidste
indadvendte lænke
og være tvungne
til at oversætte
alting tilbage
til sig selv.
Sådan står der i gården
hver nat mens vi sover
en palme.


°°

Palmen er stærk
som vinden er grøn.
Raseriet vi engang
kaldte helligt.
Sproget der engang
havde retning.
Fremtiden der engang
faldt tilbage
på os selv.
Ligegyldigheden nu
da jeg selv har været med
rundt om solen
fireogfyrre gange.
Ligegyldigheden nu
da det lukkede kredsløb
slår dørene op.
Ligegyldigheden
i dette ulidelige
virkelighedsbillede.
Lær mig at gentage
fremtiden nu,
mens vi fødes.
Lær mit sind at flyve op
i sin rede
inderst
i den susende krone.
Lad æggene lyse
med et efterlys
som mælket sol.
Lad vinden være grøn
og sorgen slukkes.


°°°°°

Men jeg ved ikke rigtig,
måske
er der mange kilometer
til den nærmeste edderkop.
Vi starter og længe
før solen står op
er vi uden for byen.
Og her undervejs mens vi går,
mens vi følges
med jorden,
der går på sin egen
lidt rullende måde
som dyr
gennem tåge,
bliver sindene
spundet
som en verden
omkring os.

- Inger Christensen (uden K)

VERSET


Du mandigste af alle lyse Kunster:
at knuge Verden sammen til en Sten,
gøre den lille paa din Haand og mægtig,
skyggefuldt lysende og dyb og ren.
Indblæse Marmornatten aabne Skove,
hvor din Fortrolighed i Græs kan sove,
mens Fuglehjertet synger fra sin Gren.
Aa Fløjtespil, som drypper dine Toner,
naar alle korte Ting, vor Armod kroner,
er vragede og borte, en for en.

- Paul la Cour.

De eneste sande døde er dem, der er blevet glemt.
- Jødisk ordsprog.

mvh & nat nat..
Simon


Redigeret af Simon (10/09/2019 23:46)
Top Svar Citer
annonce
Side 552 af 603 < 1 2 ... 550 551 552 553 554 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Pavens tætpakkede påskeprogram: Vasker..
28/03/2024 23:53
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Nyheder fra Religion.dk