|
1
registreret
(1 usynlig),
1377
gæster og
1486
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen, du venezianske tilflytter af en Roselil..;)
Njet, tidligere var jeg sikkert hoppet på'en, for ikke at sige, ud af flyet i håb om at paraplyen nok foldede sig ud, men ikke senere, hvor jeg som andre nøjes med at hoppe glad ud af sengen, uden helt at vide forskellen.
Alvorligt talt ville jeg gerne, dengang jeg fløj en del, men lad mig sige dig, at gravitation og lufttryk om ørerne, får mennesker flest til alt andet end at klappe små lyserøde skyer på maven med kærlige blikke - kun i drømme og fra mindre propelfly har jeg set jorden oppefra, hvor der var tid til fascination og beundring.
Enig er jeg, Brev i april er ganske vidunderlig, en lille perle i en stjernerække af smuksakker fra hende Kristensen med C; dog får du altså her som noget nær en efterårsstemning lidt fra bjørn i vigen, der jo heller ikke er at kimse ad, selv om han, indrømmet, her er vred som en Strunge over hvad der sker omkring ham:
HUNGERFLY
Hungerfly brummende hen over skærmen
lavt gennem tropeluft, tæt biosfære,
hormonstof fra den snildrige læggebrod
snorlige sivende lagt over junglen,
brudstykke af et klodeselvmord,
magthormoner i hjælmede hjerner,
snart svulmer de, revner og gror sig til døde,
som jungletykningen, der binder regn
og skjuler alle slags dyr og mennesker.
Hungerfly brummede lavt over jorden,
ingen skygge mer over planlagte ørkener.
blot smuldrende vegetationer naglet
til korsskygger af de brummende hungerfly
på vej til nye bladskyggede landskaber.
*
TRÆERNE I BYEN
Det hed i gamle dage
at gården brændte ned,
hvis træet på tunet
asken blev fældet,
den store ask,
som sprang ud før eller efter egen
og derved spåede om våd eller tør sommer,
træet, hvis ane var livstræet
Ask Ygdrasil
med rødder i dybet, kronen i himlen,
føling med kilder og sole,
skyer, vandårer stjerner.
Men ét står fast,
at når de sidste træer i de store byer er ryddet
af hensyn til hvad: ligegyldigt,
så er også den sidste sang sunget,
bølgeslag, træsusen længst blevet lydbånd,
naturen tv-billed og drøm,
skygger af paradis, skygger af Hades.
Så vil byen, hvor grønt
ikke mer findes
efter daggråt og neonnatflimren,
kun kende finalens farve,
flammens og blodets,
være et sten – og rustbjerg,
en askeflage
imellem rødt og rødt.
- Thorkild Bjørnvig, Delfinen, 1975.
mvh
Simon
|
|
|
|
