annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4581844
Et andet syn 1182962
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 948093
Jesu ord 823371
Spirituel omsorg 776671
Galleri
IKON AF KRISTUS
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 63 gæster og 113 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Spørgsmålet om ståsteder

Religionsfilosofiske principielle overvejelser:

Fornuft og Ekstatisk Fornuft.

Den vestlige spiritualitet, såvidt Paulus og Paul Tillich (Paulus den anden, eller den moderne Paulus).

Ekstatisk Fornuft:

Selvforholdet, det fornuftige selvforhold, der i en selvforglemmende ekstase må vige en tid, hvor vi er ude af os selv for at noget andet eller nogen anden/andre kan være inde der i stedet, ta plads. Hvor vi bliver os selv frie og løse; løs og fri af os selv, så noget andet eller nogen anden/andre kan være inde, få førstepladsen (nu vi er eller står/går ud af os selv, har givet slip på os selv, er blevet løse og frie af os selv) og gøre sig gældende, gøre indtryk, påvirke os. Selvet, eller selvforholdet må vige og give plads for forskellige selvforglemmende livsbekræftende ekstatiske spontanitets oplevelser, erfaringer, som fx kærlighed, naturoplevelser, leg og idrætter og kulturelle aktiviteter (sang og musik og kreative rekreative formningsfag, hvor vores passioner, lidenskabeligheder og lidelser får et udtryk, gennem fx poesi, lyrik, sang og musik, billeder og andet kunsthåndværk eller gennem idrætslige aktiviteter (oftest som leg, kappestrid og konkurrencer)).

Vi kender det bedst fra forelskelsen hvor vi en selvforglemmende ekstase (den selvforglemmende ekstase forelskelsen er) bliver ude af os selv, løse og frie af os selv, og hvor den elskede anden får førstepladsen, en særlig central, cor/hjerte, plads i vores liv og bevidsthed. Hvor den elskede anden formår at erstatte og sprænge eller opløse selvforholdet, ja det intense forhold vi har til os selv, den sunde narcissisme, erstattes af det endnu mere intense forhold til den elskede anden. Kærligheden at overgive og hengive sig til et andet menneske igennem den forelskelsens ekstase der opløser vores intense selvforhold, narcissisme. Vi taler om de suveræne spontane livsytringer, hvor forelskelse og kærlighed er en af de mange sammen med fx leg, kappestrid og idrætter og fester, men også noget så forskelligt derfra som naturoplevelser. Ja naturoplevelser kan være nøjagtig lige så overvældende og gribende som en forelskelse.

Ja vi kender det fra kulturelle aktiviteter (musik og sang og fest mm og helt over til matematik og logik) og idrætsaktiviteter, hvor fx badminton eller fodbold eller golf -spillet på ekstatisk vis griber os, fanger os. Ligeledes kan det være en hobby vi opsluges af, en af vore mange interesser vi glemmer os selv i forbindelse med.

Dette ovenfor er den vestlige spiritualitet og dannelsesvej her i livet. Modsat østens spiritualitet hvor man giver slip på engagement og interesser, altså os i et mellemværende i forhold til noget andet og nogen andre. Det være sig naturen; den elskede anden (eller de elskede andre som i venskaber); kulturelle aktiviteter og idrætslige aktiviteter. I den vestlige spiritualitet er vi interesseret og engageret optaget af noget eller nogen. Alle vores ekstatiske selvforglemmende transcendens erfaringer i den vestlige spiritualitet er intentionale og motivationale, og er altså i forhold til noget eller nogen, altså subjekt og objekt er altid i et kreativt gensidigt vekselvirkningsforhold.

I den vestlige spiritualitet findes der ingen bestræbelser på at tømme sindet eller at blive uafhængige og fri af sine omgivelser, subjekt og objekt hører naturligt hinanden til fra tidernes morgen. Marx og Heidegger demonstrerer dette forhold særligt tydeligt sammen med en række af deres samtidige. Endda i forbindelse selvforholdet i den vestlige psykologi er subjekt og objekt tænkt og forstået naturligt at være samhørende, det være sig hos Freud linjen, med de neuroaffektive tilknytninger og bånd, og det være sig i Jungiansk psykologi hvor bevidstheden står overfor det ubevidste som det subjektive overfor det objektive (at forveksle det ubevidste med det subjektive er en katastrofe, og vil blokere for en dyb forståelse af Jungiansk psykologi).

Den vestlige spiritualitet er nemmere men også mere udfordrende, krævende, og udviklende fordi selv og verden, eller subjekt og objekt, forstås at høre naturligt sammen. Subjektivisme (subjektiv kun, eller subjekt kun) er en umulighed i den vestlige spiritualitet, dannelse, læring og udvikling.

I den vestlige spiritualitet såvidt kontemplation og meditation er tænkning ganske naturligt.

Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.

Således som vi kender det i new age og mindfulness, er der i den vestlige spiritualitet intet galt med at tænke, det er måden vi tænker på der kan være kritisk eller kritisabel. Ikke tænkningen som så, den hører naturligt til/med i forbindelse meditation og kontemplation i den vestlige spiritualitet, ja den er endda helt essentiel i disse sammenhænge ifølge Paul Tillich. Og andre, som Tertullian der siger at Ånden er Ordets legeme. Det stammer altsammen fra Paulus, grundlæggeren af den vestlige spiritualitet, ja så meget betyder tænkning for Paulus at han bliver kaldt for Tænkningens Skytshelgen. Paulus siger at vi har tankerne direkte fra Gud, og at den højeste form for spiritualitet, vore åndelige erfaringer, er der hvor vi taler forstandigt nede på jorden til andre mennesker herom.

Som i den vestlige spiritualitet at subjekt og objekt hører naturligt sammen så hører også ånden og ordet sammen i det vi forstår ved tænkning. Så om nogen så kan filosoffer og tænksomme mennesker være åndelige religiøse mennesker, ihvertfald står tænkningen dem ikke i vejen herfor (tænkningen er ikke noget/nogen der skal opgives), selv om ikke al tænkning såvel som alle tanker er fra Gud, er i overensstemmelse med livets ånds love, eller vidner om være i overensstemmelse med livets åndelige lovmæssigheder.



En meditation i vestlig spirituel forstand er ikke bare jeg eller subjektet der tænker dybt og længe over nogen og noget, objektet, men her gør objektet sig endda gældende som at kunne være subjektet, bemægtige sig subjektet, og så er det vi har tankerne direkte fra Gud.

Seneste indlæg
Klima- og Corona-krise
af Arne Thomsen
04/04/2020 18:36
Mellemrummet
af Simon
04/04/2020 14:15
Lyser på vej
af Simon
04/04/2020 14:08
OPLYSTHED ( ny version )
af Gerth
04/04/2020 06:21
Tror du på, at du har en Sjæl?
af Jørgen Primdahl
04/04/2020 00:32
Nyheder fra DR
Knivangreb i Frankrig efterforskes som t..
05/04/2020 00:53
Trump sender 1.000 militære sundhedsfol..
04/04/2020 23:32
Mænd med corona dør oftere end kvinder..
04/04/2020 22:13
Bodils mand er isoleret: De sendte coron..
04/04/2020 21:11
Stefan Löfven: Vi regner med tusinder a..
04/04/2020 19:15
Nyheder fra Religion.dk
Hvad kan horrorfilm fortælle os om ritu..
03/04/2020 05:50
Har coronavirus påtvunget os en verdsli..
02/04/2020 06:05
Hvor kan jeg lære om den græske mytolo..
01/04/2020 05:47
Er der belæg i Koranen for at kalde van..
31/03/2020 05:49
Gospelmusik skaber fællesskab
30/03/2020 06:13