Vi drøfter:

Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed vers 8

Og i den sammenhæng har du Tikka skrevet:



Johannes brevet, det fantastiske brev, mener jeg ikke kan læses som om der står man skal kende Gud for at kunne elske, men der står nærmere i et brev, en meddelelse, til de kristne menigheder at kun dersom de formår at elske hinanden kan de tillade sig at mene de kender Gud.

Og som Paulus mener at hedninger kan elske og være overensstemmelse med Guds vilje, så mener Johannes uden tvivl også dette, som jo er en kongstanke også hos Jesus og alle de første kristne at man kan være i overensstemmelse ad naturlig vej, på en naturlig måde Guds vilje, uden altså at have et gudsforhold, eller uden at kende Gud, være bevidst herom (så selv vores simon vil kunne komme i betragtning).

At elske mener Paulus og Johannes tydeligvis at alle mennesker kender til, og der står intet om at forudsætningen for at elske er at man kender Gud.

Hvordan du når frem til at vende tingene sådan forstår jeg ikke Tikka.


Johannes brevet er da tydeligt en vejledning til de kristne menigheder om at de ikke skal komme for godt igang og tro de kender Gud om de ikke formår at elske hinanden, det samme står iøvrigt hos Paulus, ingen tvivl om at det har været en udbredt tanke hos de første kristne.

men igen der står efter min mening intet om at det er en forudsætning at kende Gud for at kunne elske, eller være i kærlighed, kende til kærlighed, for alt dette magter hedninger jo netop også, det er en del af argumentationen i den åndelige/spirituelle retledning eller vejledning af menigheden/menighederne Johannes brevet er sendt til.

Urkristendommens menigheder levede i livlig udveksling med det øvrige omgivende samfund, tænk bare på Paulus der styrter rundt, løber, rejser, ud til hedningerne og det endda i den hele vide verden, helt til Spanien var tanken at nå frem til. Og menighederne blev jo ikke dannet for at de så dernæst skulle lukke omkring sig selv, som en eksklusiv lille forsamling. Og netop er kristendommen grundlagt på at ingen kunne tage patent på det med Gud og da slet ikke de kristne selv, i så fald i samme øjeblik de blev jo hyklere og farisæer, alt det de første kristne for alt i verden tog afstand fra. Her må vi prøve at abstrahere fra Jehovas Vidner og måden de lukker omkring sig selv, og forstå at det er så langt langt væk fra urkristendommens menigheders placering i forhold til det omgivende samfund.

Kristendommen er ikke sekterisk, som folkekirken ej heller er sekterisk. Men der kommer konstant kætterier indenfor kristendommen der misforstår tingene og grundlægger en sekterisk adfærd i forhold til det omgivende samfund.

At vi forføres eller forledes til at tro de første kristne menigheder var sekteriske skyldes to ting, de blev dræbt og henrettet i hobetal og måtte af den grund ofte gå under jorden eller gå stille med dørene. Og det kunne se ud til at de tilstræbte en høj generøs og altruistisk moral indbyrdes i menighederne, at de stillede store etiske moralske krav til sig selv, men nej dette skete ikke som ved lov og påbud primært, men kom ud af deres livlige spiritualitet og entusiasme, det var fra Gud af, en af Helligåndens gaver.

I vor tid er vi så rationelle at vi ikke rigtig forstår det med Helligånden og spiritualitet. Ja vi er bange for det spirituelle, det med Helligånden, derfor pinsebevægelserne og derfor sekterisk new age og en original som Gerth, hvor Kirken i sin Helligånds forskrækkelse og spirituelle mangel på intelligens har mistet sine medlemmer, der er gået andre veje.

Denne kirkens angst for det spirituelle, den paulinske Kristus Mystik, væren i Kristus, de nye skabninger vi er i Kristus, har desværre taget HJERTET ud af folkeKirken og gjort den noget livløs og formelt, meget stivnet, og så er det da godt der i det mindste er al musikken og sangen der hører gudstjenesterne til, men gennem at elske hinanden som Johannes belærer os, og derigennem at opnå at kunne helbrede og omvende folk, det gør vi ikke mere.

venlig hilsen HansKrist

Hanskrist: Hvordan du når frem til at vende tingene sådan forstår jeg ikke Tikka.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Det kan jeg ikke forklare/svare på, men kærligheden der tales om i 1. Johannes 4 er i forhold til guds frelsesordning.

Der tales af - og til de som er syndfri i kraft af Jesu blod … de formanes til ikke at blive vildledt og synde mod ånden, da kærligheden fra gud forpligter guds udvalgte og hellige.

De skulle elske gud og deres bror i troen – ja som gud skulle de elske alle – ikke af pligt men af ægte kærlighed.

Når du taler om hedninge – formoder jeg, det er med Romerne 2:13-15 i tanke.

Hedningene er jo skabt i guds billede - og derfor kan de ha´ loven i deres hjerte. Så i den sammenhæng vi drøfter, er gud medspiller når bibelskribenterne omtaler både de helliges kærlighed og hedninges lov i hjertet.


*
*


Hanskrist: Og som Paulus mener at hedninger kan elske og være overensstemmelse med Guds vilje,

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Hedningen lever ikke i overensstemmelse med guds vilje ...

Hedningene elsker/kender ikke den sande gud. De har deres egne gud/guder, men deres samvittighed – at loven er i hjertet - er i forståelsen, at gud har skabt mennesket i sit billede, så de til en hvis grad kan kende forskel på godt og ondt, altså er i besiddelse af moralsk bevidsthed ... og dette var gældende for nogle hedninge.

De som havde loven i hjertet var ikke onde - og vil på dommens dag blive dømt efter deres gerninger ...

.... men ikke nemt at blive frelst, da mennesket også bliver dømt udfra hjertets skjulte motiver Romerne 2:16 ... som er helt i tråd med:

Matthæus 5:27-28
I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.


Dog er det en trøst hvad der siges i:

Romerne 6:7
den, der er død, er jo frigjort fra synden,

Spøjst nok gælder det både den fysiske død for alle - samt døden fra det gamle menneske hvis man er født af gud.

Så gud har patent på kærligheden hvis man tror på guds eksistens, for selv om mennesket kan elske/kender forskel på godt og ondt uden at tilbede ham, er det ham som har muliggjort, at skabningen kan elske, og elsker de ikke den sande gud, vil de blive dømt efter det. Ja man dømmer faktisk sigselv ved ikke at tage imod frelsen.

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn Johannes 3:16-18

Det var det, som jeg har beskåret flere gange, så håber det giver mening.

Bibelcitater er fra:
https://www.bibelselskabet.dk/bibelen-online

¨¨¨¨

Ja, længe leve fantasien … som kan give mennesket indhold i tilværelsen.
Det "sjove" ved fantasien er, at den kan gøre tankevirksomhed til virkelighed for den enkelte, som andre så også kan komme til at tro på og derved ændre folks tilværelse.


At mennesker mener, der er mere mellem himmel og jord må vel betyde, at mennesket har et åndeligt behov – hvorfor mon?

¨¨¨¨

Glemte dette:

Hanskrist: At vi forføres eller forledes til at tro de første kristne menigheder var sekteriske skyldes to ting,

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Jeg er enig i, at den sande kristendom ikke er sekterisk. Det kan den jo ikke være, når Jesu far er den eneste sande gud, og hans søn Jesu død forbindes med syndefaldet i Edens have.

Kristendommen udspringer af jødedommen – Abrahams efterkommere – men blev kaldt en sekt indtil den blev legaliseret af den romerske kejser Konstantin og gjort til statsreligion i romerriget ...

… men det giver jo lidt hovedbrud om, hvad kristendom er – hvad den sande lære er - når der er så mange kristne trossamfund … og der er kun skrifterne at holde sig til – og den troende vil tilføje Åndens ledelse/åbenbaringer.

¨¨¨¨¨