Det som jeg mangler fra buddhismen er en sammenhængende historie.
Hvad laver vi her på jorden?
Skal vi sidde og meditere på det resten af livet?
Så vil jeg hellere stille spørgsmål.

Samsara begynder med at enhedstilstanden brydes i kraft af, at der opstår en skelnen mellem et jeg og noget andet, der er ikke-jeg. Her vågner en urdrift til at beskytte sig, der findes hos alt levende.

Sanskrit "genfødslernes kredsløb". Et begreb inden for hinduisme, buddhisme, sikh- og jainreligion der henviser til den vedvarende cyklus af fødsel, død og genfødsel, som man skal forsøge at frigøre sig fra.

Man bliver ét med helheden, kosmos og med den højere åndelige bevidsthed.Det er ofte meget svært for mange mennesker at forstå, hvad nirvana er, fordi nirvanas bevidsthedsplan er hinsides tidens og sansningens dimension, hinsides intellektets tænkning og fatteevne og dermed hinsides sproget. Efter buddhisternes virkelighedsopfattelse lever almindelige mennesker i en illusion om at være begrænset af det fysiske, forgængelige legeme. Denne erkendelse opnås ofte gennem erfaring og sjældent gennem tænkning eller tro. Ved hjælp af genfødsler i samsara kan man opnå højere og højere stadier, hvor man så til sidst kan nå til erkendelsen/oplysningen. Derved vil begrænsningerne øjeblikkeligt ophøre, og man vil indgå i nirvana.