1
registreret Arne Thomsen
22
gæster og
191
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#28158 - 21/09/2019 13:21
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn' RM..
Og tak tak, mens hvislet over en kaffetår..
Jamen sig mig da, spædeste, gyser du ej, naar det saadan om Natten ta'r rigtig paa Vej, naar det bryder i Buske og brækker i Krat, naar Haglskyen slænger mod Vindvet sin Hat, naar Haren hun søger i Kaalgaadren ind og gjør sig saa krum i sit fattige Skind, naar Straataget fyger som Gnister i Brand fra Ladens forpiskede Rand?
Da høres fra Hytterne Vuggerne gaa; dér lettes ved Puder, dér stoppes ved Straa, dér kysses og bysses om mørkrædde smaa, enhver med sin Stumpdyne paa...
- fra ham, med Ole sad på en knold og sang, tra-la-la..;)
Jah, man blir helt fjoget, når solen under opvågning står dér og stirrer én ret i ansigtet, og straks efter rejser Jeppe sig i struben, mens duften af kaffe langsomt breder sig; og man fortsætter, med Nina der har været i bad...;)
goherlig soldag dér også.. Simon P.s.: mon John Ashbery står og soler sig i reolen dér...;)
Redigeret af Simon (21/09/2019 13:24)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#28160 - 21/09/2019 20:58
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej mørkningen, RM..
Tidligere og tidligere falder nu mørket, solen følger sin tabel, og snart tar folk afsted mod Sydspanien eller hvor de ellers lever den anden halvdel af året. Sådan har en nordmand jeg kender det. Men dage som denne, næsten en sommerdag der sneg sig ind i efteråret, skaber smil af lykke i alles ansigter. Det er den slags dage nogen skal stå imod vinteren med, mens andre iklæder sig den. Her lidt fra en vistnok mellemrumsny herre, en desværre nylig død poet, men hvad han efterlod os, vil fortsat skinne i øjne, som dagen i dag...
Det Skøre Vejr
Det er det her skøre vejr vi har haft: det ene øjeblik falder det forover, det næste ligger det ned mellem løse græsstrå og bløde, hvide, navnløse blomster. Folk har lavet dragter af det og syet syrenernes hvidhed sammen med lynet ved en anonym korsvej. Himlen råber til den døve jord. Morgenernes sagnomspundne roderi retter sig når du står oprejst. Du er iført en tekst. Linierne ned til dine snørebånd og jeg vil aldrig ønske eller behøve nogen anden litteratur end denne mudderpoesi og ambitiøse minder om dengang hvor det kom ubesværet gennem den tids skove og pløjemarker og havde en simpel ubevidst værdighed vi aldrig kan håbe at nærme os nu undtagen i snævre slugter ingen vil inspicere hvor et forsinket eksemplar af denne sjældne, uinteressante art måske stadig sætter skud, så vidt vi ved.
*
Whether It Exists
All through the fifties and sixties the land tilted Toward the bowl of life. Now life Has moved in that direction. We taste the conviction Minus the rind, the pulp and the seeds. It Goes down smoothly.
At a later date I added color And the field became a shed in ways I no longer remember. Familiarly, but without tenderness, the sunset pours its Dance music on the (again) slanting barrens. The problems we were speaking of move up toward them.
- John Ashbery, Houseboat Days.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#28163 - 22/09/2019 08:31
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Go'søndagmorgen Simon Tak for det nye bekendtskab, John Ashbery. Jeg har været lidt hist og pist for at læse om og af ham, og jeg læser gerne mere :)) https://www.information.dk/2000/10/fugle-gode-ornitologerNu er der morgenmusik til morgensolen i selskab med Borum ... og en enkelt aftensang efter disse dages skønne stjerneklare nætter. En stemme
Vågnede ved en stemme der ville mig noget
Det var før jeg havde fået øjne Kroppen var endnu et hav alt var ganske tyst
En stemme som sagde intetstedsfra: ild er svaret på is
***
Forandringen ér indtruffet vejret er mildt solen varmer lad os nu hjælpe de døde inden vi går ind og deltager i festmåltidet for den søn der blev hjemme og er så ulykkelig over at han ikke er fortabt
Ude i græsset ligger et glasskår det er birketræernes hinkesten
***
Aftensang (til Jørgen Nash)
Nu lyser træerne! Nu tændes stjerner over huset! Nu er hvert græsstrå sin egen sang!
Nu går den under! Se, den forbløder! Skonnerten på billet over sofaportalen!
Nu slår nogen gardinet for, nu er det tyst, blade rasler, men det er udenfor.
Nu sover kroppen. Nu sover sjælen. Nu er vi hjemme som aldrig før.God søndag i septembersolens stråler RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (22/09/2019 08:41)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|