annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15532982
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372074
Et andet syn 1980581
Jesu ord 1518197
Åndelig Føde 1464857
Galleri
Rødhus hedeklit
Hvem er online?
0 registrerede 228 gæster og 259 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 7 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#26679 - 10/01/2019 13:36 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Fornuft contra Ekstatisk Fornuft

Ekstatisk Fornuft kunne lyde som værende ubevidst, at være drevet af det ubevidste.

Ihvertfald er det ubevidste integreret i Ekstatisk Fornuft, hvilket Fornuften nok ikke tør åbne op for (Fornuften er jo ofte bygget op på sublimering og fortrængninger og fraspaltninger), men Ekstatisk Fornuft beror på en suveræn central akt (hvor hele mennesket handler fri og kreativ risiko (sætter sig selv på spil)) og skal derfor kunne magte det ubevidste hvor alle menneskets potentialer og kræfter, fra alle dimensioner af dette at være menneske (følelser, emotionelle og motivationelle affektive ekstatiske forhold), er aktiveret og på spil, da det ikke kun beror på neocortcal afledt og indlært sekundær rationalitet eller refleksion.

-0-0-0-

Fornuft er menneskets refleksioner og indbyrdes samtaler med hinanden såvel som tilegnet gennem skoling erhvervede logik og tænkning, logisk forstandighed og rationalitet.

Heroverfor skal Ekstatisk Fornuft turde noget mere, vove og risikere at lytte til og overgive sig til højere former for inspiration og tilskyndelser og impulser fra underbevidstheden eller det ubevidste. Ekstatisk Fornuft skal også turde elske, det vil sige at hengive (overgive) sig til andre, fællesskabet. Det skal turde lytte til "The inner voice" den indre stemme, højere former for samvittighed og retfærdigheds sans, såvel som tilgivelse folk, sine fjender.

Fornuft beror på menneskets hovedtanker, her bruger mennesket hovedet først og fremmest, men i forbindelse med Ekstatisk Fornuft er også HJERTET - de spontane suveræne livsytringer, vores spontane noumenale kreativitet, skabende, nyskabende muligheder. Alt dette sætter ikke Fornuften ud af funktion, ødelægger ikke Fornuften, men det inddrager og integrerer alle menneskets potentialer og kræfter.

Ekstatisk Fornuft aktiveres i forbindelse med et ubetinget anliggende af ultimativ, altafgørende, betydning, mening og værd/værdi for os mennesker.

Ekstatisk Fornuft er Hoved og Hjerte og Ansigt (overflade (horisont)) ud mod verden, omgivelserne og andre, i gensidig indbyrdes vekselvirkning eller kommunikation. Igen her er HELE Mennesket og personligheden engageret og vakt, tændt og opvakt, en usædvanlig årvågenhed hvor mennesket kan mærke at her LEVER det, og ikke kun tænker eller ressonerer bare.

Ekstatisk Fornuft beror neurobiologisk set på et brain face heart system, smart (intelligent) nervous vagus social engagement system. Evolutionbiologisk det nyeste og fineste tilkomne system vores det autonome nervesystem råder over. Her er menneskets affekter (ekstatiske begejstrings forhold) og arousal så intense og effektive at homo sapiens meget store hjerne så rigeligt formår at blive forsynet med ilt. Noget der ellers er et problem for mennesket i nedtrykt og depressiv uinspireret og umotiveret tilstand. Fornuft alene eller overdreven rationalitet, gold neocortical virksomhed, medfører, fordi vi afskæres fra eller ikke har integreret vores vitale subcorticale emotionelle og motivationelle drive og ekstatiske affekter, demens før eller siden. Vi mennesker har brug for vitale rødder der stikker dybt ind i eller ned i det ubevidste. Kontakten til det ubevidste, dybets dimension (den religiøse dimension), underbevidstheden, med dets drive, motiver (arketyper) og inspiration, er nødvendige om vi vil forblive åndsfriske og intelligente.

Det er vigtigt at forstå at Ekstatisk Fornuft ikke ødelægger Fornuften vores men er med til at fuldføre hvad vi med vores Fornuft har indset er et gode.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#26680 - 10/01/2019 16:51 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej HansKrist.

Det, du nu skriver om: ekstatisk fornuft, lyder - for mig - på en måde meget overbevisende og begejstrende - også selvom det er fremmed for mig.

Det eneste, der - i mig - måske ligner en smule, er dengang for nu mange - nok ca. 35 - år siden, da jeg græd alle mine tårer ud af mine øjne - stående i en lille kirke i et mennesketomt kloster på toppen af et mindre bjerg i en subtropisk urskov foran en byzanthinsk Kristus Ikon, der så mig lige i øjnene og ville vide, hvem jeg var.

Jeg oplevede, at Kristus så ind i mig - helt ned til "bunden af mit hjerte" - og jeg så med - og græd - over hvad jeg så.

På et tidspunkt, da gråden var helt udtømt, og jeg igen kunne se, gik det op for mig, at min elendighed: det voksne barns længsel og vrede over for lidt moderkærlighed, som hindrede mig i ægte kærlighed - at det jo egentlig var småting sammenlignet med din korsfæstelse - du Jesus Kristus.

Meget banalt egentlig - men sandt - og da jeg gik ud af den meget lille kirke, ramte sollyset mig - det var alle steder - også inden i mig - og jeg erkendte i nuet:
Jeg er lykkelig! yeah

Så kom fornuften: Hvordan hænger det her sammen?
Og straks svarede fornuften: Hold dog op med at spekulere, din gamle idiot. Nyd det dog!
Og det har jeg så gjort siden - oplevelsen - at Kristus elsker også mig - og muliggør, at også jeg kan elske.
Det betyder ikke, at jeg er kristent troende, men idéen om en Kristus, der elsker - også mig - kan jeg ikke løbe fra blinker

Er dét ekstatisk fornuft? Det ved jeg ikke - men det er det eneste, jeg kender, der måske minder en smule om, hvad du skriver, HansKrist, og som er grunden til, at jeg ikke kan affeje dig - omend dét, du skriver, er fremmed for mig engel

M.v.h. Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (10/01/2019 16:52)
Top Svar Citer
#26724 - 18/01/2019 09:53 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Religionsfilosofiske principielle overvejelser:

Fornuft og Ekstatisk Fornuft.

Den vestlige spiritualitet, såvidt Paulus og Paul Tillich (Paulus den anden, eller den moderne Paulus).

Ekstatisk Fornuft:

Selvforholdet, det fornuftige selvforhold, der i en selvforglemmende ekstase må vige en tid, hvor vi er ude af os selv for at noget andet eller nogen anden/andre kan være inde der i stedet, ta plads. Hvor vi bliver os selv frie og løse; løs og fri af os selv, så noget andet eller nogen anden/andre kan være inde, få førstepladsen (nu vi er eller står/går ud af os selv, har givet slip på os selv, er blevet løse og frie af os selv) og gøre sig gældende, gøre indtryk, påvirke os. Selvet, eller selvforholdet må vige og give plads for forskellige selvforglemmende livsbekræftende ekstatiske spontanitets oplevelser, erfaringer, som fx kærlighed, naturoplevelser, leg og idrætter og kulturelle aktiviteter (sang og musik og kreative rekreative formningsfag, hvor vores passioner, lidenskabeligheder og lidelser får et udtryk, gennem fx poesi, lyrik, sang og musik, billeder og andet kunsthåndværk eller gennem idrætslige aktiviteter (oftest som leg, kappestrid og konkurrencer)).

Vi kender det bedst fra forelskelsen hvor vi en selvforglemmende ekstase (den selvforglemmende ekstase forelskelsen er) bliver ude af os selv, løse og frie af os selv, og hvor den elskede anden får førstepladsen, en særlig central, cor/hjerte, plads i vores liv og bevidsthed. Hvor den elskede anden formår at erstatte og sprænge eller opløse selvforholdet, ja det intense forhold vi har til os selv, den sunde narcissisme, erstattes af det endnu mere intense forhold til den elskede anden. Kærligheden at overgive og hengive sig til et andet menneske igennem den forelskelsens ekstase der opløser vores intense selvforhold, narcissisme. Vi taler om de suveræne spontane livsytringer, hvor forelskelse og kærlighed er en af de mange sammen med fx leg, kappestrid og idrætter og fester, men også noget så forskelligt derfra som naturoplevelser. Ja naturoplevelser kan være nøjagtig lige så overvældende og gribende som en forelskelse.

Ja vi kender det fra kulturelle aktiviteter (musik og sang og fest mm og helt over til matematik og logik) og idrætsaktiviteter, hvor fx badminton eller fodbold eller golf -spillet på ekstatisk vis griber os, fanger os. Ligeledes kan det være en hobby vi opsluges af, en af vore mange interesser vi glemmer os selv i forbindelse med.

Dette ovenfor er den vestlige spiritualitet og dannelsesvej her i livet. Modsat østens spiritualitet hvor man giver slip på engagement og interesser, altså os i et mellemværende i forhold til noget andet og nogen andre. Det være sig naturen; den elskede anden (eller de elskede andre som i venskaber); kulturelle aktiviteter og idrætslige aktiviteter. I den vestlige spiritualitet er vi interesseret og engageret optaget af noget eller nogen. Alle vores ekstatiske selvforglemmende transcendens erfaringer i den vestlige spiritualitet er intentionale og motivationale, og er altså i forhold til noget eller nogen, altså subjekt og objekt er altid i et kreativt gensidigt vekselvirkningsforhold.

I den vestlige spiritualitet findes der ingen bestræbelser på at tømme sindet eller at blive uafhængige og fri af sine omgivelser, subjekt og objekt hører naturligt hinanden til fra tidernes morgen. Marx og Heidegger demonstrerer dette forhold særligt tydeligt sammen med en række af deres samtidige. Endda i forbindelse selvforholdet i den vestlige psykologi er subjekt og objekt tænkt og forstået naturligt at være samhørende, det være sig hos Freud linjen, med de neuroaffektive tilknytninger og bånd, og det være sig i Jungiansk psykologi hvor bevidstheden står overfor det ubevidste som det subjektive overfor det objektive (at forveksle det ubevidste med det subjektive er en katastrofe, og vil blokere for en dyb forståelse af Jungiansk psykologi).

Den vestlige spiritualitet er nemmere men også mere udfordrende, krævende, og udviklende fordi selv og verden, eller subjekt og objekt, forstås at høre naturligt sammen. Subjektivisme (subjektiv kun, eller subjekt kun) er en umulighed i den vestlige spiritualitet, dannelse, læring og udvikling.

I den vestlige spiritualitet såvidt kontemplation og meditation er tænkning ganske naturligt.

Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.

Således som vi kender det i new age og mindfulness, er der i den vestlige spiritualitet intet galt med at tænke, det er måden vi tænker på der kan være kritisk eller kritisabel. Ikke tænkningen som så, den hører naturligt til/med i forbindelse meditation og kontemplation i den vestlige spiritualitet, ja den er endda helt essentiel i disse sammenhænge ifølge Paul Tillich. Og andre, som Tertullian der siger at Ånden er Ordets legeme. Det stammer altsammen fra Paulus, grundlæggeren af den vestlige spiritualitet, ja så meget betyder tænkning for Paulus at han bliver kaldt for Tænkningens Skytshelgen. Paulus siger at vi har tankerne direkte fra Gud, og at den højeste form for spiritualitet, vore åndelige erfaringer, er der hvor vi taler forstandigt nede på jorden til andre mennesker herom.

Som i den vestlige spiritualitet at subjekt og objekt hører naturligt sammen så hører også ånden og ordet sammen i det vi forstår ved tænkning. Så om nogen så kan filosoffer og tænksomme mennesker være åndelige religiøse mennesker, ihvertfald står tænkningen dem ikke i vejen herfor (tænkningen er ikke noget/nogen der skal opgives), selv om ikke al tænkning såvel som alle tanker er fra Gud, er i overensstemmelse med livets ånds love, eller vidner om være i overensstemmelse med livets åndelige lovmæssigheder.



En meditation i vestlig spirituel forstand er ikke bare jeg eller subjektet der tænker dybt og længe over nogen og noget, objektet, men her gør objektet sig endda gældende som at kunne være subjektet, bemægtige sig subjektet, og så er det vi har tankerne direkte fra Gud.

_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#26727 - 19/01/2019 17:38 Re: Spørgsmålet om ståsteder [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej HansKrist.
Så gav du os læsere endnu en chance for at fatte hvad ekstatisk fornuft - som du åbenbart deler med både Paulus og Tillich - er.

Jeg læser, hvad du skriver, men får ikke fat i essensen - og jeg tænker, at man måske selv skal have oplevet det, før man fatter det.

M.v.h. Arne blinker
Top Svar Citer
annonce
Side 7 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
USA: Vi arbejder på et nyt møde med Is..
28/03/2024 09:56
Motorcykeltræf og vejarbejde kan give p..
28/03/2024 09:40
Tæt trafik på Sydmotorvejen
28/03/2024 09:30
Frygter udslip af farlige materialer eft..
28/03/2024 09:26
Fire personer dræbt i Illinois efter kn..
28/03/2024 09:22
Nyheder fra Religion.dk