annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15881791
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2399018
Et andet syn 2003686
Åndelig Føde 1604019
Jesu ord 1534505
Galleri
Nørresundby Rødhus
Hvem er online?
0 registrerede 541 gæster og 149 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 23 af 36 < 1 2 ... 21 22 23 24 25 ... 35 36 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#2977 - 16/08/2008 10:13 Re: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion? [Re: Arne Thomsen]
Zilent Offline
godt igang
Registeret: 09/08/2008
Indlæg: 155
Sted: København
Citat:
Jeg tror, jeg er ved at opgive dialogen med dig

Jeg har ellers forsøgt at forklare dig min vinkel sagligt indtil flere gange.

Citat:
Den med, at "skelne mellem teori og praksis", når det gælder ateisme - mon ikke dén ska' ha' førstepræmien

Godt, så er vi der igen - forklarer du lige hvorfor du ikke vil acceptere denne skelnen? Jeg har flere gange stillet spørgsmål til dig om dette, men du glider bare af.

F.eks. kunne du kommentere på elefanterne, Anders And skabelsesberetningen, alle de nævnte guder og deres påståede eksistens. Hvis man ikke kan skelne mellem menneskeskabte fortællinger og virkelighed - eller teori og praksis - så bliver verden "magisk", og jeg har en teori om at det er det du søger! Din tilgang er med andre ord ikke åben, men fokuseret på magi og "det overnaturlige"...

Citat:
Dermed svinder min interesse for ateisme

Nå, men sådan har ateisme altså altid været defineret - begrebet holder ikke mere på sig, ligesom "agnosticisme" ikke holder andet på sig end fravær af gudetro (af lidt andre årsager).

Citat:
Du gør det klart, at du alene vil bygge dit liv på "sikker viden om verden".

Nej, hvis du gør mig rette ære vil du kunne læse, at jeg siger at vi benytter videnskabelige metoder, der over tid har vist sig mest sikre, til at bygge vores viden op, samt at denne "sikre viden" (modsat blind tro) er skrøbelig. Dertil siger jeg, at "tro" selvfølgelig langt fra er en brugbar metode som genvej til viden.

Citat:
Det må vel så betyde, at du vil undgå at "misbruge dit liv" alene baseret på "sikker viden om verden" (hvilket vel så må være din personlige form for ateisme).

Ja, som nævnt flere gange er ateisme kun fravær af gudetro. Men her er det min livsfilosofi vi kommer ind over - som nærmer sig noget man kunne kalde "humanisme", et udgangspunkt i menneskelivet, men med respekt for vores klode og naturen.

"Undgå at misbruge liv alene baseret på sikker viden om verden" - Øh, hvad er alternativet? - at forsøge at tage genveje til viden om verden, ved eksempelvis kanalisering, numerologi, reinkarnation, tilbedelse af gamle ægyptiske guder - eller andre guder for den sags skyld? Hvor sætter du grænsen? Det ligner ikke genveje, til dato har intet kunnet underbygges af fornuft og rationel tankegang (det er afprøvet) - og derfor minder det mere om deciderede omveje (eller rettere blindgyder).

Citat:
Du vil så gerne vide, hvad der for mig er kommet ud af dét.

Ja, det kunne være sjovt at læse - der må da også være nok til en separat tråd? For ikke at komme for langt væk fra emnet vil jeg vente med at kommentere på din personlige beretning til du har den tråd kørende. Mere for at dine tanker får den rette respekt og opmærksomhed.
_________________________
/Jakob H. Heidelberg
www.skepticisme.dk
Top Svar Citer
#2978 - 16/08/2008 10:19 Re: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion? [Re: Arne Thomsen]
Zilent Offline
godt igang
Registeret: 09/08/2008
Indlæg: 155
Sted: København
Citat:
Jeg synes godt, man uden videre ka' ha' lov at antage, at osv. Men fremfører man det samme som en påstand, hvad der efter min mening ikke kan være tvivl om, at Zilent har gjort, så kan jeg ikke se rettere end, at så kræver det bevis - hvilket jo er umuligt - hvorfor påstanden, som jeg ser det, ikke kan være andet end: nonsens.


Jeg prøver lige igen med udgangspunkt i ovenstående.

Hvis jeg siger: "Usynlige Lyserøde Enhjørninge findes ikke på Nordpolen!", hvad siger du så?
_________________________
/Jakob H. Heidelberg
www.skepticisme.dk
Top Svar Citer
#2979 - 16/08/2008 11:23 Re: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion? [Re: ]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland
Kære Zen.

Det anede mig, at du ville falde over den lille taoistiske snubletråd, der med velberåd hu blev spændt ud foran dine fødder:

»Den, der taler, véd ikke.
Den, der véd, taler ikke.
«

Du faldt for fristelsen til at optræde i rollen som den, der véd. Derfor gav du ikke noget svar, men nøjedes med at gengive mit lille indlæg ubesvaret.

Nej, kære ven, du er fanget i din egen mangel på omtanke. Du har jo netop valgt at tale, idet du har registreret dig på et debatforum, hvor du snart har talt tredive gange.

Og din tale peger tydeligt på, at du ikke véd noget, som du er i stand til at videregive i debattens meningsudvekslinger. Men du er god til at gengive andres udsagn med fed skrift. Det er jo dog trods alt også en slags kvalifikation.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#2980 - 16/08/2008 11:32 Re: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion? [Re: Arne Thomsen]
Onceinalifetime Offline
godt igang
Registeret: 05/08/2008
Indlæg: 57
Sted: Guds grønne Jord - denne juve...
Citat:
Du citerer Zilents udtalelse:
"Jeg fastholder, at man med god grund kan antage standpunktet: guder eksisterer ikke."

Den udtalelse, synes jeg ikke, jeg kan protestere imod.


Hej Arne Thomsen

Det er rigtigt, at formuleringen virker blødere, når ordet "antage" står foran. Men der kan ikke herske tvivl om, at den gode mand Zilent, igen og igen messer ateisternes mantra:" Gud eksisterer ikke."

At manden er overbevist ateist, fremgår blandt meget andet, af følgende skrivelser/udtalelser af Zilent/Agnostikeren på den konkurrerende ´kanal´:

" Jeg skal tilføje at jeg generelt set er agnostiker, men ifht. til de fantasifostre mennesket har tilbedt de sidste mange år er jeg i praksis ateist - de er lige så sandsynlige som eksistensen af FSM og IPU! "

" En ateist er ganske enkelt en person der enten ikke tror på gud selv (eller ikke KAN tro på gud) - eller som ikke anerkender eksistensen af guder og andre overnaturlige væsener. Længere er den ikke. "

Citat:
I øvrigt, når du citerer Bibelen for en mand, der synes at læse denne bog på samme måde, som var det et videnskabeligt skrift, så gør det jo nok ikke det store indtryk.


Sikkert ikke; men da jeg er overbevist om, at dén indeholder sandheden om Skaberen og det skabte, så skal og vil det ikke, afholde mig fra at bruge den, og citere fra den.

Citat:
Og "Universets begyndelsestilstand", som du citerer Hawking for at have udtalt sig om, ligger vist udenfor naturvidenskabens rækkevidde - derude, hvor vi må klare os med andet end viden.


Jo, jo, men når jeg bruger Stephen Hawking citater desangående, så er det bare for at understrege , at selv ´store ånder´, kan ha' en ydmyg tilgang til de eksistentielle og universelle spørgsmål, såsom: Eksisterer Gud, og har han skabt alting - eller kommer alting fra ingenting?
_________________________
" Ingenting kommer af ingenting – undtagen lommeuld og ateisters bortforklaringer."

Top Svar Citer
#2983 - 16/08/2008 13:12 Re: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion? [Re: Zilent]
Zen
Uregistreret

Hvis det skal give mening, så skal du uddybe det.

Forskellige mennesker verden over transformerer deres smerte i livet. Om jeg uddyber det eller ej, gør det ikke mindre eller mere meningsfuldt for dem.

Du har jo endnu ikke sagt noget sammenhængende - som andre debattører også har gjort dig opmærksom på. Så lav dog en tråd om din vej til "Sandheden" og hvordan man ophæver sit "jeg" (og hvorfor hulen man dog skulle gøre det).

Manglende forståelse skyldes ikke nødvendigvis mangelfuld tale, men kan også skyldes manglende forudsætninger hos lytteren.

Der er ikke noget "jeg".
Top Svar Citer
annonce
Side 23 af 36 < 1 2 ... 21 22 23 24 25 ... 35 36 >


Seneste indlæg
Kristi himmelfart
af Arne Thomsen
14/05/2024 16:36
Vigtige præciseringer
af somo
10/05/2024 22:05
Min ”religion”
af Arne Thomsen
08/05/2024 22:42
Blanke sider
af Tikka
08/05/2024 13:37
Hilsner
af Hanskrist
06/05/2024 13:33
Nyheder fra DR
Heftige kampe tvinger Ukraine til at fly..
14/05/2024 23:33
Manchester City besejrer Tottenham og sp..
14/05/2024 23:20
Kong Frederik peger på ny teknologi som..
14/05/2024 21:32
Første portræt af kong Charles afslør..
14/05/2024 19:23
Caroline Wozniacki får ikke et wildcard..
14/05/2024 19:17
Nyheder fra Religion.dk