Hej ABC
Det som jeg stiller spørgsmålstegn ved er begrundelsen for løftet. Hvorfor vil Gud gøre Abrahams efterkommere så talrige som stjernerne?
Her er mit foreløbige bud:
Gud skabte mennesket med et kald:
At bære Guds billede ind i verden. At reflektere Gud ind i verden. At stråle Hans lys ind i verden. Til dette formål skal vi ikke bare være én, eller få, men mange. Et kæmpe fællesskab. En menneskehed.
Efter syndfloden valgte Gud Abraham som fundamentet for en ny menneskehed. Alle folkeslag skulle velsignes gennem ham. Han skulle gøres til et stort folk og få land og mange efterkommere.
Altså:
Mennesket er Guds billedbærer. Gud vil skabe sig en menneske
hed i sit billede. Dette kan vi holde sammen med et par andre pointer:
* LAND. Israel blev lovet et land, som de skulle indtage efter befrielsen fra Egypten. For at komme ind i det land, skulle de gennem Jordan-floden. Læg mærke til at Johannes Døber også døbte i Jordan-floden! Hvad betyder denne symbolik? Tjo, måske betyder det, at Guds folk - de som tror på Jesus - også bliver lovet et land. - Ja, mere end det: En helt ny verden.
* PAGTENS FULDBYRDELSE. Gud opfylder pagten med Abraham ved Jesus Kristus, og de troende bliver Abrahams spirituelle efterkommere.
Jeg ved ikke, om disse tanker gør det mere naturligt for dig at tænke et folk, "talrige som stjernerne"? Nøgleordene for mig er: Mennesket som Guds billedbærer. Menneskehed (som Guds forvaltere af Guds verden). Guds folk. Landet. Pagten.
Har Gud ikke lige indgået en pagt med Abram (15:17)?
Jeg ser gentagelsen som noget naturligt. Måske fordi jeg har levet mig ind i biblens univers. Men her er et par andre overvejelser:
* Guds forhold til Abraham strækker sig over mange, mange år. Det er kun naturligt, at Gud bekræfter Abraham og sin plan med ham.
* Gud tilføjer lidt mere efterhånden. Han danner et forhold til Abraham, opretter pagten, giver tegnet på pagten (omskærelsen), kommer igen just før undfangelsen af Isak og taler med Abraham.
Mon ikke de har samlet "det hele" til en fortælling som gav mening for dem?
Hvis det er tilfældet, at de har samlet det hele til en fortælling, så er der så meget desto mere grund til at tro på, at de rent faktisk finder mening i, at Gud gentager sine løfter - og at det dermed er os, læserne så mange år efter, som må bruge lidt energi på at sætte os ind i genren. De fandt jo tydeligvis ikke selv nogen modsigelse i det, de samlede og gengav som en meningsfuld historie.
Det gør selvfølgelig tingene lidt mere kompliceret.
For hvornår er der så tale om fakta?
Er det fakta, når en af skuespillerne i Apollo 13 siger: "Failure is not an option"?
Det er en autentisk film. Men den rigtige mand, som skuespilleren Ed Harris portrætterer, sagde det faktisk aldrig! Dog var det hans og holdets altafgørende attitude. Er det så fakta eller ej?
- Nogle gange bruger vi (skøn)litterære virkemidler for at lade en pointe trænge igennem. En såre faktuel pointe. Nogle gange skal vi så være ekstra opmærksomme på genren og fx ikke lade teologiske pointer stå for en beskrivelse af noget strengt historisk.
Kh Thomas